Det var der ikke mange, der havde set komme. I dagevis har klatrerne talt om, at etapen til Uraidla ville skabe de første forskelle i klassementet og give de første svar på, hvem der vil stå øverst på podiet i Adelaide på søndag. Ganske vist viste både data på stigningen samt lokalkendte Richie Portes udtalelser, at Norton Summit Road bestemt ikke hører til blandt de vanskeligste i området, men så sent som torsdag aften udtrykte den forsvarende vinder dog en vis form for optimisme. Kombinationen af varme og medvind ville gøre det til en rigtig klassementsetape og blive rammen om en kamp mellem favoritterne.

Det skete slet ikke. I stedet udviklede etapen sig til den første fuser i år og skrev sig dermed ind i en lidt kedelig trend, der har præget den første del af løbet. Der var knald på i Adelaide i søndags, men selve etapeløbet har været en begivenhedsfattig langtrækker, der slet ikke har kunnet leve op til det flotte cykelløb, vi tidligere har set i Australien. Det har været en fornøjelse at se, hvordan etapesejrene denne gang har været spredt ud på flere ryttere, end det var tilfældet i sidste års Ewan-Porte-show, men forud for finalerne er der intet sket. Kun Bahrain-Merida viste lidt initiativ på Stirling-etapen, der blev langt mindre selektiv end vanligt, og i nat var der ikke én eneste af forhåndsfavoritterne, der følte sig ansporet til at udnytte den første af de to klassementsmuligheder til bare at ryste træet lidt. Resultat udeblev ikke. En uhørt stor gruppe på hele 34 ryttere endte i samme tid, og det var i det rullede terræn efter toppen, at løbet blev åbnet en anelse.

Forklaringen er naturligvis varmen, der har kvalt enhver initiativlyst og gjort rytterne nærmest overdrevet forsigtige. Samtidig er respekten for Richie Porte så stor, at hele løbet har den forsvarende mester som omdrejningspunkt. Alle ved, at BMC-kaptajnen er den i særklasse bedste klatrer, og at det er ham, der skal følges, og derfor blev nattens etape én lang venten på, at Porte kom med sit forventede angreb.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det kan man ikke fortænke rivalerne. Helt efter bogen havde BMC med først Miles Scotson og siden en overraskende velkørende Simon Gerrans sat et så hårdt tempo fra bunden af bakken, at det næste logiske skridt måtte være, at Porte skulle teste rivalerne. Han havde imidlertid følt sig lidt småsløj i løbet natten og havde slet ikke de ben, han havde haft i de foregående dage. Det fik ham til at skifte taktik og i stedet køre afventende. Resultat blev, at han missede en første mulighed for at teste rivalerne, og at han nu blot har én chance for at vinde den tid, der skal sikre ham endnu en sejr i løbet.

Det er ikke en katastrofe for Porte. Forud for løbet havde han udtalt, at han ville være fint tilfreds med, at det hele skulle afgøres på Willunga Hill, hvor han som bekendt har vundet fire gange. Det er ikke et sært ønske. Som bekendt har han vundet etapen adskillige gange, men kun én gang er det lykkedes at omsætte sejr på kongeetapen til samlet triumf. Porte har alt for ofte tabt løbet allerede på de foregående etaper, hvor han har tabt uventet tid. Med undtagelse af at enkelte rivaler har vundet lidt bonussekunder hist og her er der denne gang i alt væsentligt tale om status quo, og vinder han etapen i nat, vil han med stor sandsynlighed også vinde samlet.

Kun én rytter kan tænkes måske at kunne vinde løbet, selvom Porte sejrer i nat, og det er fra en ganske uventet kant, at Portes imødeser en af sine største trusler. Både i 2017 og 2018 er Peter Sagan kommet til Adelaide med en klar forhåndsudmelding om, at han kun er i Australien for at træne og hjælpe sine holdkammerater. Derfor var der ikke mange, der på forhånd havde forventet, at verdensmesteren ville have en chance i klassementet. Efter fire dage befinder han sig imidlertid nu i front og kan ikke helt afskrives som vinderkandidat.

Der er tale om et resultat af en helt anderledes tilgang end sidste år. For 12 måneder siden kørte han lead-outs for Sam Bennett (også selvom han flere gang alligevel endte helt fremme selv), og han positionerede Jay McCarthy i bunden af stigningen, inden han slog ud. Denne gang er der blevet kørt langt mere for Sagan. Faktisk er det kun i søndagens People’s Choice Classic - et løb, Sagan paradoksalt nok vandt - samt i nat, at Bora ikke var manden udset til at slås om etapesejren. Selv på Stirling-etapen var det aftalen, at Sagan og ikke McCarthy, der ellers vandt den foregående udgave af samme etape, skulle køre spurten-

Spurten i Adelaide i søndags viste, at Sagan denne gang er langt bedre forberedt end for 12 måneder siden, men alligevel er resultaterne kommet som lidt af en overraskelse. Også Sagan selv gav udtryk for forbløffelse over, at han sejrede på nattens første klassementsetape, og at han efter fire dage fører løbet. Der har helt sikkert ikke været taler om poker og skjulte hensigter. Havde Sagan vitterligt ambitioner om at vinde løbet samlet, var han naturligvis selv gået efter de mange bonussekunder, som han hidtil har ladet McCarthy jagte, og han havde ikke ladet sin holdkammerat stjæle tredjepladsen og dermed de fire sekunder fra ham i Stirling. Sagan troede vitterligt ikke på, at han kunne begå sig så godt, men alene det forhold, at han i nat gjorde et forsøg, vidner om, at mindsettet er anderledes, end det var et år siden.

Nu er det store spørgsmål så, om Sagan kan gøre arbejdet færdigt og faktisk vinde løbet. Selv er han ikke i tvivl om, at Willunga Hill er for hård, men modsat sidste år vil han helt sikkert gøre et forsøg. Og Sagan har ofte vist, at man aldrig helt kan afskrive verdensmesteren. Terrænet i Adelaide passer ham ganske fint, og havde det ikke været januar måned, havde Sagan været den naturlige storfavorit til at vinde samlet. Formen er imidlertid ikke i top på denne tid af året, og det er derfor trods alt fortsat temmelig tvivlsomt, om han virkelig kan matche Porte på Willunga Hill.

Mulighederne er imidlertid blevet større af, at meteorologerne varsler kraftig vind fra sydøst. Det betyder, at rytterne vil vinden direkte i ansigtet på stigningen, og det vil formentlig gøre løbet langt, langt mindre selektivt end tidligere. Sagan har som bekendt en reel chance for at score helt op til 16 bonussekunder på søndag i Adelaide. Med andre ord kan han i den ideelle verden tillade sig at tabe helt op til 30 sekunder til Porte og stadig have en reel mulighed for at vinde samlet. Det er naturligvis en chance, der er værd at forfølge, og derfor vil vi helt sikkert se Sagan gøre sit maksimale for at begrænse tidstabet i nat.

Udover at Sagan indskrev sig som potentiel samlet vinder gav etapen ikke mange svar. Gruppen var på toppen af stigningen så stor, at man ikke kunne aflæse meget. Porte viste sin ærgerrighed ved at gå efter bjergpoint, og derudover virkede også George Bennett, Robert Gesink, Gorka Izagirre, Domenico Pozzovivo, Jay McCarthy og Brendan Canty alle til at have et vist overskud. Flere af disse var da også da også involveret i det fremstød, som efter toppen kortvarigt truede med at skabe lidt ravage. Bennett, Sagan, Izagirre samt holdkammeraterne Porte og Dennis fik slået et hul, som måske kunne have ført mere med sig, hvis Dennis med det samme havde ofret sig for sin kaptajn. BMC-parret tøvede imidlertid for længe, og dermed lykkedes det specielt via hårdt arbejde fra UAE-duoen Diego Ulissi og Rui Costa samt Sunweb-rytterne Chris Hamilton og Sam Oomen at skabe samling.

Derfor var det også Daryl Impey, der fremstår som etapens anden store vinder. Forud for løbet havde de lokale helte fra Mitchelton-Scott jo ellers afskrevet klassementet, men som vi nu har fremhævet i mange dage, fremstår Impey nu som en reel podiekandidat. Alt er gået efter sydafrikanernes næse, og han befinder sig nu blot to sekunder fra førertrøjen. Han kunne på forhånd drømme om, at løbet blev så lidt selektivt som muligt, og det har hidtil været tilfældet på både 2. og 4. etape. Modvinden på Willunga kommer som sendt fra himlen, og nu lugter Impey noget stort. Dermed viser den alsidige sydafrikaner, der allerede har flere WorldTour-sejre på cv’et, at han stort set altid leverer, når han endelig får chancen. Det er blot trist, at han alt for ofte er fastlåst i den hjælperrolle, han udfører mere loyalt end de fleste.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Det kan måske være svært at fremhæve mange vindere, men det er til gengæld let at udse sig taberne. To af sportens store hold, Movistar og Katusha, fik sig en regulær lussing, der nu betyder, at de er helt ude af klassementet. Værst er det for Katusha, der virkelig var kommet til Australien med forventninger om noget stort, og kaptajn Nathan Haas havde da også i de første dage givet indtryk af overskud. Efter nattens begivenheder kan han imidlertid glemme alt om at gentage sidste års 4. plads, og da også holdets plan B, Jhonatan Restrepo, kollapsede i den australske hede og dermed fortsatte den kedelige række af skuffelser, der har fulgt ham siden sidste vinter, er holdet nu helt uden muligheder. Man har heller ikke en sprinter, der kan vinde i Adelaide, og derfor vil vi formentlig se et Katusha-hold, der kaster alt over bord for måske at finde en eller anden succesoplevelse.

Det samme vil være tilfældet for Movistar, der havde håbet, at et nyt kalenderår ville betyde en afslutning på de pinsler, de oplevede fra Valverdes styrt i Touren og helt frem til afslutningen på 2017. De unge løver som Ruben Fernandez og Marc Soler magtede slet ikke at tage over, da kaptajnerne var fraværende, og derfor blev efteråret én lang ørkenvandring. Man havde håbet, at netop de to stortalenter i Australien kunne bringe holdet tilbage på sporet, men det skete ikke. I nat tabte de begge tid - for Fernandez’ vedkommende var det nu ikke svært at forudse efter præstationen i Stirling - og Movistar er derfor nu sammen med Katusha det eneste hold, der ikke har en rytter i den relativt store gruppe, som befinder sig 14 sekunder bag Sagan i den samlede stilling. Heller ikke de har en topsprinter, der kan vinde i Adelaide, og derfor må også spanierne tænke kreativt, hvis de vil have noget med hjem fra Australien. I lyset af at alle klassementsrytterne er yderst sultne efter nattens totalfuser bliver det dog ikke let. Der er for alvor sparet sammen til et brag af et slag på Willunga, og nu kan angrebene ikke udsættes længere - modvind eller ej.