Den 27-årige Orica-Scott-rytter var fint tilfreds med præstationen ved dagens DM, men resultatet faldt ikke i hans smag.
Annonce
Dagens DM i landevejscykling for herrerne blev en hård omgang, hvor det i lang tid var angreb på angreb. Særligt en bestemt rytter var meget aktiv og prøvede hele tiden på animere løbet. Christopher Juul-Jensen var nemlig flere gange manden bag splittelserne på landevejene omkring Grindsted, men i sidste ende måtte han nøjes med en plads som nummer fem fra en seksmandsgruppe.
”Jeg gjorde det jeg kunne. Jeg ville ikke have fået noget ud af at vente til en spurt, for jeg var på ingen måde den hurtigste ude i den gruppe. Selvom jeg havde siddet på hjul, havde jeg nok endt med at blive femmer alligevel,” siger han til Feltet.dk.”
”Det er, som det er. Jeg kan i det mindste glæde mig over, at jeg fik bevist, at jeg er godt kørende, men det er måske en typisk Christopher Juul historie - super godt kørende men ikke få noget ud af det.”
Den danske Orica-Scott-rytter, som blev dansk mester i enkeltstart i 2015, prøvede på de afsluttende kilometer ihærdigt at komme af med sine konkurrenter. Han blev dog lukket gang, hvor især sidste års danmarksmester, Alexander Kamp, var meget opsat på at få det afgjort i en spurt.
”Det, der mangler, er nok, at Kamp lader mig køre. Der kan ske sådan nogle ting, og man kan selvfølgelig ærgre sig efterfølgende. Det kan også godt være, at han nu ærgrer sig over, at han ikke blev dansk mester men kun blev treer. Det er der ikke noget at gøre ved,” slutter Christopher Juul.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce