Den belgiske udgave af Bike Awards er løbet af stablen og resultatet for årets rytter er dermed afgjort. Det blev den olympiske mester, Greg Van Avermaet, som rendte afsted med titlen som årets mandlige cykelrytter, og det er han godt tilfreds med.
Annonce
Det var med ganske godt humør og nogle af de allerstørste i belgisk cykelsport på nuværende tidspunkt, at Van Avermaet kunne modtage prisen. Det skete efter en sæson, hvor det lykkedes for Van Avermaet at vinde Paris-Roubax, Omloop Het Nieuwsblad, Gent-Wevelgem og E3 Harelbeke blandt andet. Ifølge belgieren selv, var han sikker på titlen, da han ikke kunne spotte en konkurrent til showet.
”Jeg så ikke Philippe Gilbert sidde i hallen samme med os, så jeg var faktisk ret sikker på, at jeg ville vinde. Min trofæhylde er begyndt at lide under vægten af mine ting. De ting jeg har vundet i Flandern, UCI WorldTour trofæet, min brosten og guldet fra Rio 2016 er der også,” siger Van Avermaet med et smil på læben ifølge Sporza.
Han nåede også ganske kort at fortælle om hans kommende sæson. Her håber han igen på at køre Omloop Het Nieuwsblad, mens han stadig render rundt med et mål om at vinde Flandern Rundt.
”Jeg vil rigtig gerne være med til at køre Omloop Het Nieuwsblad, men hvilke løb man går efter at vinde er ligegyldigt. Målet hvert år er Flandern Rundt, men jeg har endnu ikke vundet det endnu. Ruten er blandt de bedste, men detaljerne, som ikke er kendte endnu, kommer til at afgøre om jeg deltager,” siger Van Avermaet.
Prisen som årets kvindelige cykelrytter gik til Julien D’Hoore, mens årets manager blev Quick-Steps manager Patrick Lefevre. Slutteligt blev årets unge rytter Björg Lambrecht og årets hjælperytter gik til Julien Vermote.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce