De to parter dropper deres retstvist, da UCI har indrømmet, at verdensmesteren ikke fortjente at blive diskvalificeret fra Tour de France.
Annonce
En af årets mest kontroversielle episoder i cykelsporten opstod efter 4. etape af Tour de France, hvor Peter Sagan blev smidt ud af løbet efter et sammenstød med Mark Cavendish i spurten. Siden da har der kørt en sag mellem UCI og Peter Sagan/Bora-hansgrohe, hvor der skulle have været høring i dag ved den internationale sportsdomstol, CAS.
Nu er sagen dog blevet afsluttet, inden det kom til en høring. Parterne har nemlig valgt at droppe retstvisten, da UCI har erkendt, at Sagan ikke skulle have været smidt ud, og i stedet betegner de nu episoden som en ”race incident”. Ydermere har UCI nu tænkt sig at indføre et panel af supportkommissærer med videoekspertise for at bistå kommissærerne ved de største WorldTour-begivenheder, og det er noget, som Peter Sagan byder velkommen.
”Fortiden er allerede glemt. Det hele handler om at forbedre vores sport i fremtiden. Jeg er glad for, at det, der skete mod mig i Vittel, har vist, at UCI-kommissærernes arbejde er svært, og at UCI har opdaget, at man skal organisere deres arbejde på en mere effektiv måde. Jeg er glad for, at min sag fører til positive udviklinger, da det er vigtigt for vores sport at tage retfærdige og begribelige beslutninger,” siger Sagan i en pressemeddelelse fra UCI.
Peter Sagan nåede at vinde en enkelt etape i årets Tour de France inden sin diskvalifikation.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce