PRØV BANECYKLING


 

Du har nu muligheden for at prøve kræfter med cykelbanen i Ballerup!

 

I en begrænset periode tilbyder Feltet.dk & Sandstød Cycling vores læsere muligheden for en helt unik cykeloplevelse på 6-dagesbanen i Ballerup. Jeres instruktører vil være det tidligere par nummer syv - Michael Sandstød eller Jimmi Madsen. 
 

Alle deltagere vil få en grundig instruktion i banekørsel, og bagefter få I mulighed for at køre forskellige konkurrence i de klassiske banediscipliner. Der vil blive stillet rigtige banecykler med fastnav til rådighed til alle. Ligesom der også vil være mulighed for at låne cykeltøj, cykelsko og cykelhjelm.


Det er en unik oplevelse for alle og den perfekte gave til cykelentusiasten. En banecykelevent kan også bruges, som en god oplevelse med fx venner eller som personalearrangement.


Den 250 meter lange indendørsbane er træningsfacilitet for det danske banelandshold samt vært hvert år for det københavnske 6-dagesløb. Som ekstra blærerøvsfaktor kan du efter din deltagelse sige, at du har kørt på banen, der var vært ved VM i banecykling i 2010.


Du behøver ikke være hverken professionel eller have prøvet det før. Alle kan være med og opleve suset på de skrå brædder. Tidligere på årets deltog vores motionscykelhold, Team Motionsfeltet.dk, i et af banearrangementerne se beretningen her og få et indblik i, hvad du kan forvente dig.
 

Du får udover oplevelsen også en gratis billet til åbningsaftenen ved det københavnske 6-dagesløb, som afvikles den 30. januar 2020.

Billetten har en værdi af 200 kroner. 

 

 

- 2 timers banecykling med professionel instruktør samt lån af banecykel med fast nav, cykelsko, -hjelm og -tøj.
 

- Instruktion og gode tips fra de professionelle instruktører.


- Konkurrencer i de klassiske banecykeldiscipliner.


- Omklædnings- og badefaciliteter.


DET MED SMÅT:

- Medbring den kvittering du modtager pr. mail efter betaling.


- Medbring selv drikkedunk og evt. selv cykeltøj, -handsker og -hjelm.


- Værdibeviset (kvitteringen) giver adgang til det valgte banearrangement.


- Der deltager max 25 pr. hold.


- Mødetid er 20 minutter før eventen starter.


- Der gives ikke pengene retur på værdibeviser.


FØLGENDE DATOER KAN DU TILMELDE DIG:

September
Søndag den 29. september 2019 kl. 14.00 til 16.00

Oktober
Søndag den 27. oktober 2019 kl. 14.00 til 16.00

November
Søndag den 10. november 2019 kl. 14.00 til 16.00

December
Søndag den 8. december 2019 kl. 14.00 til 16.00



Prisen er 750 kroner per deltager. Inkluderet i prisen er hele banearrangementet og den gratis billet til 6-dagesløbet 2020 Nærmere informationer om 6-dagesløbet fås ved arrangementet.

 

Fornavn:
*
Efternavn:
*
Email:
*
Telefon:
*
Vælg produkt:
Antal pladser:
*

OBS: Det antal pladser du angiver er reserveret 15 minutter efter du påbegynder betaling, herefter frigives de igen. Husk også at felter markeret med * skal udfyldes.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Der var god stemning og flere gange grin i salen under Chris Ankers foredrag på Gerlev Idrætshøjskole lørdag den 13. januar. Det var en hyggelig eftermiddag, planlagt i forbindelse med højskolens helt nye satsning på landevejscykling som hovedfag

Efter velkomst ved Finn Berggren, forstander på Gerlev Idrætshøjskole, fortalte Nils Eigil Bradtberg, hovedlærer og ansvarlig for faget, hvad man kan forvente, vælger man at tage et cykelforløb på højskole. Dernæst holdt Chris Anker Sørensen, som deltager i undervisningen på faget, et foredrag om egen karriere.

Chris Anker er ikke i tvivl om, at cykelløb hænger godt sammen med højskoletanken. Blandt andet pointerede han, at fællesskab giver et bedre hold. “Man kan altid se, hvilke hold er stærkest ved bare at gå rundt - og se hvilke hold hygger sig mest ved aftensmadsbordet. De hold der hygger sig mest ved aftensmadsbordet, er også de hold, der leverer resultater.”


Det er hårdt at være ung cykelrytter
Det er ikke altid lige let at være ung cykelrytter. Nils og Chris Anker betonede vigtigheden af den psykiske udvikling, som finder sted på en højskole. Der skal mental styrke til at håndtere livet som cykelrytter. Konkurrencen er stor blandt de unge ryttere og rift om pladserne på den høje scene.

Slipper man gennem nåleøjet er det vigtigt at være godt rustet: “Det er ikke altid så glamourøst at være ude og udleve drømmen,” fortalte Chris Anker.

“Der er mange fede ting ved det, men der er også en bagside af medaljen. Det er et hårdt liv, hvor du er meget overladt til dig selv.” Desuden, sagde han, er det vigtigt nogle gange at kigge op og prøve nye ting: “Det var også noget, der udviklede mig selv som menneske at prøve grænser af.”

 

“Det handler om at opbygge den hele rytter, der er optimalt klædt på både fysisk og mentalt,” forklarede Nils Bradtberg, som selv har cyklet på eliteniveau i adskillige år i den danske A-klasse.

Nils er uddannet cand. scient i Idræt og psykologi og har derudover taget en massøruddannelse og undervist på gymnasier og universiteter. Han lover en masse timer ude på landevejen, men vil også lægge stor vægt på fysiologi, kost, anatomi og psykologi. Dette, i kombination med alt det et traditionelt idrætshøjskoleophold har at byde på, vil give unge ryttere afklaring og fokus.

 

Opstart for landevejscykling på Gerlev er planlagt allerede i marts. Det er et fire måneders forløb, intensiveret mod et slutmål, for eksempel et større cykelløb, intensiverede perioder med træning og udlandsophold.

Går man og overvejer muligheden, kan man altid komme på uforpligtende rundvisning på skolen eller kontakte Nils på nils@gerlev.dk.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN