Silas Zacharias Clemmensen var den stærkeste i et tomandsudbrud.
Annonce
I går afviklede CK Djurs licensløb, og i herrernes A-klasse blev det en dag for udbryderne. Silas Zacharias Clemmensen (Team Herning CK Elite) og Jesper Vinkel (Team AURA Energi - CK Aarhus) stak nemlig afsted tidligt i løbet, og de forblev sammen, indtil der manglede to kilometer.
På en hård bakke angreb Clemmensen, og han kunne derfor køre alene hjem til sejren. Vinkel holdt andenpladsen, mens Søren Malling Sigsgaard (Riwal CeramicSpeed) besejrede Jacob Gye Madsen (Team AURA Energi - CK Aarhus) i spurten om tredjepladsen. Efter løbet var Silas Zacharias Clemmensen selvfølgelig meget glad.
”Det er stort for mig at få min første A-sejr, og ikke mindst på grund af måden det blev gjort på. Jeg er utrolig glad. Sejren betyder meget for både mig og ikke mindst for holdets succes,” siger Clemmensen til holdets Facebook-side.
Hos damerne blev det til sejr til Fie Østerby (Horsens Amatør Cykleklub), mens Frederik Nybo Eriksen (Team Herning CK Junior) vandt hos juniorerne.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce