Vincenzo Nibali har kørt Liege-Bastogne-Liege hele 12 gange igennem karrieren, men alligevel mener han, at dagens udgave af løbet bliver en smule anderledes end normalvis, da flere faktorer ikke er som de plejer at være i det belgiske løb.
Annonce
Her er der tale om ændringer til ruten, et lidt usædvanligt vejr samt sæsonens første varme løb for italieneren. Det er i et interview med La Gazzetta dello Sport ifølge Cyclingnews.com, at Nibali har haft kig på Côte de Bonnevue og Côte de Mon-le-Soire, som er blevet tilføjet til ruten i år.
De to stigninger ligger for langt fra målstregen til at spille en afgørende rolle netop her, men kan præge løbet undervejs. Derudover ligger Nibali tryk på, at det er varmere i Belgien end det normalt er på nuværende tidspunkt, hvilket også kan komme til at afgøre løbet på den ene eller den anden måde.
”Det kommer til at være et meget usædvanligt Liege-Bastogne-Liege på grund af ændringerne til ruten og de nye stigninger, som kommer til at gøre det hårdt. Så kommer varmen, som er usædvanlig i Belgien, og det er første gang på sæsonen, at der er så varmt,” siger Nibali til Cyclingnews.com.
Nibalis bedste placering i løbet kom tilbage i 2012, hvor det lykkedes ham at blive nummer to i en udgave, som blev vundet af Maxim Iglinskiy.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce