Matteo Trentin har for første gang i denne sæson for alvor fået lov til at være kaptajn for sit mandskab over en længere periode. Denne periode sluttede, desværre for italieneren, med et styrt i Paris-Roubaix, som han nu skal komme sig efter.
Annonce
Styrtet resulterede nemlig i en række skrammer rundt omkring på kroppen og ikke mindst et brud på en ryghvirvel, som resulterede i et par dage på et hospital. Nu er han imidlertid på vej hjem, hvor han skal pleje sig selv.
I et interview med Cyclingnews.com fortæller Trentin, at han langtfra er tilfreds med, hvordan hans forår har været indtil videre, når man kigger på resultatlisterne, hvor det er blevet til en række fine top-10-placeringer, men derefter ikke meget bedre resultater, hvilket var det Trentin havde håbet.
At han så styrtede og pådrog sig flere skader var klimakset for det dårlige held, mener Trentin, som nu håber på, at han kan komme stærkt tilbage i anden halvdel af sæsonen.
”Nu hvor jeg er hjemme, skal jeg bare slappe af og nyde tiden med min familie. Mit næste ”styrt” bliver ned i sofaen, og det kommer forhåbentlig til at markere enden på mit dårlige uheld. Jeg brugte tre dage på hospitalet, men nu er jeg hjemme. Det føles som om, at jeg er blevet kørt over af en truck, men sådan er det,” siger Trentin til Cyclingnews.com.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce