Ruten

Efter en dag for sprinterne bliver terrænet gradvist hårdere, inden det fra og med onsdag gælder de høje bjerge. Først gælder det dog endnu en af løbets klassikere med den velkendte finale i nu afdøde Xavier Tondo’s hjemby Valls, hvor afslutningen med Coll de Lilla i mange år har været brugt på 5. etape. I år kommer den allerede inden bjergene og lægger op til at skabe en større udskilning end på mandagens etape, men hårdhedsgraden er stærkt uforudsigelig med en finale, der både har givet Luka Mezgec en sejr i en reduceret massespurt, en solosejr til Alejandro Valverde efter et sidevindsdrama og en udbrudssejr til Wout Poels.

I alt skal der tilbagelægges 175,6 km mellem Mataro og Valls på en dag, der byder på i alt 2376 højdemeter. Fra starten følger man den flade kystvej mod sydvest, inden man efter få kilometer drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Port de la Font de Cera (5,5 km, 4,5%, max. 15%), der har top efter bare 16,7 km. Efter en kort nedkørsel bliver det betydeligt lettere, mens man fortsætter mod sydvest via let kuperet terræn med kun enkelte bakker. I byen Martorell efter ca. 65 drejer man mod nordvest for over 15 km at gøre op ad en lang jævn stigning, inden yderligere let kuperet terræn leder frem til den første spurt i Igualada efter 104,7 km.

Spurten markerer starten på en lang, jævn opkørsel, der fører mod sydvest og over ca. 20 km fører op i 740 m højde. Herefter begynder det at falde jævnt forbi dagens sidste spurt, der er placeret med 29,2 km igen. Nedkørslen ender, når der resterer bar 14,8 km, hvor man drejer mod syd for at køre op ad kategori 2-stigningen Coll de Lilla (4,2 km, 4,8%, max. 7%), hvis top rundes med bare 10,6 km til mål. Herfra går det mod syd via en ikke-teknisk nedkørsel, indtil det flader ud på de sidste 2,5 km. En ganske lille bakke ender med 1500 m igen, inden det falder let frem til de sidste 800 m, der er flade. På de sidste 3 km er der skarpe sving med 1400, 1000 og 800 m igen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Valls var målby hvert år mellem 2013 og 2016, og selvom den første del af etapen varierede, blev finalen med Coll de Lilla og den efterfølgende nedkørsel benyttet hver gang. I 2013 og 2014 endte etapen i reducerede massespurter, først med Simon Gerrans som vinder foran Gianni Meersman og Samuel Dumoulin og siden med Luka Mezgec som sejrherre foran Julian Alaphilippe og Dumoulin. I 2015 eksploderede feltet i sidevinden, og det skabte en lille gruppe af favoritter, hvorfra Alejandro Valverde kørte alene hjem. I 2016 holdt et udbrud hjem, og det gav Wout Poels en solosejr, mens Gerrans vandt feltets spurt om 6. pladsen 33 sekunder senere.

Vejret

Vinden har som sagt før spillet en rolle på denne etape, og det kan den gøre igen, da også tirsdag bliver yderst blæsende. Efter en skyet og regnfuld morgen vil det klare op, og rytterne vil have smukt solskin og en temperatur på 14 grader det meste af dagen. Vigtigst er det, at der vil blæse en hård vind fra nordvest, hvilket giver mod- og sidemodvind det mest af vejen frem til den første spurt, hvorefter sidevind leder frem til Coll de Lilla. Herefter vil der først være medvind og siden sidemedvind frem til de sidste 1400 m, hvor man vil dreje ind i modvind.

Analyse af 1. etape

Forud for sæsonen var der megen hype om, at Quick-Step havde skrevet kontrakt med Fabio Jakobsen, der sammen med Kristoffer Halvorsen længe har været betragtet som det største sprintertalent på sidste års U23-scene. Mindre opmærksomhed var der omkring, at man også havde hentet en anden sprinter, der ligesom Jakobsen vandt en etape i sidste års Tour de l’Avenir. Med yderligere to andenpladser i det franske løb havde colombianeren ellers markeret sig som en mand, der skulle holdes øje med, men da hans erfaring i Europa er yderst begrænset, var det måske ikke så mærkeligt, at det var den hollandske vindermaskine, der fik al opmærksomheden.

For mindre end en uge siden så det heller ikke ud til, at der var grund til at ændre den vurdering. Her vandt Jakobsen nemlig i suveræn stil Nokere Koerse og fulgte dermed op på en ganske lovende debut, hvor han også havde vundet spurter om sekundære placeringer i Le Samyn og Vestflandern. Mere stille var der om Hodeg, der blot havde spillet en ret perifer rolle som lead-out man for Fernando Gaviria i de sydamerikanske løb og havde haft det svært i sine første løb i Belgien.

Bare fem dage senere er det imidlertid vendt helt rundt på situationen. Lidt overraskende valgte Quick-Step i fredagens sprinterløb Handzame Classic at køre for colombianeren og ikke hollænderen, og det viste sig at være en god beslutning. Colombianeren sejrede nemlig helt suverænt foran Halvorsen og bekræftede dermed sit potentiale. Der er dog en verden til forskel på at vinde et fladt løb i Belgien og på at sejre på WorldTouren, og derfor var det svært at tro, at han allerede i sit allerførste løb i et europæisk løb på højeste niveau ville kunne sejre. Ikke mindst skabte det en del usikkerhed, at dagens 1. etape i det knaldhårde Volta a Catalunya bød på en ganske vist ikke specielt svær stigning i finalen, og i sin tid som U23-rytter var det ikke just holdbarhed, der havde kendetegnet Hodeg.

Nu står det imidlertid klart, at Hodeg er ”the real deal”. Det er meget gå, der vinder deres livs første WorldTour-spurt, men det var ikke desto mindre, hvad den colombianske supermand gjorde i dag. Ikke blot overlevede han stigningen - der heldigvis for ham blev kørt i et relativt moderat tempo - han var også i særklasse den hurtigste i spurten, hvor han fik etablerede navne som Sam Bennett og Nacer Bouhanni til at ligne statister i et imponerende Quick-Step-show.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Hodegs spurt var nemlig ikke blot i sig selv helt suveræn. Det belgiske mandskab leverede også en fornem præstation, der atter understreger, hvor holdet år efter år er det mest sejrrige. Med 2 km igen ramte motorerne Maximilian Schachmann og Bob Jungels fronten, og de to maskiner var stærke nok til at holde fronten i et felt, der generelt er præget af meget svage sprintertog. Til sidste viste Michael Mørkøv atter, hvorfor han er en skattet del af Elia Vivianis tog ved at aflevere Hodeg helt perfekt, og da først colombianeren trådte an, var der lysår ned til rivalerne. På baggrund af de sidste to spurter han har kørt, er det svært ikke at regne Hodeg som en i sprintersammenhæng ny Fernando Gaviria - også selvom han er betydeligt mindre holdbar og derfor langt mere begrænset i sit repertoire.

For Sam Bennett endte etapen som en stor fiasko. Ireren har - man fristes til at sige som altid - været ramt af sygdom allerede tre gange i år, og derfor har han stort set intet vist hidtil. Med Sagan som holdets kaptajn i klassikerne har Bora taget det lidt modige valg at sende en ikke specielt formstærk Bennett til det knaldhårde løb i Catalonien med den oplagte risiko, at de mange stigninger vil knække ham. I dag betød den lette etape imidlertid, at han uden problemer sad med i finalen, og han kunne næppe have ønsket sig et bedre lead-out fra en nærmest chokerende stærk Jay McCarthy. Da han trådte an, var der imidlertid ikke meget af den Bennett, der sidste år kørte lige op med Ewan og Gaviria i Giroen. Tværtimod trådte han nærmest helt firkantet, da han åbnede op, og selvom det blev til en på papiret fin andenplads, må det vække en vis bekymring, at Bennett var så klar overmatchet af et relativt ubeskrevet sprinternavn.

Han var imidlertid ikke den eneste, der skuffede. På forhånd var det klar, at Nacer Bouhanni ville være temmelig ensom i finalen, og han var da også helt alene på de sidste kilometer. Med vanlig næse for positionering havde han dog alligevel sikret sig en glimrende position i 4. position bag Mørkøv, Hodeg og Matej Mohoric, da spurten blev åbnet, men herefter gik det helt galt. Da franskmanden trådte an, var der ikke meget af den velkendte topfart, og det blev dermed tydeligt, at det nok ikke var helt ubegrundet, at Cofidis lod ham blive hjemme fra Milano-Sanremo. Bouhanni selv har ellers hævdet, at han var klar til den italienske klassiker, men sygdom i Paris-Nice og to styrt i de arabiske løb har tilsyneladende sat ham langt tilbage.

Heller ikke løbets tredje store sprinternavn, Niccolo Bonifazio, havde meget at byde på. Bahrain-holdet kiksede totalt i finalen, hvor Mohoric sad fint på Hodegs hjul, men hans kaptajn sad alt for langt tilbage. Grega Bole prøvede med en sidste aktion at redde situationen, men uden resultat. Holdet kan dog trøste sig med, at det næppe havde gjort det store forskel. Bonifazio kom nemlig hverken frem eller tilbage i selve spurten, og det blev derfor igen tydeligt, at han stadig ikke har genfundet benene fra den meget stærke 2016-sæson, hvor han bl.a. satte Ewan og Gaviria til vægs i Polen Rundt.

Nedtur blev det også til for tunge Max Walscheid, der ellers overraskede ved at sidde med over stigningen. Den havde imidlertid kostet mange kræfter, og da Sunweb er til start med lutter klatrere, var der ikke mulighed for den lynhurtige tysker til at komme frem. I lyset af den manglende form hos løbets etablerede sprintere kunne tyskeren ellers ligne manden, der kan true Hodeg i en direkte duel på topfart. Den får vi forhåbentlig på lørdag, hvor finalen burde passe også den tunge tysker.

Etapen bød ellers ikke på det store drama. Den frygtede sidevind spillede slet ingen rolle, da de sidste mange kilometer viste sig at være godt beskyttet af skov, og derfor fik Movistar lov til at sætte et kontrollerende tempo. Her blev det klart, at Marc Soler i første omgang er en beskyttet rytter sammen med Valverde og Quintana, men det er formentlig kun en stakket frist. Forventningerne til Movistar er så store, at de vil skulle kontrollere de fleste bjergetaper, og her har Paris-Nice-vinderen allerede gjort det klart, at han i dette løb er her for at hjælpe de to stjerner.

Inden vi kommer så langt, skal rytterne dog først sikkert igennem tirsdagens etape til Valls, hvor vinden tidligere har spillet en rolle. Igen varsles der kraftig blæst i regionen, så måske sker der lidt mere på tirsdagens etape. For klassementsrytterne handler det imidlertid blot om at komme sikkert igennem inden de tre nøgleetaper onsdag, torsdag og fredag.

Favoritterne

Efter en meget let dag i sadlen gælder det endnu en catalansk klassiker, men en betydeligt mere uforudsigelig en af slagsen. Som nævnt ovenfor har etapen til Valls haft flere forskellige udfald med et ganske bredt spektrum. Der er meget stor forskel på 2015-etapen, hvor Valverde tog en solosejr, og de relativt lette etaper i 2013 og 2014, hvor en reduceret massespurt afgjorde løbet.

Denne gang er der en afgørende forskel. I år køres etapen inden bjergene, og det vil helt afgørende ændre løbets dynamik. I tidligere udgaver har den været en af de sidste muligheder for klatrerne til at gøre en forskel, og det har fået klassementsrytterne til at angribe på Coll de Lilla. Denne gang vil de være opsatte på at spare kræfter til onsdag, og derfor vil vi ingenlunde se en gentagelse af tidligere tiders aggression fra de bedste klatrere. Samtidig har der tidligere været kørt vanvittigt fra start, hvor mange gerne har villet i udbrud, men da etapen denne gang kommer, inden klassementet har sat sig, vil vi næppe heller se en gentagelse af disse brutale indledninger.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Det er naturligvis godt nyt for sprinterne, men der er stadig to udfordringer, der skal overvindes. Først og fremmest er der naturligvis selve stigningen, der trods beskedne stigningsprocenter er betydeligt sværere en Collsacreu fra dagens etape. Det meste af vejen ligger stigningsprocenten på 5-6, og det er på grænsen af, hvad mange af de hurtige folk kan overkomme. I 2013 og 2014 var det i alt væsentligt kun Roberto Ferrari, der som sprinter ikke overlevede, men dengang var sprinterfelterne også betydeligt svagere besat. I år er der flere tunge folk til start, og mange af dem vil få sværere ved at overleve.

I 2015 splittede vinden som sagt feltet til atomer, hvilket blandt andet kostede Dan Martin en topplacering. I morgen bliver det igen voldsomt blæsende, og retningen synes at være rigtig. Fra forplejningszonen og frem til stigningen, vil der være direkte sidevind, og det var præcis her, at det hele splittedes i 2015. Det vil meget vel kunne være tilfældet igen.

Quick-Step vil naturligvis være villige til at gamble alt på en spurt og et trøjeforsvar, og derfor vil de kontrollere etapen. Et udbrud har derfor ikke mange chancer, og vi vil derfor formentlig se en gentagelse af dagens scenarium, hvor et udbrud hurtigt etableres. Herefter vil Quick-Step tage kontrol, men det er usikkert, hvor meget hjælp de vil få. I dag arbejde Bora og Cofidis stenhårdt, men deres sprintere havde ikke just diamanter i benene. Med en stigning i finalen vil de være mere usikre på deres chancer, og vi vil derfor ikke blive overraskede, hvis alt arbejdet overlades til Quick-Step.

Det betyder dog ikke, at udbruddet vil have mange chancer. Quick-Step vil formentlig være villige til at lukke hullet alene, og skulle situationen farlig, vil det meget ambitiøse Movistar-mandskab træde til for ikke at tabe løbet på gulvet. Derfor burde udbruddet blive holdt i snot i det lange modvindsstykke, indtil positionskampen vil intensiveres i sidevinden.

Det er svært at forestille sig, at der ikke vil ske en eller anden form for splittelse med så langt et sidevindsstykke, hvor vi ved, at det er relativt åbent. Om det vil koste klassementsryttere er usikkert, men det vil i hvert fald bidrage til voldsom høj fart og stor nervøsitet i etapens anden halvdel frem mod stigningen.

Det er uklart, om der er hold, der vil tage initiativ på stigningen. Det er svært at se, at et af sprinter- eller klassementsholdene skulle have en interesse, men alligevel vil farten formentlig være meget høj. Alle vil sidde fremme på nedkørslen, og derfor vil positionskampen formentlig være så stor. Det vil automatisk gøre det ganske hårdt.

I sidste ende bør det ende i en eller anden form for spurt, men det er meget svært at afgøre, hvor stor gruppen vil være. Sidevinden og stigningen vil i sig selv gøre det hårdt, og det er ikke godt nyt for sprinterne, at der vil være medvind på stigningen, hvilket vil gøre udskilningen større. Under alle omstændigheder vil etapen helt sikkert blive betydeligt hårdere end i dag, og vi bør ikke se et felt af samme størrelse som på 1. etape.

Det får os til igen at pege på Niccolo Bonifazio som vinder. Italieneren kørte som nævnt ovenfor en ganske tam spurt i dag, men på papiret er han den mest holdbare af topsprinterne i løbet. Med udsigt til sidevind og en ganske hård stigning har vi svært ved at forestille sig, at den relativt tunge Hodeg kan komme med hjem, og formsvage Sam Bennett og Nacer Bouhanni kunne meget vel tænkes at få det svært. Selvom Bonifazio ikke havde de bedste ben i spurten i dag, viste han imidlertid fremragende klatreben på kongeetapen i Abu Dhabi, hvor han efter en hel dag i udbrud endda kunne føre for Ion Izagirre på den afsluttende stigning. Samtidig har Bahrain et glimrende hold til sidevinden med stærke klassikertyper som Grega Bole, Matej Mohoric og Enrico Gasparotto, der alle også vil kunne bidrage i lead-outet i en hård finale som denne. Bonifazio er med andre ord den af sprinterne, der har den bedste chance for at overleve, og med et stærkt hold til at køre lead-out, tror vi, at han får revanche efter dagens skuffelse.

Endnu mere holdbar er Daryl Impey. Sydafrikaneren skuffede i spurten i dag, men det var temmelig forudsigeligt. Han har nemlig intet hold til at støtte sig i finalen, og derfor var et let løb som dette slet ikke hans kop te. For ham kan morgendagens løb til gengæld ikke blive hårdt nok, og han kan kun drømme om sidevind og knaldhårdt tempo på stigningen. Lykkes det, kan vi meget vel havne i en situation, hvor alle sprinterne er væk, og så vil Impey sagtens kunne vise sig som hurtigste mand i feltet. Efter en drømmestart på sæsonen ved vi, at formen er god, og han viste så sent som sidste år, at han kan vinde reducerede massespurter i dette løb.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Ender etapen med at blive mindre selektiv, er Alvaro Hodeg manden, der skal slås. I dag viste han skræmmende overlegenhed i spurten, og det er helt tydeligt, at han i forhold til de andre sprintere har et ekstra gear. Spørgsmålet er, om han kan overleve stigningerne. Han er fortsat et temmelig ubeskrevet blad, men som U23-rytter var det bestemt ikke holdbarhed, der kendetegnede ham. Vi tvivler meget på, at han vil være med hjem efter det, der kunne blive en knaldhård dag, men lykkes det, vil Quick-Step igen kunne aflevere ham helt perfekt, og så bliver han svær at slå.

I dag blandende Alejandro Valverde sig lidt halvhjertet i spurten, men uden for alvor at gå efter sejren. Det kan han til gengæld gøre i morgen, hvis løbet udvikler sig rigtigt. Ender det med, at alle sprinterne er faldet fra, vil han lure muligheden for at få bonussekunder, og han vil endda i Jose Joaquin Rojas have den ideelle lead-out man i et knaldhårdt løb som dette. For et par år siden sikrede de to sig netop en dobbeltsejr i en spurt i dette løb, og Valverde har vist, at han er hurtig nok til at sejre her. Det kræver, at de rene sprintere er væk, men det er også et meget sandsynligt scenarium.

Nacer Bouhanni stod nærmest stille i dagens spurt, og det blev derfor nævnt ovenfor klart, at styrt og sygdom har kostet ham topformen. Derfor vil denne etape med sidevind og en stigning formentlig være en anelse for hård for ham. På papiret er han dog mere holdbar end folk som Hodeg og Bennett, og han har derfor en reel chance for at sidde som hurtigste mand i feltet. Han er stadig hæmmet af ikke at have et tog, men i dag viste han atter, at hans positioneringsevne intet fejler.

Sam Bennett kørte en meget skidt spurt i dag, hvor han ellers blev afleveret fornemt af Jay McCarthy. Det blev blot endnu et vidnesbyrd om, at tre sygdomstilfælde i årets første måneder har kostet dyrt. Derfor vil vi blive overraskede, hvis han kommer med hjem denne gang, men bliver løbet let, er det en mulighed. Etapen i sig selv er nemlig ikke for hård for en Bennett i topform, men spørgsmålet er blot, om formen rækker. Kommer han med hjem, og er Hodeg faldet fra, viste han i dag, at han med et godt lead-out fra McCarthy alligevel kan vinde. Falder han fra, vil McCarthy selv køre spurten, og er de rigtige sprintere alle faldet fra, har australieren farten til at slå folk som Valverde og Impey.

Arthur Vichot valgte ikke at køre spurten på dagens etape, men han må have udset sig morgendagen som et mål. Franskmanden har nemlig før vundet spurter i mindre grupper, og en klassikerprofil som denne burde tiltale ham. Efter en forsinket sæsonstart som følge af helbredsproblemer viste han for en måned siden i sin sæsondebut ganske fin form, og han burde derfor være med fremme. Hvis det bliver et let løb, vil han næppe blande sig, men i et hårdt sidevindsløb med stor udskilning kan han vinde en spurt som denne.

Bahrain-Merida kører som udgangspunkt for Bonifazio, men skulle han falde fra, har man andre muligheder. Enrico Gasparotto har mange top 10-placeringer i spurter i dette løb, og han vil være klar, hvis kaptajnen falder fra. Endnu hurtigere er Grega Bole, der i topform er vanvittigt holdbar. Nu om dage er han mest hjælperytter og har derfor ikke vist det store, men i teorien skulle han kunne blande sig på denne etape, hvis Bonifazio falder fra.

Roberto Ferrari var med fremme i dag, men betalte prisen for at vøre lidt for isoleret. Han er aldrig til at blive klog på, for nogle dage sidder han i gruppettoen, mens han andre dage er overraskende holdbar. Al logik tilsiger, at han ikke kommer med hjem, men da han ikke har kørt længe, kan han ende med at overraske og være med til mål som feltets hurtigste mand.

Endelig vil vi pege på Jarlinson Pantano . Colombianeren er lynhurtig på stregen, og hvis det ender som en reduceret massespurt uden topsprintere, bør han se sin chance. Han har før spurtet med om sejren på etaper i dette løb, og selvom han nu om dage sjældent blander sig, må han føle sig inspireret, hvis feltet er tilstrækkeligt lille.

Endelig vil Danilo Wyss, Alex Howes, Jhonatan Restrepo (der dog synes at være helt ude af form), Pello Bilbao, Jordi Simon, Lluis Mas, Eduard Prades og Jetse Bol alle kunne spurte efter et hårdt løb, men næppe vinde etapen.

OPDATERING: Arthur Vichot styrtede på dagens etape og jagtede i 50 km. Han har pådraget sig et hæmatom, og hans tilstand forud for 2. etape er usikker.

Feltet.dks vinderbud: Niccolo Bonifazio

Øvrige vinderkandidater: Daryl Impey, Alvaro Hodeg

Outsidere: Alejandro Valverde, Nacer Bouhanni, Sam Bennett, Jay McCarthy

Jokers: Arthur Vichot, Grega Bole, Enrico Gasparotto, Roberto Ferrari, Jarlinson Pantano

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Wout Poels’ sejr fra 2016, Alejandro Valverdes sejr fra 2015, Luka Mezgecs sejr fra 2014 og Simon Gerrans’ sejr fra 2013.