De tredobbelte forsvarende mestre i Tour de Langkawi, Dimension Data, har udtaget deres hold til løbet, hvor de for fjerde gang i streg vil gå efter en sejr i klassementet. Mandskabet har ikke udtaget nogle sprintere til løbet, og satser det hele på en overordnet sejr.
Annonce
Det er efterhånden en tradition for flere mandskaber at stille til start i det malaysiske løb, som indeholder mange sprinteretaper og nogle hårde bjergetaper til at afgøre klassementet. I 2015 vandt Youcef Reguigui, Reinardt Van Rensburg i 2016, mens Ryan Gibbons tog sejren i 2017. Dimension Data ved altså en ting eller to om, hvordan man vinder løbet.
Løbet har minimale ændringer til ruten i år, og Dimension Datas hurtigste folk på de flade etaper er pt. på rundtur i Europa i forbindelse med forårssæsonen der. De vil dog gerne afskrive sig favoritværdigheden på forhånd, da de ønsker at give flere unge ryttere chancen i løbet.
Den umiddelbart mest profilerede rytter i forhold til dette løb på mandskabet er Mekseb Debesay. Den eritreiske rytter vandt sidste år en etape i løbet, og liger det umiddelbart bedste bud på at forsvare sejren i løbet.
“De professionelle mandskaber har nogle gode sprintere med til det løb her, og de vil få mange chancer. Vi kommer uden en topsprinter, så vi skal være proaktive og køre offensivt. Vi skal vinde etaper og forsøge at sikre os sekunder til klassementet. Vores ryttere ved dette og er klar til at kæmpe. I klassementet vil den femte etape blive afgørende, og i modsætning til sprinterholdene har vi muligvis det bedste mandskab til denne opgave,” siger sportsdirektør Gino van Oudenhove i en pressemeddelelse.
Dimension Datas hold til Tour de Langkawi:
Amanuel Ghebreigzabhier
Nicholas Dlamini
Scott Davies
Mekseb Debesay
Johann van Zyl
Jaco Venter
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce