Ifølge professor i sportsret, Jens Evald, er der nu ikke længere nogen tvivl om, at Chris Froome vil miste sin sejr i Vuelta a España, det siger han i et interview med TV2 Sport. Den tidligere formand for Anti Doping Danmark kan heller ikke afvise yderligere konsekvenser.
Annonce
Jens Evald, som til daglig er professor i sportsret ved Aarhus Universitet, er slet ikke i tvivl. Chris Froome har klart overtrådt antidopingreglerne, og kan som konsekvens heraf forvente en sanktion. Både karantæne og fjernelse af resultater med tilbagevirkende kraft vil være oplagt. Derfor står Froome, ifølge Evald, til at miste sin sejr i Vuelta a España fra tidligere i år.
”Der er tale om en overtrædelse af antidopingreglerne. Det er lige så klart, at Chris Froome vil blive diskvalificeret fra Vuelta a España. Han vil blive frataget trøjen, og han skal tilbagebetale præmiepengene. Vi skal nok regne med, at Nibali bliver udråbt som den nye vinder,” siger Jens Evald til TV 2 Sport.
Derudover fortæller Evald i interviewet, at en eventuel karantæne vil blive bestemt ud fra om, UCI vurderer, at Froome agtsomt eller uagtsomt har brudt reglerne. Karantæneperioden kan herved variere fra 0 til 24 måneder for den mangedobbelte Tour de France-vinder, som altså for alvor befinder sig i en knibe.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce