Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler op etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer også historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt mangfoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i begyndelsen af august med Dwars door Het Hageland og blev intensiveret med fire løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, og efter en lille pause fortsatte man med en travl uge, der bød på GP de Wallonie, Kampioenschap van Vlaanderen og Primus Classic på bare fire dage. For en uges tid siden gjaldt det Omloop Eurometropole, Tour de l’Eurometropole Binche-Chimay-Binche, og nu resterer blot den nye Famenne Ardenne Classic og den traditionelle finale, Nationale Sluitingsprijs, der heldigvis blev reddet i sidste øjeblik og runder året af den 17. oktober.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

De sidste løb i serien har traditionelt været en chance for sprintere og klassikerryttere til at gøre brug af deres gode form efter VM og holde gang i benene forud for det sidste store mål, Paris-Tours. Sidste år var det anderledes, idet løbene i stedet havde karakter af en vigtig test forud for det usædvanligt sene VM, men i år er man tilbage i den traditionelle rolle som den måske vigtigste indikator forud for årets sidste klassiker. Det løb er imidlertid nu overstået, og dermed de sidste to løb i serien er derfor mere et vedhæng til en allerede lang sæson, hvor man får en allersidste chance for at sikre sig et resultat, inden sæsonen går på hæld. Det kan aflæses af startlisterne, der er betydeligt svagere end i de foregående løb, idet langt de fleste ryttere indstillede sæsonen i søndags i Tours, mens de få, der endnu er aktive, hovedsageligt skal jagte WorldTour-point i enten Tyrkiet eller Kina i de kommende uger.

Famenne Ardenne Classic er et nyt løb, der er blevet etableret forud for denne sæson, og det skiller sig lidt ud fra mængden. De øvrige løb har nemlig en klassisk flamsk karakter og er primært skabt til sprintere eller ryttere, der begår sig i brostensklassikerne. Det nye løb finder imidlertid - som navnet antyder - sted i Ardennerne, og selvom der ingenlunde er tale om et Liege-Bastogne-Liege eller Fleche Wallonne, har arrangørerne designet en ganske kuperet rute. I den forstand bryder løbet med den tradition, der ellers er etableret i årets sidste del, hvor de klatrestærke typer koncentrerer sig om de italienske klassikere, mens de tunge og hurtige folk har fokus på løbene i Frankrig og Belgien. Det nye løb er bestemt ikke for de rene klatrere og passer udmærket til mange af de ryttere, der hidtil har befundet sig i Nordeuropa, men det kan betragtes som en mellemting mellem løbene i Italien og de hidtidige løb i Belgien. Det kan aflæses i startlisten, idet mange af holdene har ladet sprinterne hvile sig frem mod finalen i Nationale Sluitingsprijs, mens man i stedet har hentet nogle af de lettere folk frem til ét sidste løb inden pausen.

Famenne Ardenne Classic er som nyt løb helt uden tradition og skal først finde sin rolle på kalenderen. Det er ikke let, da man afvikles på en tid, hvor de fleste ryttere er fået på ferie, og hvor der er hård konkurrence fra WorldTour-løbene i Tyrkiet og Kina. Således har holdene ikke længere mange ryttere til rådighed, og dem, der har, foretrækker de ofte at sende på jagt efter WorldTour-point. Derfor er det da også kun lykkedes at tiltrække ét WorldTour-hold, Lotto Soudal, og ét udenlandsk prokontinentalhold, Roompot. Resten af feltet består af de fire belgiske prokontinentalhold samt en større samling af kontinentalhold fra flere forskellige lande.

Ruten

Den første udgave af Famenne Ardenne Classic afvikles på en 195,5 km lang rute med start og mål i Marche-en-Famenne og kan inddeles i to dele. Først kører rytterne en omgang på en stor rundstrækning i det meget kuperede område sydøst for værtsbyen, hvor der venter flere stigninger. Først skal man efter 23,5 km over Cote de Weris (5,3 km, 3,5%), hvorefter Cote de Dochamps (3 km, 4%) følger 14,3 km senere. Cote de Nisramont (2,8 km, 4,5%)følger efter 58,1 km, inden man skal over Cote de Bonnerue (3 km, 4,5%) efter 91.4 km. I anden halvdel af løbet følger Cote du Crawy (2 km, 6,8%) og Cote de Charmeux (2 km, 4,9%) efter hhv. 109,5 og 118,9 km.

Efter 129,5 km krydser man målstregen for første gang, og herefter afsluttes løbet med tre omgange på en 22 km lang rundstrækning i området syd for målbyen. Den første halvdel, der går mod syd er relativt flad, men efter knap 10 km rammer man igen Cote de Charmeux (2 km, 4,9%). Toppen rundes når der resterer bare 10,6 km, og herefter falder det. Med 4,5 km rammer man en 1,5 km lang bakke, og derefter falder det igen, indtil der resterer bare 250 m. I finalen er der et skarpt sving med 1800 m igen og i bunden af nedkørslen 250 m fra stregen.

Vejret

Rytterne har generelt været begunstiget af godt vejr i dette efterår, og man får også fornuftige betingelser til onsdagens løb. Det vil ganske vist være en overskyet dag med kun enkelte kig til solen, men risikoen for en byge er kun ca. 10% og temperaturen vil være behagelige 17 grader. Der vil være en jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidemodvind på første del ag den store rundstrækning og sidemedvind på sidste del. På den afsluttende rundstrækning vil der være modvind på første del, sidemedvind og medvind på stigningen og første del af nedkørslen. Til slut vil der være sidevind og sidemodvind frem til sidste sving. Der vil være modvind på den 250 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Et nyt løb byder på en ny rute og dermed nogen usikkerhed om, hvad man skal forvente. Det gælder ikke mindst i et løb som dette, hvor arrangørerne har sammensat en rute, der er åben for fortolkning. Stigningerne er ikke voldsomt svære, og en klatrestærk sprinter i god form vil normalt have en fin chance for at kunne slås om sejren. Samlet set er løbet dog så kuperet, at der er masser af muligheder for, at ardennerspecialister kan gøre en forskel, og derfor er det et løb, hvor det kan være svært at finde den rette taktik på forhånd.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det ser dog ud til, at holdene er af den overbevisning, at løbet bliver for hårdt for de hurtige folk. I hvert fald har de næsten alle ladet sprinterne blive hjemme og i stedet udtaget mere klatrestærke hold. Dermed er det klart, at de forventer et løb, der er mere som en ardennerklassiker end en flamsk klassiker. Det er formentlig velbegrundet og ikke helt dumt. På denne tid af året er folk trætte, og der skal ikke meget til at gøre en forskel. I oktober måned bør denne rute være rigeligt hård til at få feltet til at eksplodere, specielt i et felt uden mange WorldTour-hold. Da de fleste hold samtidig har en interesse i et hårdt løb, forventer vi en selektiv affære.

Det er imidlertid ikke klart, hvem der skal kontrollere løbet. Der er ingen oplagt favorit, specielt i et løb, hvor alle er usikre på, hvad man helt præcis skal forvente sig. Derfor er det i et løb som dette, at det faktisk kan lade sig gøre for et tidligt udbrud at holde hjem, specielt hvis de store hold alle er repræsenteret. Det betyder også, at det er et af de mest åbne løb i efteråret, hvor listen over vinderkandidater er kolossal lang.

Alligevel tror vi mest på, at feltet skal slås om sejren til sidst. Det skyldes, at Wanty møder op med et superhold af klatrere, og de må være interesserede i at skabe et knaldhårdt løb og sætte deres bedste ryttere op til finalen. De har tre løb til at hente de 10 point, de mangler for at overhale Cofidis i på Europe Tour-ranglisten og har ikke lagt skjul på, at det er et stort mål. Da de har det stærkeste hold vil de formentlig ikke tage risici og kontrollere løbet undervejs samt gøre det hårdt og skabe den nødvendige udskilning.

Det er meget svært at forudsige, hvor meget udskilning de kan skabe, men vi tror, at de stærke nok til at få feltet til at splintres. Derfor sætter vi vores lid til, at Guillaume Martin fortsætter sin fantastiske efterårssæson ved at tage endnu en sejr. Det er velkendt, at den første grand tour som regel giver unge ryttere et boost. Hvis nogen kan skrive under på det, må det være Martin. Da han nåede Paris, havde han ikke vundet ét eneste cykelløb, men nu har han allerede fem sejre på CVet. Senest vandt han både kongeetapen og samlet i såvel det bjergrige Tour du Gevaudan som det stærkt besatte Giro della Toscana, og han var også med fremme i de hårde italienske klassikere. Der er derfor ingen tvivl om, at han er bedre end nogensinde, men spørgsmålet er, om han har bevaret formen i de seneste to uger, hvor han ikke har kørt løb. Har han det, tror vi, at han er stærk nok til at køre alene hjem i denne finale. Han skal formentlig alene hjem for at vinde, men han er heller ikke helt uden chance i en spurt, hvis han har et par følgesvende. Derfor tror vi på sejr til Martin.

Hans værste rival kunne meget vel være en holdkammerat. Wanty har nemlig også Xandro Meurisse, der er som skabt til eksplosive stigninger som disse. Det har han flere gange vist i blandt andet England og Luxembourg, og hans potentiale er kolossalt. Desværre har han i efteråret været ramt af helbredsproblemer, der har kostet en del form, og han er kun langsomt på vej tilbage. Stille og roligt bliver han dog bedre og bedre, og han bør være klar til at sidde med fremme i dette løb. Han har næppe Martins styrke på stigningerne, men til gengæld er han lynhurtig, hvis en lille gruppe skal spurte om sejren. Holdet har også de knap så hurtige klatrere Marco Minnaard, Thomas Degand og Fabien Doubey, der måske kan udnytte holdets kollektive styrke til at tage en sejr.

Alex Kirsch minder på mange måder om Meurisse. Han er ikke helt så stærk på stigningerne, men til gengæld er han hurtigere på stregen. Det viste han senest i det knaldhårde Binche-Chimay-Binche, hvor han slog selveste Oliver Naesen i forfølgergruppens spurt. Det vidner om, at han efter en temmelig blandet sæson med mange skadesproblemer endelig har fundet lidt form, og det terræn, der venter onsdag, er skræddersyet til ham. Kan han hænge på, er der ikke mange, der kan slå ham i en spurt. Også stortalentet Lawrence Naesen burde efter den fine præstation i Paris-Tours vise sig fremme i et løb som dette, selvom det kan vise sig at være en anelse for hårdt. Også Maxime Vantomme har de rette egenskaber, men han synes ikke længere at være i topform.

Endnu hurtigere er Pim Ligthart . Hollænderen har bestemt ikke levet op til forventningerne i sin første sæson som kaptajn, og han har generelt været kendetegnet ved stor ustabilitet. Det har også været tilfældet i de seneste uger, hvor han så fin ud i Binche, men i andre løb har leveret skuffende præstationer. Derfor er det også svært at vide, hvad vi skal forvente i dette løb. Terrænet er til den svære side, men rammer han dagen, og skal en mindre gruppe spurte om sejren, har han meget gode muligheder. Holdet har også formstærke Oscar Riesebeek og Brian Van Goethem, men de er næppe stærke og hurtige nok til at vinde. Det er til gengæld Taco van der Hoorn, men da han er kommet tilbage efter en skade, er han næppe i form til at vise sit kolossale talent.

Sport Vlaanderen stiller med en på papiret fremragende kandidat i Eliot Lietaer, der på papiret er skabt til dette løb. I efteråret har han været i top 10 i både Arctic Race of Norway og Vuelta a Burgos, og han har fået et regulært gennembrud. Han er knivskarp i dette terræn og hurtig på stregen, men desværre har han ikke kørt løb i næsten en måned og er derfor næppe i topform. Holdkammeraten Thomas Sprengers har mange af de samme egenskaber og er derfor måske et bedre bud. Også Dries Van Gestel , der i år har fået lidt af et gennembrud, burde kunne gøre det godt.

Veranda’s Willems stiller med Huub Duyn, der desværre har haft en skidt sæson. Sidste år var han ellers med fremme i alle disse kuperede løb, men i år har en kombination af helbredsproblemer og dårlig form sat ham tilbage. I de seneste uger er det blevet klart, at han stadig ikke er i topform, men der har dog været små tegn på, at han måske er i fremgang. I teorien er han en af de bedste klatrere, og selvom der er hurtigere folk i feltet, er han ikke langsom på stregen.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Lotto Soudal stiller med et på papiret stærkt mandskab, men desværre er der ikke meget, der tyder på, at deres ryttere er i form. Egentlig burde et løb være som dette være skræddersyet til Tosh van der Sande og sekundært for Moreno Hofland og Sean De Bie, idet de begge klatrer godt og er lynhurtige i en spurt. Desværre har de begge kørt skidt på det seneste, og de skal være i fod form for at kunne sidde med i et hårdt løb som dette. Holdets klatrere Jelle Vanendert, Maxime Monfort og Sander Armee ser også ud til at være klar til ferie, og da ingen af dem er hurtige på stregen, får de formentlig svært ved at vinde.

Fra de kontinentale rækker er der specielt grund til at holde øje med Jerome Mainard og Benjamin Thomas. Mainard kørte et fornemt løb i Binche, hvor han var med til at spurte om sejren, og han er helt tydeligt i form på denne tid af året. Det kan man desværre ikke sige om Thomas, der ellers har haft lidt af en gennembrudssæson. Vi tror ikke, at formen rækker til det store, men efter sejrene i Dunkerque og Vallonien tør vi ikke helt afskrive ham på en rute, der passer ham storartet. Også Jimmy Janssens, Julien Antomarchi, Jeremy Leveau, Romain Campistrous, Roland Thalmann og Valentin Baillifard kan måske vise sig fremme.

OPDATERING: Alex Kirsch er blevet syg og stiller ikke til start.

***** Guillaume Martin

**** Xandro Meurisse, Pim Ligthart

*** Lawrence Naesen, Eliot Lietaer, Huub Duyn

** Tosh van der Sande, Sean De Bie, Maxime Vantomme, Thomas Sprengers, Dries Van Gestel, Jerome Mainard, Marco Minnaard, Oscar Riesebeek, Jelle Vanendert

* Benjamin Thomas, Sander Armee, Moreno Hofland, Brian Van Goethem, Maxime Monfort, Thomas Degand, Fabien Doubey, Taco van der Hoorn, Jimmy Janssens, Jeremy Leveau

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.