PRØV BANECYKLING


 

Du har nu muligheden for at prøve kræfter med cykelbanen i Ballerup!

 

I en begrænset periode tilbyder Feltet.dk & Sandstød Cycling vores læsere muligheden for en helt unik cykeloplevelse på 6-dagesbanen i Ballerup. Jeres instruktører vil være det tidligere par nummer syv - Michael Sandstød eller Jimmi Madsen. 
 

Alle deltagere vil få en grundig instruktion i banekørsel, og bagefter få I mulighed for at køre forskellige konkurrence i de klassiske banediscipliner. Der vil blive stillet rigtige banecykler med fastnav til rådighed til alle. Ligesom der også vil være mulighed for at låne cykeltøj, cykelsko og cykelhjelm.


Det er en unik oplevelse for alle og den perfekte gave til cykelentusiasten. En banecykelevent kan også bruges, som en god oplevelse med fx venner eller som personalearrangement.


Den 250 meter lange indendørsbane er træningsfacilitet for det danske banelandshold samt vært hvert år for det københavnske 6-dagesløb. Som ekstra blærerøvsfaktor kan du efter din deltagelse sige, at du har kørt på banen, der var vært ved VM i banecykling i 2010.


Du behøver ikke være hverken professionel eller have prøvet det før. Alle kan være med og opleve suset på de skrå brædder. Tidligere på årets deltog vores motionscykelhold, Team Motionsfeltet.dk, i et af banearrangementerne se beretningen her og få et indblik i, hvad du kan forvente dig.
 

Du får udover oplevelsen også en gratis billet til åbningsaftenen ved det københavnske 6-dagesløb, som afvikles den 30. januar 2020.

Billetten har en værdi af 200 kroner. 

 

 

- 2 timers banecykling med professionel instruktør samt lån af banecykel med fast nav, cykelsko, -hjelm og -tøj.
 

- Instruktion og gode tips fra de professionelle instruktører.


- Konkurrencer i de klassiske banecykeldiscipliner.


- Omklædnings- og badefaciliteter.


DET MED SMÅT:

- Medbring den kvittering du modtager pr. mail efter betaling.


- Medbring selv drikkedunk og evt. selv cykeltøj, -handsker og -hjelm.


- Værdibeviset (kvitteringen) giver adgang til det valgte banearrangement.


- Der deltager max 25 pr. hold.


- Mødetid er 20 minutter før eventen starter.


- Der gives ikke pengene retur på værdibeviser.


FØLGENDE DATOER KAN DU TILMELDE DIG:

September
Søndag den 29. september 2019 kl. 14.00 til 16.00

Oktober
Søndag den 27. oktober 2019 kl. 14.00 til 16.00

November
Søndag den 10. november 2019 kl. 14.00 til 16.00

December
Søndag den 8. december 2019 kl. 14.00 til 16.00



Prisen er 750 kroner per deltager. Inkluderet i prisen er hele banearrangementet og den gratis billet til 6-dagesløbet 2020 Nærmere informationer om 6-dagesløbet fås ved arrangementet.

 

Fornavn:
*
Efternavn:
*
Email:
*
Telefon:
*
Vælg produkt:
Antal pladser:
*

OBS: Det antal pladser du angiver er reserveret 15 minutter efter du påbegynder betaling, herefter frigives de igen. Husk også at felter markeret med * skal udfyldes.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

ISI idrætsefterskole

Cykellinjen på ISI Idrætsefterskole er for dig, som har lyst og vilje til intensiv træning i et stærkt og traditionsrigt cykelmiljø. Et unikt tilbud til topmotiverede ryttere. Her får du optimale træningsmængder under højtkvalificeret vejledning - i det helstøbte idrætsmiljø, som omgiver ISI. Her brænder alle dine efterskolekammerater også for deres sportsgren.
 

 

Udover masser af cykeltræning på alle årstider kan du på ISI også opleve efterskolelivet, og alt hvad det bringer af nye venner, fedt fællesskab, unikke faciliteter og dygtige undervisere, som interesserer sig for dig og dit liv.


På den måde bliver ISI en helstøbt oplevelse for livet, som vil udvikle dig - personligt og som cykelrytter.
 

ISI har stor og succesfuld erfaring i at forene skole og sport. Derfor kan du kombinere cykeltræning med stort fokus på skole, lektier og alle de sjove efterskoleoplevelser.


Og så foregår træningen på ISI i tæt samarbejde med en af Danmarks største og ældste talentcykelklubber, Herning Cykle Klub, hvor du kan få endnu mere cykeltræning.


Undervisning

På cykellinjen træner du fire gange om ugen. Dertil kommer klubtræning og selvtræning uden for skoletid. Undervisningen vil indeholde både fysisk-, mental- og teknisk træning.
 

En ugentlig del af træningen foregår i ISIs topmoderne styrketræningscenter, som du i øvrigt også har adgang til, når du har fri. Her arbejder vi med stabilitets- og styrketræningsbetonede øvelser, som udvikler din fysiske kapacitet som cykelrytter.


Undervisningen har stort individuelt fokus på dig og på raffineringen af dig som cykelrytter. Den rummer derfor naturligvis også løbende personlige samtaler og analyser af dine målsætninger og din træningsindsats.


Når det bliver vinter er det motiverende at være en stor gruppe af elever, der kan træne sammen. Tilmed er skoledagen tilrettelagt, så vi kan træne i de lyse timer om formiddagen om vinteren.


Cykelrejse

Som del af cykellinjens træning har du i forbindelse med træningsforberedelserne til foråret muligheden for at deltage i cykelinjens tur sydpå. Vi drager afsted for at træne i lunt vejr, i bjerge og for at pleje fællesskabet på cykellinje.



 

De seneste par år er cykellinjens træningstur gået til Mallorca.


Se video fra en af ISIs træningsture her

Faciliteter

Som elev på ISI har du også som cykelrytter adgang til optimale træningsfaciliteter - endda lige udenfor døren.
Landevejene i Midtjylland har gennem flere årtier været træningsområde for store danske cykelnavne som Bjarne Riis, Alex Pedersen og to generationer af Blaudzun.

Som udgangspunkt er terrænet i Midtjylland fladt, men blot en kort træningskørsel væk bliver landskabet både kuperet og teknisk udfordrende på andre områder.


I forlængelse af skolens moderne cykelskur, har vi indrettet særskilt cykelopbevaring og -værksted for cykellinjens elever.


Lyst til mere

Det samlede koncept for cykellinjen på ISI er tilrettelagt i tæt samarbejde med en af landets førende cykelklubber, Herning Cykle Klub (HCK), som også er en af landets stærkeste talentcentre.

Har du lyst til mere træning, kan du blive en aktiv del af HCK, hvor du kan deltage i både fællestræning og de øvrige sportslige aktiviteter på lige fod med de øvrige medlemmer. Normalt betyder det klubtræning en til to gange om ugen.


Se video fra ISIs cykellinje her

 

Her kan du også læse mere om vores cykellinje og vores efterskole.


 

Det siger tidligere cykelelever


Thomas Edemann Jensen

”Jeg valgte ISI for at få bedre muligheder for cykeltræning. Sportsligt lærte jeg en masse både om mig selv og om cykling, og hvordan jeg kunne forbedre mine præstationer. Det bedste var de oplevelser og venner, jeg fik med fra ISI.”


Line Egtoft Jensen

”Jeg valgte ISI, fordi jeg længe havde overvejet at tage på en efterskole, der kunne noget med cykling. ISI lød som et rigtig spændende og seriøst miljø. Jeg fik rigtig meget ud af at lære noget om træning - og det prøver jeg så vidt muligt at give videre til de unge cykelrytter, jeg selv nu er træner for.”


Andreas Holm Gylling

”ISI var en god mulighed at udvikle mig som cykelrytter, men det gik hurtigt op for mig, at jeg også ville udvikle mig rigtig meget personligt.
Min sport betyder alt for mig, og jeg har altid været bevidst om min prioritering i hverdagen. Flere gange faldt en social aktivitet sammen med et cykelløb eller et træningspas, og der var det vigtigt for mig ikke at gå på kompromis med min sport. Derfor var det bedste ved ISI nok nogle af de træningsture, jeg har haft med de andre ryttere på skolen, og hele sammenholdet omkring det at træne seriøst og spise og hygge efterfølgende. Det kan til tider være hårdt at dyrke en individuel sportsgren, så derfor var det fedt også at hygge sig med andre cykelryttere.
Opholdet på ISI har givet mig mere selvtillid. Jeg tror på mine egne evner, og det kan betyder rigtig meget videre i livet - også i min sport.
Et efterskoleophold kan være et år, hvor man finder ud af, hvem man er, og hvad man vil. Jeg fandt ud af, at cykling, det er mit liv – indtil videre i hvert fald. Jeg har lært at arbejde målrettet efter noget, og jeg har set det give resultater.”


Se mere op ISI Idrætsefterskoles website, Facebook eller Instagram
 

TILBAGE TIL OVERSIGTEN