Team Virtu Cycling havde flere skud i bøssen på dagens etape af PostNord Danmark Rundt, men det helt store resultat udeblev dog. Rasmus Guldhammer og Alexander Kamp var dog ikke på den lade side i de afgørende momenter.
Annonce
Begge af de to ryttere, og herunder specielt Rasmus Guldhammer, angreb flere gange i finalen, hvilket dog ikke endte med den helt store sejr. Begge ryttere endte i top-10, og har dermed fortsat et godt udgangspunkt frem mod resten af løbet.
Dagens etape var endnu engang præget af det danske efterårsvejr, og holdet tog sine forholdsregler herefter.
"Vi ville komme godt ind på et stykke, hvor løbet kunne blive afgørende. Løbet kunne tabes, så det var egentlig mest et forsvar og ikke et angreb, så vi prøvede at kontrollere det ned til Vejle for at undgå uheld. Og det gjorde vi også, så det var som det skulle være. Og så synes jeg egentlig, vi sidder og har styr på tingene. For mig at se, så kunne dét ikke have været meget bedre," siger sportsdirektør Michael Skelde i en pressemeddelelse.
Inde på første omgang på Kiddesvej kom et meget lille hovedfelt ind på strækningen, og det var allerede her, at Alexander Kamp så sit snit til at angribe. Rasmus Guldhammer blev den bedste Virtu Pro-rytter, da han tog en fjerdeplads - Kamp blev nummer 8.
"Vi kørte et super flot cykelløb, og vi tog hånd om vores egen skæbne. Vi var her for at køre med om sejren. Nogle gange lykkedes det, andre gange gør det ikke, og at tabe til Mads P i dag er ingen skam. Han er super stærk og kommer til at vinde mange cykelløb. I dag kørte vi lige op med ham og Trek, og jeg synes, at vi er et af de stærkeste hold til start, og det kan vi godt være stolte af," siger Michael Skelde.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce