Lars Boom smidt ud af Tour of Norway
17. maj 2018 21:30 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Det tegnede til at blive en rolig etape i Tour of Norway i dag, men for hollandske Lars Boom var det dog ikke tilfældet. Han kan nu faktisk se frem til en tur hjem fra løbet, hvor han har fået at vide, at han ikke længere er velkommen i årets udgave.

Forklaringen bag skal findes bag starten på dagens etape, hvor Lars Boom forsøgte at stikke afsted i et udbrud. Det ville feltet helst ikke have, så derfor blev han kørt ind. Dette fik dog ikke dræbt hans trang til at komme afsted, og derfor forsøgte han sig senere hen.

 

Dette gjorde han sammen med belgiske Preben Van Hecke fra Sport Vlaanderen, men dette endte mere med at være mod belgieren. Som man kan se nedenunder, så endte det mislykkede udbrudsforsøg nemlig med en fysisk gestus fra Boom til Van Hecke.

 

 

Løbsarrangørerne reagerede omgående efter etapens afslutning, hvor Team LottoNL-Jumbo og Lars Boom fik meddelt, at hollænderen ikke måtte stille til start på morgendagens etape.

 

“Nogle gange sker det i løbets hede. Jeg slog ikke mod ansigtet, men mod hoften. Han var helt oppe i mit baghjul og jeg styrtede næsten. Det gjorde mig rimelig sur i toppen. Jeg ville ikke styrte, og specielt ikke, når en idiot gør sådan noget,” siger Lars Boom til TV2 Norge.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk