Tom-Jelte Slagter har tænkt sig at vise sit værd for sit nye hold, når Tour Down Under løber af stablen.
Annonce
Den 16. februar markerer starten på WorldTouren, når Tour Down Under skydes i gang. Der er flere stjerneryttere klar i Australien, og de sidste otte vindere af løbet er med i år. En af dem er Tom-Jelte Slagter, der vandt løbet i 2013.
Den 28-årige hollænder er netop skiftet til Dimension Data, og Tour Down Under bliver hans første etapeløb for holdet. Slagter har kun haft et positivt indtryk af sin nye arbejdsgiver, og nu vil han præstere på højeste niveau i sin debut.
"Vi er et motiveret hold med australiere, der normalt er i god form til deres hjemmebaneløb. Vi er her for at køre med om sejren eller i det mindste det bedst mulige resultat. Jeg har gode minder fra 2013, og jeg var her også sidste år, så jeg tror, at vi kan gøre det rigtigt godt med dette hold, og jeg er klar til det,” siger Slagter i en pressemeddelelse.
”Tour Down Under er en god måde at starte sæsonen med mit nye hold. Indtil nu er jeg rigtig glad for holdet, da alt har været godt her, og alle arbejder godt sammen. Træningen har også gået rigtigt godt.”
Tom-Jelte Slagter har skrevet under på en toårig kontrakt med Dimension Data.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce