Den britiske superstjerne kørte en fornuftig enkelstart, og er nu 39 sekunder fra podiet i det samlede klassement.
Annonce
Efter et par blandede præstationer med den flotte sejr på Monte Zoncolan, og nedturen på den efterfølgende etape til Sappada, fik Chris Froome en smule oprejsning med en femteplads på gårsdagens etape, 35 sekunder langsommere end Rohan Dennis, der vandt etapen.
“Jeg kørte etapen, som jeg gerne ville. Jeg tog ikke nogen risici på ruten i dag, med tanke på hvad der skete i Jerusalem. Måske manglede jeg en smule selvtillid i svingene, men i forhold til power og fornemmelse er jeg ret glad,” siger Chris Froome ifølge cyclingnews.com
Dermed er en samlet tredjeplads indenfor rækkevide, hvis Sky-kaptajnen kan køre fra Domenico Pozzovivo, der aktuelt indtager den sidste podieplacering. Det kræver dog, at Froome kan bevare sin friskhed og finde sin bjergben frem igen.
“Efter hviledagen følte jeg mig en smule bedre, en smule mere frisk”, forklarer Chris Froome.
Dagens etape køres fra Riva del Garda og har mål i Iseo. Den burde ligge til udbryderne, så Froome og de andre klassementsryttere kan få en rolig dag på kontoret, inden de kommende bjergetaper, hvor Giroen skal afgøres.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce