Den newzealandske bjergrytter håber på at kunne vinde en af de store bjergetaper.
Annonce
George Bennett tog i år sin første sejr i et WorldTour-løb, da han vandt Tour of California samlet. Den 27-årige newzealænder besejrede blandt andet Tour de France-klassementsrytteren, Rafal Majka, som han også kommer til at køre mod i den franske rundtur.
For Team LottoNL-Jumbo-rytteren og hans holdkammerater handler Touren kun om en ting. De vil vinde etaper, og Bennett skal sammen med hollandske Robet Gesink være holdets bedste bud i bjergene. Her har han allerede udset sig hvilke etaper, han vil satse på.
”Jeg ville elske at vinde i Chambery (9. etape, red.), men det tror jeg også, at alle andre ville. 18. etape til Izoard og måske Foix på den kort intense 13. etape, og egentligt alle de etaper i Alperne eller Pyrenæerne vil jeg gerne vinde,” siger Bennett til Cyclingnews.com.
”Der er faktisk en del muligheder. Jeg tror, vi har chancen på 12., 13., 8. og 9. etape og så et par stykker de sidste få dage. Ind imellem vil jeg måske kigge efter mellemetaperne og tage chancen der.”
George Bennett kørte sidste år Tour de France for første gang, hvor hans bedste placering var en syvendeplads på 9. etape til Andorra-Arcalis.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce