Danske Sebastian Fini kørte en fjerdeplads hjem i herrernes U23 World Cup løb i Lenzerheide, mens Annika Langvad hos kvinderne måtte trække sig på grund af sygdom.
Annonce
Sebastian Fini (CST Sandd) viste sig flot frem med en fjerdeplads i dagens mountainbike World Cup-løb i Lenzerheide i Schweiz. I det seneste World Cup-løb i Andorra blev Fini nummer 33, et resultat som danskeren selv ikke var tilfreds med. I dag tog han revanche, da han sluttede godt halvandet minut efter vinderen, lettiske Martin Blums (ZZK). Fini slog rumænske Vlad Dascalu i spurten om fjerdepladsen
Simon Andreassen (Specialized Racing) vandt tidligere på måneden sit første løb som U23-rytter i Andorra. I Schweiz lagde han flot ud med at lægge sig i front på første omgang, men han måtte til slut tage til takke med en placering som nummer 25, omkring fem minutter efter dagens vinder.
Hos kvinderne var danske Annika Langvad blandt favoritterne, men hun måtte se sig tvunget til at udgå på grund af sygdom, et problem som havde plaget hende op til starten på løbet. Ifølge et tweet fra UCI sagde Langvad før starten, at hun ville forsøge at starte og så se, hvordan det ville gå. Kvindernes løb blev vundet af britiske Annie Last.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce