Første tilfælde af motordoping i Frankrig er bevist
17. marts 2018 06:15 af Mathias Høj Foto: Sirotti

UCI har allerede iscenesat en plan for at bekæmpe motordoping i cykelsporten. Tirsdag kom det første bevis af mekanisk doping i Frankrig frem.

Det første bevis på motordoping i fransk cykelsport blev tirsdag en realitet. Synderen var den 43-årige franske amatørrytter Cyril Fontayne. Den tidligere licenshaver af det franske amatørhold, SA Mussidan, blev tirsdag straffet med 60 timers samfundstjeneste af retten i Périgueux, efter at den franske interregionale anti-doping kontrollør i New Aquitaine, Christophe Bassons, opdagede en motor gemt i en dåse på Fontaynes cykel.

 

Bassons havde overvåget den 43-årige franske amatørrytter i nogle lokale franske løb, hvor Fontaynes kørsel lagde grund til stor mistænksomhed. Et af disse løb foregik i Saint-Michel-de-Double i Dordogne i det sydvestlige Frankrig, hvor Fontayne havde en punktering i et udbrud. Det var her at Christophe Bassons opdagede motoren på cyklen.

 

Den 43-årige amatørrytter har fået fem års udelukkelse fra licensløb samt blevet påbudt at betale et symbolsk beløb  til det franske cykelforbund FFC. Rygter går på at Fontaynes amatørhold, SA Mussidan, skulle stoppes, men holdet er stadig meget aktivt og forbereder sig på at komme videre så hurtigt som muligt.

DEL
KOMMENTARER
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG