For colombianske Rigoberto Uran lever drømmen i bedste velgående. Som én af de erfarne colombianere i feltet, har han gennem flere år drømt stort og meget om den franske succeshistorie i Tour de France. Til sommer kommer drømmen muligvis til at nå sit højdepunkt.
Annonce
Rigoberto Uran er ikke en humørrytter. Det vil være synd at sige, at niveauet kommer alt efter hvilke følelser Uran har. Faktisk er det omvendt, humøret stiger en lille smule, når han vinder, men ellers drives han af en konstant glæde for sporten.
Efter to lidt svære år hos Quick-Step kom han i gang sidste sommer hos Cannondale, hvor han hev en andenplads i klassementet hjem i Le Tour. Det har givet forhøjede forventninger til de næste måneders strabadser for den 30-årige Uran.
”Jeg havde nogle svære år, men jeg har altid haft drømmen om at vinde Tour de France. Podieplaceringen sidste år var virkelig vigtig for mig, men jeg kæmper stadig videre for at få fat i den gule trøje. I 2018 vil jeg gerne køre i Frankrig igen,” siger han til Marca.com.
Selvom håbet fortsat er at vinde Touren en dag, så får det ikke betydning for han entusiasme og tilbageblik på karrieren, den dag han ikke længere kører.
”For mig er hvert år godt. Jeg nyder cyklen som en måde at leve på, og jeg forventer ikke, at resultaterne skal genere glæde. Det afhænger ikke af det. Det er klart, at når man er på podiet eller vinder et løb, så gør det en glad, men jeg nyder også et løb, selvom jeg ikke vinder det. Man lærer fra det hele,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce