Den 23-årige danske kvindecykelrytter Christina Siggaard imponerede stort i weekenden, hvor hun startede med at vinde Omloop Het Nieuwsblad, før hun dagen efter tog en flot top-10 placering i Omloop van het Hageland.
Annonce
Det var en ganske imponerende sejr, som Siggaard tog, da en mindre gruppe kom samlet til mål i netop Omloop Het Nieuwsblad. Sejren var hendes første på det niveau, og også den første som rytter på det danske Team Virtu Cycling Women.
Her føler hun sig godt hjemme, og hun håber, at holdet henover den kommende sæson kan skabe store resultater baseret på holdets gode ånd. Derudover håber hun at udvikle sig personligt som rytter.
”Jeg håber, at vi kan skabe en unik ånd på holdet. Derudover håber jeg personligt, at jeg kan løfte mit potentiale og fortsætte med at udvikle mig selv som rytter. Jeg har en god finish i mindre grupper. Jeg ser frem til at gøre det store arbejde det hele værd. Processen med at udvikle sig er en del af det, jeg elsker ved at være rytter,” siger Siggaard i en pressemeddelelse.
Til det lyder også et stor cadeau til holdejer Bjarne Riis. Siggaard fortæller, at kvindesporten ikke var nær så stor i Danmark, som inden Bjarne Riis gik ind i sporten, hvilket har affødt mere opmærksomhed i den brede befolkning.
”Bjarne viste sig at være en glimrende frontfigur for kvindecykling i forhold til at nå langt ud til den generelle befolkning, som før regnede kvindesporten for at være en mindre seriøs del af sporten. Det er virkelig stort at have en mand som Bjarne på dit hold, da han altid vil være et idol for mange, som har været på toppen og ved, hvad han taler om,” siger Siggaard om sin holdejer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce