På trods af angrebsivrig kørsel fra Torkil Veyhe på 3. etape af Tour de Normandie, rakte det kun til en ottendeplads for det danske Team Virtu Cycling, da Asbjørn Kragh spurtede med til sidst.
Annonce
Sportsdirektør på Team Virtu Cycling havde håbet, at dagens 3. etape i Tour de Normandie havde skabt større forskelle, hvor især holdets færøske rytter Torkil Veyhe imponerede med flere gode angrebsforsøg. Alligevel blev det samlet på målstregen.
“Det gik egentlig fint nok. Torkil var meget aggressiv og kørte super flot, men ellers var det en stille og rolig dag. Der mangler lige et par procenter i forhold til, hvad jeg havde forventet. Den var ikke svær nok, og der var medvind. Jeg tror egentlig, at løbet var hårdt nok i dag, men der skulle have været lidt mere vind for, at det rigtigt skulle blive splittet. Vi håber på, at vinden står rigtigt en af dagene, så vi kan prøve at få kørt noget cykelløb, og se hvad det rækker til,” siger Michael Skelde med henvisning til at vejret i Normandiet til tider kan være barskt med blæsende vejr.
Det danske hold fik dog en belønning med hjem for dagens anstrengelser, da Torkil Veyhe blev kåret som etapens mest angrebsivrige rytter.
Hollandske Johim Ariesen vandt 3. etape i Tour de Normandie.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce