Sebastian Lander gør comeback i Ballerup
15. januar 2018 18:30 af Andy PedersenFoto: TREFOR - Blue Water

Arrangørerne bag det københavnske 6-dagesløb har netop offentliggjort, at danske Sebastian Lander kommer til at gøre comeback i årets løb. Danskeren har ikke kørt løbet siden 2013, og skal altså køre på de bonede gulve for første gang i fem år.

Lander har igennem en længere periode bøvlet med en stofskiftesygdom. Det har over en længere årrække haft betydning for, om Lander har været på toppen. Stoftskiftesygdommen skulle der nu være styr på, og Sebastian Lander ser frem til løbet i Ballerup, som bliver starten på en ny periode.

 

Den tidligere landevejsdanmarksmester fra 2012 kørte løbet tre år i streg fra 2011 til 2013. Derudover er han tidligere U19-verdensmester i pointløb. Han bliver parret med Nico Heßlich, som kommer til at køre løbet for tredje gang. Sidste år blev det til en ottende plads for tyskeren.

 

"Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til Bilka 6-dagesløbet. Stemningen i Ballerup er noget specielt. Jeg har endelig fået styr på min stofskifte-sygdom, der har præget mig i mange år, og mærker en klar fremgang,” siger Sebastian Lander i en pressemeddelelse.

 

Sebastian Lander er desuden kommet tilbage på de danske hold efter en periode hos One Pro Cycling og GM Europa Ovini. 2018-sæsonen kommer nemlig til at byde på et ophold hos Riwal Ceramicspeed. 


Foreløbige par præsenteret i 6-dagesløbet

1 Moreno De Pauw (Belgien) - Yoeri Havik (Holland)

2 Lindsay De Vylder - Robbe Ghys (Belgien)

3 Andreas Graf - Andreas Müller (Østrig)

4 Adrian Teklinski - Szymon Krawczyk (Polen)

5 ?

6 ?

7 Michael Mørkøv (Danmark) - Kenny De Ketele (Belgien)

8 Sebastian Lander (Danmark) - Nico Heßlich (Tyskland)

9 ?

10 ?

11 ?

12 Mark Downey - Felix English (Irland)

13 ?

14 ?

15 Andreas Kron - Andreas Stokbro (Danmark)

16 ?

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk