Den 17. november blev årets bedste danske cykelryttere, -hold, og -events kåret ved Danish Bike Awards. Forinden havde Feltet.dk kåret de bedste i international landevejscykling i Facebook-livestreaming.

En af de kategorier, hvor årets bedste skulle findes, var ”Årets Sejr”, og her var ti flotte sejre nomineret. Det drejede sig om Alberto Contadors på 20. etape af Vuelta a Espana, Alejandro Valverdes i Liege-Bastogne-Liege, Alejandro Valverdes i Volta a Catalunya, Chris Froomes i Tour de France, Chris Froomes i Vuelta a España, Greg Van Avermaets i Paris-Roubaix, Michal Kwiatkowskis i Milano-Sanremo, Philippe Gilberts i Flandern Rundt, Tom Dumoulin i Giro d'Italia og Vincenzo Nibalis i Il Lombardia. Sammen med seerne skulle vært Lasse Penning og ekspert Emil Axelgaard finde vinderen.

I videoen kan du høre Emil Axelgaards vurdering af sejren, samt hvem der vandt kategorien, og nedunder kan du se, hvorfor de ti sejre var nomineret til titlen som Årets Sejr.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

De nominerede til Årets sejr

Alberto Contador på 20. etape af Vuelta a Espana

Hele Spanien håbede, at Alberto Contador ville få én sidste sejr i sit sidste cykelløb. Efter 19 dage med konstante angreb og megen modgang endte det i den helt stor forløsning på karrierens sidste bjergetape. Et modigt angreb på den sidste nedkørsel blev fuldendt med en sidste klatretur til toppen af mytiske Angliru, hvor han akkurat holdt Wout Poels og Chris Froome bag sig og dermed sikrede sig den helt fantastiske afslutning på en storslået karriere.

Alejandro Valverde i Liege-Bastogne-Liege

Efter et forår, hvor han havde vundet alt, hvad han havde rørt ved, var Alejandro Valverde manden, der skulle slås i Liege-Bastogne-Liege. Samtlige rivaler stillede til start med det ene mål at undgå endnu en Valverde-sejr, men det skulle vise sig at være umuligt. Med exceptionel autoritet og høj klasse timede han sin acceleration på målstigningen perfekt, lukkede med lethed hullet til Daniel Martin og overspurtede slutteligt ireren, der kun kunne ryste på hovedet over endnu engang at være blevet besejret af Ardennerklassikernes konge.

Alejandro Valverde i Volta a Catalunya

Forud for Volta a Catalunya vidste vi godt, at Alejandro Valverde var i god form, men alligevel var det de færreste, der troede, at han kunne besejre Alberto Contador og Chris Froome på den ekstremt svære Lo Port-stigning i Catalonien. Med en fuldstændig suveræn præstation, der bød på hele tre etapesejre på de syv etaper - det var blevet til fire, hvis ikke Movistar havde fået en tidsstraf på holdløbet - var Valverde imidlertid i en klasse for sig og sejrede samlet i det spanske løb med en historisk stor afstand ned til rivalerne - og det endda efter at have sat Froome og Contador eftertrykkeligt til vægs i terræn, der normalt er for svært for ham.

Chris Froome i Tour de France

Det kan godt være, at Chris Froome ikke kørte så aggressivt som i tidligere udgaver, men hans fjerde sejr i Tour de France var til gengæld et studium i kontrolleret suverænitet. Briten vidste, at han skulle gemme kræfter til Vueltaen, og med støtte fra et ekstremt stærkt hold lykkedes det ham at overvinde en uventet krise i Pyrenæerne og herefter lægge løbet i et jerngreb, som med en sikker præstation på den sidste enkeltstart førte til en historisk fjerde sejr i verdens største cykelløb.

Chris Froome i Vuelta a Espana

Forud for Vueltaen havde ingen i nyere tid vundet Touren og Vueltaen i samme sæson. Det blev der lavet om på i år, da Froome med en næsten pletfri indsats kontrollerede den spanske Grand Tour fra start til mål. Allerede på løbets første bjergetape i Andorra viste han sig som feltets stærkeste rytter, og han udnyttede derefter de eksplosive stigninger i den første uge til at vinde en etape og opbygge et forspring, som han udbyggede med endnu en sejr på løbets enkeltstart. En lille krise på 17. etape, der skabte lidt uventet spænding, blev hurtigt overvundet, og med en suveræn opvisning på Angliru dokumenterede Froome igen, at han er verdens i særklasse bedste Grand Tour-rytter.

Greg Van Avermaet i Paris-Roubaix

Efter et suverænt forår, hvor han havde vundet næsten alle brostensløb, så det ikke ud til, at Greg Van Avermaet ville kunne sejre i Paris-Roubaix, da han tidligt i løbet blev sat tilbage af uheld. Belgierens stædighed og insisteren betalte sig imidlertid, og til slut lykkedes det ham at nå velodromen i Roubaix sammen med Zdenek Stybar og Sebastian Langeveld. Her var han helt kold og knusende sikker i spurten, hvilket sikrede ham karrierens første monumentsejr - endda i det af brostensløbene, som han altid havde troet, han aldrig ville vinde.

Michal Kwiatkowski i Milano-Sanremo

I mange år er Milano-Sanremo blevet domineret af sprinterne, men den trend blev i år brudt af Michal Kwiatkowski, der fortsatte sit comeback til verdenstoppen ved at tage sin første monumentsejr. Sammen med Julian Alaphilippe var han den eneste, der kunne følge Peter Sagan på Poggio, og i spurten lykkedes det ham med taktisk snilde at overspurte sin ærkerival i VM-trøjen og dermed atter få ram på slovakken, der lider lidt af et Kwiatkowski-kompleks.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Philippe Gilbert i Flandern Rundt

Philippe Gilbert skiftede til Quick-Step for at få mulighed for at køre brostensklassikerne, og den beslutning fortryder ingen af parterne. Nu om dage er det sjældent, at klassikere vindes efter store soloridt. Det var ikke desto mindre, hvad der skete i årets Flandern Rundt. Efter et første angreb på den berømte Mur endte Gilbert med at køre alene i mere end 50 kilometer og endelig sejre i et af de monumenter, han fortsat mangler. Dramaet blev kun fuldendt af, at to af løbets favoritter, Peter Sagan og Oliver Naesen, blev sendt i brostenene af en hollandsk tilskuers jakke på Oude Kwaremont.

Tom Dumoulin i Giro d’Italia

Tom Dumoulin gik efter en top 10-placering i Giroen - en podieplads, hvis bølgerne gik højt - men han havde aldrig drømt om sejren. Han viste sig imidlertid som den klart stærkeste rytter igennem de tre uger i Italien, hvor end ikke et maveonde på kongeetapen kunne sætte en stopper for hollænderen. Sejren og andenpladsen på de to enkeltstarter lagde grunden til den samlede triumf, men det var specielt i bjergene, hvor Dumoulin endda satte selveste Quintana til vægs med en sejr på Oropa-stigningen, at han for alvor viste, at han fremover skal tages seriøst som vinderkandidat i enhver Grand Tour.

Vincenzo Nibali i Il Lombardia

Efter imponerende præstationer i de forrige klassikere havde Vincenzo Nibali vist sig som manden, der skulle slås i årets sidste monument. Det er imidlertid altid svært at sejre, når alle har blikket rettet mod en, men det generede ikke Nibali, der var i en klasse for sig på de italienske veje i dette efterår. Med et fornemt angreb på løbets næstsidste stigning lukkede han let hullet til Thibaut Pinot, som blev sat til vægs på den efterfølgende nedkørsel. Herefter var det en ren hyldestparade for den italienske stjerne resten af vejen til målet ved Comosøen.