Dansk europamester klar til VM
11. august 2017 13:41 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: UEC

Pernille Mathiesen er blandt de første ryttere udtaget til VM i landevejscykling.

EM i landevejscykling, som sluttede i sidste uge, bød på enorm dansk succes, og det er derfor ikke overraskende, at nogle af medaljevinderne i Herning allerede nu er udtaget til VM i Bergen.

 

Blandt de første navne på det danske landshold er nemlig Pernille Mathiesen, der både vandt linjeløbet og enkeltstarten i U23-rækkerne i den forgangne uge. Til VM er der dog ingen U23-række for kvinder, hvormed Team Véloconcept-rytteren får chancen mod verdenseliten - i hvert fald i enkeltstarten, som hun allerede nu er udtaget til.

 

Det bekræfter DCU i en pressemeddelelse, hvor de også fortæller, at Mathiesen får selskab af sølvvinderen i enkeltstarten, Cecilie Uttrup. Også i juniorrækkerne har landstræneren Catherine Marsal planer om at videreføre EM-succesen, hvor hun har udtaget den dobbelte sølvvinder Emma Norsgaard og Caroline Bohé til enkeltstarten.

 

På herrernes side er det foreløbigt kun til juniorenkeltstarten, at truppen er udtaget, men også her er der til gengæld tale om en stærk en af slagsen. Julius Johansen, som også vandt sølv i Herning, stiller nemlig til start sammen med Johan Price-Pejtersen.  

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk