Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og Ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 17. udgave af Classic de l’Ardeche - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Tidligere var Classic de l’Ardeche et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start. Desværre har løbene i høj grad betalt prisen for Abu Dhabi Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. Det er dog lykkedes at genrejse løbet, og i år vil man kunne præsentere hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Classic de l’Ardeche ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer, fremstår det nu som weekendens hårdeste løb.

Det blev meget tydeligt sidste år, hvor kun 12 ryttere overlevede i den gruppe, der skulle spurte om sejren efter en meget aggressiv finale. Her sejrede Mauro Finetto foran Mattia Cattaneo og Francesco Gavazzi og tog hermed sin første store sejr for Delko. Italieneren vender efter en god præstation i Haut Var tilbage for at forsvare titlen, og også Gavazzi og Cattaneo er med igen, når de som holdkammerater skal forsøge at tage den sejr, de akkurat missede sidste år.

Ruten

I 2016 introducerede man en ny, hårdere rute, der på det tidspunkt ventedes at skulle være det fremtidige format for den relativt nye semiklassiker. Sådan skulle det imidlertid ikke være, og man synes i stedet at ville variere løbet fra år til år. I hvert fald har man også i år gentænkt formatet og sammensat en helt ny rute, der dog i sin natur minder meget om den foregående.Allerede i år har man imidlertid valgt at ændre ruten fuldstændigt igen, og det er således et helt nyt løb, der venter rytterne i den 16. udgave.

Som i de to foregående år afvikles løbet med Guilherand-Granges som centrum, og denne gang består løbet hovedsageligt af en rundstrækning i det kuperede område vest for byen. Der er tale om en stor rundstrækning, der i sin natur minder om den, der blev benyttet sidste år, men synes at være en anelse hårdere. Til sidst afsluttes med en omgang på samme rundstrækning, som afsluttede sidste år løb.

I alt skal rytterne tilbagelægge 200,2 km, og løbet indledes på Avenue Georges Clemenceau i byens centrum. Første del af løbet består af tre omgange på den 59,4 km lang rundstrækning, der udgør hovedparten af dagens udfordringer. Den består af en tur mod vest op ad den lange stigning Saint-Roman-de-Lerps (8,3 km, 5,8%). Den efterfølges af en lille nedkørsel og derefter af den lange, lette Col de Leyrisse (10,3 km, 2,1%), mens man kører mod syd og tilbage mod øst. Herefter fører en lang nedkørsel mod øst tilbage til byens udkant, hvor man slår en lille sløjfe mod syd for at køre op over Cote du Val d’Enfer (1 km, 6,9%). Derefter følger en kort nedkørsel, der bringer feltet tilbage mod nordvest og byens centrum, hvor målstregen krydses

Efter afslutningen på tredje og sidste omgang, afsluttes løbet med én omgang på en kortere 30 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den består først af Coteaux du Cornas-stigningen (5,8 km, 5,7%), der har top med 17,3 km til mål. Herefter går det mod syd ned til bunden af den korte, stejle Cote du Val d’Enfer (1 km, 9,9%), der også var en del af første rundstrækning, men denne gang skal bestiges fra en meget stejlere side og hvis top kommer med bare 6,2 km til stregen. Herefter venter en kort nedkørsel og 2 flade kilometer mod slutningen. Der er flere sving i finalen, herunder et skarpt højresving bare få hundrede meter fra stregen.

Vejret

Mens man skal slås med bidende kulde til den belgiske den åbningsweekend, vil været være pænt til weekendens løb i Frankrig. Lørdag vil ganske vist være overskyet, men det burde holde tørt, og temperaturen på 9 grader er betydeligt bedre end det, der venter i Belgien. Der vil være en jævn vind fra nord, og dermed sidevind på det meste af den store rundstrækning. På den afsluttende rundstrækning vil der være sidemodvind på først stigning, medvind på den anden og til slut modvind på nedkørslen og frem til det sidste sving. Der vil være sidevind på opløbsstrækningen.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Classic de l’Ardeche er ikke et nemt løb at blive klog på. Netop som man troede, at man havde lært løbet at kende, gik arrangørerne i gang med at ændre formatet, og i de seneste tre år er ruten blevet forandret. Det gør det svært at bruge de forskellige udgaver som sammenligningsgrundlag, og den nye rute til årets løb vil skabe stor usikkerhed om, hvad der kan forventes.

Denne gang er der dog tale om et format, der minder meget om det foregående, og grundlæggende er der ikke ændret på løbets struktur, specielt ikke fordi den afsluttende rundstrækning er den samme. En hård rundstrækning med flere stigninger skal forceres flere gange, og derefter venter en flad finale. Dermed er der næppe tvivl om, at det igen er et løb for ardennerspecialister, der samtidig har en god spurt. Det store spørgsmål er imidlertid, hvor hårde de nye stigninger er, og hvorvidt den nye rute er mere eller mindre selektiv end den foregående.

Den indledende rundstrækning er svær, men sidste passage af Saint-Roman-Lerps kommer trods alt med mere end 70 km til mål. Derfor vil denne del kunne benyttes til at gøre løbet hårdt, og vi skal derfor formentlig frem til næstsidste passage af Val d’Enfer, før løbet for alvor går i gang. Vi så sidste år, at den afsluttende rundstrækning kunne skabe ganske stor udskilning, og det vil formentlig også være tilfældet denne gang, specielt fordi de stærke hold fra Ag2r og Quick-Step vil forsøge at gøre det hårdt. Til slut skal det hele afgøres, når favoritterne angriber på de to sidste stigninger.

Sidste år var det meget tæt på, at en lille gruppe holdt hjem efter sidste stigning, men der blev akkurat skabt samling mellem 12 mand på opløbsstrækningen. Denne gang er feltet betydeligt stærkere, og det vil kræve mere at skabe den store udskilning.

Dermed kan vi igen forvente et udskilningsløb, og at det kun er de bedste klatrere, der vil være tilbage i finalen. De hårdere stigninger betyder, at mulighederne for de mindre spurtstærke ryttere er bedre end tidligere, og chancerne for en solosejr er bestemt til stede. På den anden side betyder den flade finale og det stærke felt, at det må anses som mest sandsynligt, at en mindre gruppe skal spurte om sejren, og derfor kan det være afgørende at være hurtig på stregen.

Det får os til at pege på Jonathan Hivert som vores favorit. Franskmanden synes at være bedre end i mange, mange år, efter at han endelig er kommet sig over sine helbredsproblemer. Han har stille og roligt opbygget formen med fine præstation i Besseges og Provence, inden han for alvor viste klassen i weekenden, hvor han vandt begge etaper og tog den samlede sejr i Tour du Haut-Var. Det vidner om høj klasse, at stærke ryttere som Alexis Vuillermoz, Rudy Molard og Thibaut Pinot ikke kunne sætte ham, og her minder terrænet meget om det fra weekendens løb. Den sidste stigning er stejlere, men ikke noget, Hivert ikke kan klare. Samtidig har han denne gang endda et stærkt hold til at køre for sig og kan ventes at have Lilian Calmejane og måske Romain Sicard og Rein Taaramae til at kontrollere det til en spurt i en lille gruppe. Ingen kan klatrerne er så hurtige som Hivert, og derfor tror vi, at han tager endnu en sejr.

Hans værste rival er i vores øjne Francesco Gavazzi. Italieneren viste i Trofeo Laigueglia, at han som altid er meget skarp fra sæsonstart. Her var han den tredjestærkeste på sidste stigning, men skuffede lidt i spurten, hvor han gik glip af en plads på podiet. Han syntes dog ikke helt at være på sit allerbedste niveau, men må siden være blevet en tand skarpere. Dette løb er hårdere og kan måske blive en anelse for hårdt denne gang. Han kan imidlertid lukrere på det stærke felt, der betyder, at det vil være mere kontrolleret, og i en spurt mellem klatrerne, er han den eneste, der har en virkelig chance for at udfordre Hivert. Holdet har også Mattia Cattaneo, der dog skuffede en anelse i Laigueglia og ikke er så hurtig som sin holdkammerat.

Ag2r stiller med et helt forrygende hold, men for at komme af med Hivert og Gavazzi, skal de gøre det så hårdt som muligt. Det vil de formentlig forsøge og herefter satse på Alexis Vuillermoz. Franskmanden viste fin form i Haut Var, hvor han blev nummer 2 efter Hivert, og han burde umiddelbart drage fordel af den hårdere rute her. Han er fremragende på en kort, stejl stigning som den, der venter i finalen, og har en reel mulighed for at køre alene hjem. Samtidig er han så hurtig, at han kan slå de fleste på stregen, bortset fra de to ovennævnte, som han til gengæld kan sætte på stigningerne. Holdets næstbedste kort er Pierre Latour, der viste storform i Australien og formentlig nu er endnu bedre. Han skal formentlig alene hjem, men hvis det lykkes for Ag2r at gøre løbet hårdt, er det ikke umuligt. Endelig har man også Romain Bardet og Mikael Cherel , der bør kunne sidde med i finalen, men mangler afslutterevnerne for at vinde. Bardet er desuden på vej tilbage efter en skade og vil derfor formentlig arbejde for holdet.

Dierct Energie må satse på Hivert, men man skal ikke udelukke, at Lilian Calmejane kan få lov at gå efter et resultat. Det franske supertalent viste god form i Besseges og Provence, og efterhånden som vi nærmer os Paris-Nice, må han være blevet endnu bedre. Der er ikke mange, der kan matche ham i terræn som dette, og han vil formentlig få carte blanche til at følge de bedste på den sidste stigning. Det burde han være i stand til, og falder Hivert fra, vil han skulle køre sin egen spurt. Han er ganske hurtig på stregen og kan slå de fleste af klatrerne i dette løb.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

En anden hurtig og meget formstærk rytter er Odd Christian Eiking. Efter en andenplads i Marseille tog han den gode form med sig til Oman, hvor han kørte sig til en flot samlet top 10-placering. At han kan klare sig så godt på Green Mountain vidner om fremragende form, og dette terræn burde passe ham endnu bedre. Han har gode muligheder for at følge de bedste på stigningerne, og kommer man af med favoritterne, kan han slå mange af klatrerne i en spurt. Wanty har imidlertid flere gode kandidater i klatreren Guillaume Martin og relativt hurtige Xandro Meurisse samt formstærke Fabien Doubey. Meurisses form er dog ikke i top, og de to øvrige er næppe hurtige nok til at vinde.

Astana stiller med Sergei Chernetckii, der burde have ganske gode chancer. Hans form er lidt usikker, da han har brugt kræfterne på at arbejde for holdet, men nu er han kaptajn. Han har set ganske stærk ud i Andalusien, og hans top 10 i sidste års Il Lombardia vidner om, hvor god han er i hårdt terræn. Samtidig er han faktisk ganske hurtig på stregen, og hvis ikke han er for isoleret, burde han derfor kunne gøre det godt i et løb som dette.

Quick-Step stiller med et superhold, men uden en oplagt afslutter. Deres hurtigste mand er formentlig unge Jhonatan Narvaez, der viste fin form i Colombia Oro y Paz. Han har vist, at han kan vinde i terræn som dette, og at han er en typisk puncheur med en relativt god afslutning. Om han allerede nu er stærk nok i dette felt, er mere tvivlsomt. Det er til gengæld en formstærk Pieter Serry samt en fornuftigt kørende Bob Jungels, der begge burde kunne sidde med i finalen. Begge har de også en chance i en spurt, selvom de dog meget vel kan være oppe mod hurtigere folk. Holdets sidste bud er Maximilian Schachmann og Eros Capecchi, der begge er i fremragende form, men formentlig skal alene hjem for at have en chance.

Trek har i Ruben Guerreiro en solid kandidat. Han var brølstærk i Australien, hvor han imponerede på kongeetapen i Tour Down Under, men han skuffede i Algarve, hvor han trods en andenplads på kongeetapen syntes at mangle det sidste. Han er imidlertid en ustabil type, og han kan sagtens have fundet formen til dette løb. Han er stærk i terræn som dette og en ganske god afslutter, der kan slå mange af klatreren i en spurt.

Det samme kan den forsvarende vinder Mauro Finetto, der efter en skidt start pludselig fandt formen i Haut Var. Her var han en af de fire bedste på kongeetapen, og han burde derfor være konkurrencedygtig. Vi frygter dog, at dette løb kan blive en anelse for svært efter de generelt lidt tamme præstationer i år. Han burde være en af de hurtigste på stregen, men har spurtet lidt skuffende på det seneste.

FDJ har tre kort i David Gaudu, Rudy Molard og Anthony Roux. Gaudu vil efter en god start i Provence formentlig være en af de allerbedste, men han er næppe stærk nok til at køre alene hjem eller hurtig nok til at vinde. Det er Roux, men terrænet burde være for svært for franskmanden, der ikke har kørt siden en skuffende præstation i Australien. Molard er derfor formentlig holdets bedste bud efter gode præstationer i Provence og Haut Var. Han vil helt sikkert være med fremme, men det er desværre svært at se ham vinde løbet mod hurtigere folk.

Løbets store joker er Nicola Bagioli . I Laigueglia var han næststærkeste mand på stigningerne, og i Haut Var blev han nr. 2 på 1. etape. 2. etape blev dog for hård, og det vil formentlig også være tilfældet her. Skulle han overraske og sidde med hjem i en lille gruppe, vil han dog have fremragende muligheder for at vinde en spurt.

Endelig fortjener Nicolas Edet at blive nævnt. Han viste stigende form i Oman, hvor han gjorde det ganske godt på stigningerne. Han burde være med fremme i dette terræn og er ikke helt langsom på stregen. Desværre er det svært at se ham vinde løbet.

OPDATERING: Vores favorit, Jonathan Hivert, er i sidste øjeblik fjernet fra startlisten. Rudy Molard stiller alligevel ikke til start for FDJ

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

***** Francesco Gavazzi, 

**** Alexis Vuillermoz, Lilian Calmejane

*** Odd Christian Eiking, Sergei Chernetckii, Jhonatan Narvaez, Pieter Serry

** Bob Jungels, Ruben Guerreiro, Pierre Latour, Mattia Cattaneo, David Gaudu, Nicola Bagioli, Anthony Roux, Maximilian Schachmann, Romain Bardet, Nicolas Edet

* Warren Barguil, Andrea Pasqualon, Marco Canola, Guillaume Martin, Xandro Meurisse, Michel Kreder, Tanel Kangert, Quentin Pacher, Mark Christian, Romain Hardy, Matthias Le Turnier, Anthony Delaplace, Laurent Pichon, Mikael Cherel, Eros Capecchi, Anthony Maldonado

Danskerne

Lasse Norman bør kunne køre sin egen chance på Aqua Blue Sport, men terrænet er nok for svært for den ellers stærke dansker. Endelig stiller Virtu til start med seks danskere i form af Jakob Egholm, Jesper Schultz, Mikkel Honoré, Alexander Kamp, Asbjørn Kragh og Torkil Veyhe. Profilen antyder, at det burde været et godt løb for Kamp og Kragh, men deres form er endnu ikke i top.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Mauro Finettos sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr fra 2016 og Eduardo Sepulvedas sejr fra 2015.