Prøv vores nye app
Optakt: 6. etape af Tour of Croatia
21. april 2018 17:45Foto: Unipublic
af Emil Axelgaard

Den tredje uge af april er altid en todelt affære, hvor der på én gang er klassikere i Holland og Belgien samt vigtige forbedelsesløb til Giro d’Italia i det sydlige Europa. Det er således også tilfældet i år, hvor mange af de største favoritter varmer op til den italienske grand tour i Tour of the Alps (indtil 2016  kendt som Giro del Trentino), der afvikles fra mandag til fredag med blandt andre Chris Froome, Thibaut Pinot, Fabio Aru og Miguel Angel Lopez i feltet, samt Tour of Croatia, der køres fra tirsdag til søndag og har bl.a. Gianluca Brambilla, Giacomo Nizzolo og Andrea Guardini til start. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i begge løb.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Søndag gælder det 6. etape af Tour of Croatia, mens Tour of the Alps er slut.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of the Alps og senere også til Tour of Croatia.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbene på www.feltet.dk/live , hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Tour of Croatia - 6. etape

Ruten

De fleste nationale etapeløb slutter i landets hovedstad, og den tradition har det relativt nye Tour of Croatia holdt i hævd. For fjerde år i træk ender det hele med en stor finale i Zagreb efter en relativt flad etape, der er stort set identisk med den, der blev benyttet sidste år. Der er dog ingenlunde tale om en klassisk sprinterfinale i landets største by. I stedet venter en svær rundstrækning med en lille bakke op mod mål, hvor historien viser, at der sagtens kan opstå huller og skabes små forskydninger i klassementet, mens de eksplosive puncheurs og hårdføre sprintere slås om sejren

 

Etapen er bare 151,5 km lang, starter i Samobor og slutter i Zagreb. Startbyen ligger bare få kilometer vest for Zagreb, og fra starten kører man faktisk mod vest helt hen til udkanten af hovedstaden, idet man undervejs allerede efter 3,0 km slås om point og bonussekunder i den første spurt. I udkanten af Zagreb slår man en lille sløjfe mod syd for at komme frem til den anden spurt, der er placeret efter 36,0 km. Herefter kører man mod nord til den østlige udkant. Denne indledende del er helt flad.

 

Den følgende del af etapen består af en omgang på en rundstrækning i det hovedsageligt flade område nordøst for Zagreb. Først kører man mod nordøst forbi den sidste spurt, der kommer efter 66,5 km, indtil man etapens østligste punkt. Herfra kører man mod nordvest op til toppen af dagens eneste stigning, kategori 3-stigningen Ivan Zelina (1,2 km, 5,2%), der har top efter 102,5 km. Herfra går det mod sydvest gennem helt fladt terræn tilbage mod Zagreb, inden man kører mod vest ind gennem forstæderne frem mod centrum.

Annonce

 

Efter 138,5 km passerer man målstregen for første gang og etapen afsluttes nu med to omgange på en 6,5 km lang rundstrækning i den nordlige udkant af byen. Den er langt fra nogen enkel sag. Fra start kører man mod nord op til et vendepunkt, hvor man vender rundt og herefter følger en anden, let faldende vej tilbage mod syd. Med 2 km igen flader det ud efter en, og herefter venter et skarpe sving med 1800 og 1000 m igen. Med 600 m følger to sving lige i træk, og de leder ind på den afsluttende brostensbelagte bakke, der fører op til mål og har yderligere et sving bare 100 m fra stregen.

 

Sidste år holdt Vincenzo Nibali sig fremragende til og sikrede sig den samlede sejr ved at spurte sig til en fjerdeplads 2 sekunder bag vinderen Sacha Modolo, der var helt suveræn og sejrede foran Jan Polanc og Boy Van Poppel, mens feltet bagude eksplodere i mange grupper. I 2016 var det Sondre Holst Enger, der med en fantastisk spurt slog Edward Theuns, som ellers havde lignet en sejrherre. Timothy Dupont var 2 sekunder efter på tredjepladsen, mens der var hele 9 sekunder ned til den første større gruppe med de mest opmærksomme klassementsryttere. Året forinden kørte en lille gruppe hjem, og her vandt Maciej Paterski foran Felix Grossschartner, Roman Maikin og Olivier Pardini, mens feltet ankom 17 sekunder for sent.

 

 

Vejret

Den tidlige kroatiske sommer varer ved helt til slut. Søndag vil kun byde på få skyer og en temperatur på hele 27 grader. Det vil være næsten helt vindstille med en svag vind fra sydvest. Det giver sidemedvind og medvind på først del af etapen og dernæst mod- og sidemodvind på turne tilbage til Zagreb. På rundstrækningen vil der være medvind på første del, sidemodvind på anden del og sidemedvind på den sidste kilometer.

 

Favoritterne

Trods utallige angreb lykkedes det akkurat ikke for Pieter Weening at slå et hul til en hårdt kæmpende Kanstantsin Siutsou, og dermed har den erfarne hviderusser direkte kurs mod en samlet sejr i et af sponsorgrunde meget vigtigt løb for Bahrain-Merida. Araberne har i det hele taget haft en fantastisk uge og står efter tre dage med to mand i top 10 og hele tre etapesejre. Som I kan læse nedenfor, er der endda meget gode chancer for, at de også tager sejr nr. 4.

 

Sidste år skiftede førertrøjen ejermand på sidste etape, men det skyldtes alene snilde fra Vincenzo Nibali. Det er meget svært at se, hvordan Weening skal kunne ændre situationen. Han er ikke hurtig nok til at gå efter bonussekunder - her vil Siutsou kunne sætte Arashiro, Bonifazio og Mohoric til at spurte fra ham - og selvom der altid opstår huller i den tekniske finale, vil Weening, der ikke just er et teknisk eller eksplosivt vidunder, næppe kunne lukrere på det til at gøre forskellen. Siutsou skal med andre ord bare holde sig til hollænderens baghjul for at sikre sig den samlede sejr.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Dermed ser det ud til, at sidste etape vil handle om etapesejten. Der er tale om næsten samme rundstrækning, som i de tre foregående udgaver, men denne gang har man forlænget den relativt lette midterste del, så den nu er 6,5 og ikke 3,3 km lang. Historien taler imidlertid uanset denne ændring sit tydelige sprog. Dette er bestemt ikke en dag for de rene sprintere, og de er altid kommet til kort. I stedet er det en perfekt etape for puncheurs og mere holdbare sprintertyper, der samtidig skal kunne håndtere den meget tekniske finale. For klassementsrytterne handler det om at være opmærksom, da der med sikkerhed opstår huller i feltet i en finale som denne.

 

Spørgsmålet er, om et udbrud for tredje dag i træk kan løbe med sejren. Det vil blive svært, selvom vi helt sikkert vi se endnu en aggressiv indledning. Bahrains førsteprioritet er naturligvis Siutsou, men det vil være dumt ikke at gå efter sejren med en formstærk Matej Mohoric. Nippo må øjne muligheder med Juan Jose Lobato, Astana med Yevgeniy Gidich og CCC med Jan Tratnik. Derfor burde der være stor interesse i at jagte. Den sidste rundstrækning er ikke let at kontrollere, men i det nye format er den længere og med flere flade strækninger. Derfor burde det kunne lade sig gøre, og vi tror derfor, at det for tredje år i træk skal afgøres i en dyst mellem de bedste puncheurs og de hårdføre sprintere.

 

Det får os til at pege på Matej Mohoric som vores favorit. Det tog sin tid for det slovenske at slå igennem som professionel, men i det seneste års tid har han endelig fået sit gennembrud. Det startede med Vuelta-etapesejren sidste år, og siden da er det gået slag i slag for Mohoric. I år har han været næsten ustyrlig siden sin drømmeweekend i starten af marts, hvor han blev nr. 11 i Strade Bianche og vandt GP Industria. Det var dog i Catalonien, at han for alvor viste sit kolossale potentiale, idet han sluttede i top 10 på samtlige etaper med undtagelse af løbets store bjergetape. Den gode form har han taget med sig til Kroatien, hvor han med et smart angreb var tæt på at vinde 2. etape, og nu kommer den etape, han formentlig har set allermest frem til. Mohoric har en fremragende spurt på en lille bakke og er samtidig et teknisk unikum, der som ingen anden kan holde sig fremme i en teknisk finale som denne. Med andre ord står hans navn skrevet med fed på denne afslutning, og derfor tror vi, at han fortsætter Bahrain-dominansen ved at vinde etapen.

 

Vi glæder os meget til at se Yevngeniy Gidich på denne etape. Den unge kasak har længe været betragtet som et stortalent, men det er først i denne uge, at han har fået sit gennembrud. Paradoksalt er det kommet i de høje bjerge for en mand, der ellers er kendt som hårdfør sprinter. Hans kørsel i denne uge vidner om, at han er i fremragende form, og som hurtig afslutter med forrygende klatreben burde han være fremragende i en finale som denne. Positionskampen kan blive et problem, men hans præstation på den meget tekniske 2. etape indikerer, at han også mestrer den ædle kunst at holde sig fremme i en kringlet afslutning.

Annonce

 

Jan Tratnik har længe været en solid rytter, men det er først i år, at han for alvor er slået igennem. Efter at have vundet enkeltstarten i Coppi e Bartali i suveræn stil var han totalt dominerende i Volta Limburg Classic, som han vandt på overlegen maner trods et styrt i finalen. En femteplads i Brabantse Pijl vidner ikke bare om god form, men også fabelagtige evner som afslutter på en lille bakke, og han har også altid været teknisk stærk. Med andre ord bliver en formstærk Tratnik livsfarlig i denne afslutning.

 

For et par år siden var Juan Jose Lobato måske verdens bedste til at spurte op ad bakke, men siden da er det kun gået tilbage for spanieren, hvis karriere endda blev truet efter ”sovemedicin-sagen” i december. Nu er han imidlertid tilbage hos Nippo, hvor han efter en lidt tøvende start langsomt har fundet formen. Der er ingen tvivl om, at han ikke er på samme niveau som tidligere, men han nærmer sig stille og roligt. En stigende spurt som denne burde passe ham perfekt, men desværre er han kendt for sine elendige positioneringsevne, der kan sætte ham ud af spillet i en teknisk afslutning som denne.

 

Caja Rural har en meget spændende kandidat i Nick Schultz. Den unge australier har fået sit gennembrud i år, særligt med 3. pladsen i GP Miguel Indurain, men også med flot kørsel i Klasika Primavera. Han er en meget klatrestærk type med en god spurt på en bakke, hvilket ikke mindst 4. pladsen på 2. etape af Tour of the Alps sidste år vidner om. Derfor burde han have udset sig denne etape som en oplagt mulighed for at kapitalisere på den gode form, hvis han kan holde sig fremme i den tekniske afslutning.

 

Israel Cycling Academy har en stærk afslutter i Guillaume Boivin. Efter bronzemedaljen ved U23-VM i 2010 gik karrieren lidt i stå, men langsomt har han fået gang i benene igen. Særligt i det sidste års tid har han været stærkt kørende, ikke mindst i efteråret, hvor han blev nr. 2 i Coppa Bernocchi og nr. 8 i Memorial Marco Pantani samt kørte et flot VM. I teorien burde han være en stærk afslutter på en bakke som denne, og han synes langsomt at være ved at finde formen frem mod Giroen, hvor han allerede nu har sikret sig en plads.

 

Alex Kirsch har været yderst svingende i den første del af sæsonen, og han synes ikke helt at være på toppen i øjeblikket. Afslutningen her burde dog være god for den eksplosive puncheur, der ikke mindst i Tour de Luxembourg har viste sine evner som afslutter på en bakke. Måske er denne afslutning ikke helt hård nok for en fyr som ham, men til gengæld burde han kunne glæde sig over den tekniske afslutning.

Annonce

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Bahrain satser formentlig på Mohoric, men vi vil ikke helt udelukke, at Niccolo Bonifazio kan få sin chance. Italieneren synes endelig at have fundet formen og virkede ganske stærk på den afsluttende stigning på 4. etape. Han er en lille holdbar fyr med en fremragende spurt, og selvom han ikke har sine bedste resultater i stigende spurter, burde en teknisk afslutning som denne i teorien passe ham.

 

Israel Cycling Academy kan også satse på Kristian Sbaragli, der efter en katastrofestart på sæsonen i de seneste løb har vist, at han er på rette vej frem mod Giroen. Han er som bekendt en af de mest holdbare sprintere og ganske positioneringsstærk, så derfor har han fine muligheder i denne afslutning, også selvom hans bedste resultater ikke er kommet i stigende spurte.

 

Uden den knæskadede Giacomo Nizzolo kunne Trek tænkes at køre for Gianluca Brambilla. Den lille italiener har ikke haft den Giro-generalprøve, han havde ønsket sig, og kunne derfor sagtens bruge lidt selvtillid i sin sidste start inden årets store mål. Det er klart, at der er hurtigere folk end ham, men han er teknisk stærk og meget eksplosiv på korte stigninger som denne.

 

Hvor har vi Sergey Shilov? Russeren er en voldsomt holdbar sprinter, der har opnået sine bedste resultater i hårde endagsløb med en flad finale. Det er imidlertid uklart, hvor god han er til at spurte op ad bakke. Det bliver vi klogere på i morgen, hvor han dog kan få problemer med at positionere sig i den tekniske afslutning.

 

Endelig vil vi pege på de to kroatiske stortalenter Tadej Pogacar og Ziga Jerman. Førstnævnte har i år virkelig bekræftet sin evner som afslutter efter hårde løb efter en ganske lovende 2017-sæson, mens sidstnævnte med sejren i U23-udgaven af Gent-Wevelgem har dokumenteret, at en afslutning som denne i hvert fald i teorien burde passe ham. Begge har de derfor gode muligheder for at overraske, hvis de kan holde sig fremme i den tekniske finale.

Annonce

 

Også Fabian Lienhard, Enrico Barbin, Jonathan Lastra, Vincenzo Albanese, Federico Zurlo og Michel Kreder vil kunne blande sig, men næppe vinde etapen.

 

OPDATERING: Shilov og Schultz udgik på dagens etape.

 

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric

Øvrige vinderkandidater: Yevgeniy Gidich, Jan Tratnik

Outsidere: Juan Jose Lobato, Guillaume Boivin, Alex Kirsch, Niccolo Bonifazio

Jokers: Kristian Sbaragli, Gianluca Brambilla, Tadej Pogacar, Ziga Jerman

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sacha Modolos sejr fra 2017, Sondre Holst Engers sejr fra 2016 og Maciej Paterskis sejr fra 2015.

INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Croatia
Nyheder Profil Resultater
DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Følg enkeltstarten i Romandiet og kongeetapen i Tyrkiet
Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien
Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Annonce

Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Annonce

Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!

Annonce

Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Annonce

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
VIS FLERE

Annonce