Trentin takker Quick-Step med sejr
08. oktober 2017 19:25 af Andy PedersenFoto: A.S.O.

Italienske Matteo Trentin sluttede sin karriere for det belgiske Quick-Step-mandskab af på helt perfekt vis, da han i dag sejrede i Paris-Tours. Angrebet var timet og tilrettelagt, og danske Søren Kragh Andersen kunne ingenting gøre mod Trentin.

Det var faktisk anden gang i karrieren, at Trentin vandt løbet. Senest var i 2015, hvor italieneren tog sejren foran Tosh van der Sande og Greg Van Avermaet. I år var situationen dog en smule anderledes ifølge Trentin.

 

”Jeg vandt for to år siden og i år var situationen anderledes. Der var let regn, men dog meget vådt. Ruten føltes en smule mere teknisk og indgangen til den sidste stigning var også anderledes. Regnen gør folk nervøse og folk kæmper for at blive i front,” siger Trentin til ASO efter løbet.

 

Med denne sejr takker Trentin af for denne gang hos Quick-Step. Han skifter efter denne sæson til Orica-Scott efter hele syv år hos det belgiske mandskab. Han trængte til nye udfordringer.

 

”Jeg var nødt til at give den et skud. Den første gruppe med fire kom afsted, men så på den anden stigning var vi kun to, så vi besluttede os for at vente. Vi arbejde rigtig godt sammen, og jeg fik et perfekt lead-out. Det var en god måde at slutte sæsonen på. Det var min måde at slutte sæsonen på, og også at takke Quick-Step for syv fantastiske år. Det er den bedste måde at slutte denne periode på,” siger Trentin. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

FREDAG

TORSDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk