Den colombianske sprinterkomet føler sig klar til at tage kampen op i de allerstørste løb.
Annonce
Fernando Gaviria har haft en fantastisk sæson, hvor han vandt i flere af årets største cykelløb. De største sejre kom i Giro d’Italia, hvor han trak sejr sejrrigt ud af hele fem etaper, mens han også kunne lade sig hylde som samlet vinder af pointkonkurrencen. Det er selvfølgelig noget, som han er stolt over.
”Overordnet set er jeg meget tilfreds med min anden sæson som professionel, og med hvordan det hele endte med at gå især, når man har i mente, at jeg var ude med en skade i mit venstre ben i dele af sæsonen. Det var ikke godt timet i forhold til opbygningen til anden del af sæsonen. Med 14 sejre, hvilket var dobbelt så mange som sidste år, inklusiv fire sejre i Giro d’Italia og pointtrøjen er jeg dog meget stolt,” siger Gaviria til holdets hjemmeside.
I kraft af sin bare 23 år er den colombianske Quick-Step Floors-stjerne udset som den kommende superstjerne på sprinterscenen. Det er også det, som er målet for Gaviria, og med afgangen af supersprinteren, Marcel Kittel, er muligheden bestemt også åbnet for, at den colombianske nationhelt kan vise sine evner i næste års Tour de France.
”Jeg vil være den bedste rytter i verdenen. Det er mit mål og det, som driver mig, og for at være den bedste skal man vinde. Det er det, der holder mig motiveret til at presse på til træning og løb over en hel sæson, især når tingene bliver svære. Jeg har haft et fantastisk løbsprogram i år, og næste år er jeg klar til at tage skridtet op og køre de største løb."
Fernando Gaviria står noteret for 26 professionelle sejre i sin karriere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce