PRØV BANECYKLING


 

Du har nu muligheden for at prøve kræfter med cykelbanen i Ballerup!

 

I en begrænset periode tilbyder Feltet.dk & Sandstød Cycling vores læsere muligheden for en helt unik cykeloplevelse på 6-dagesbanen i Ballerup. Jeres instruktører vil være det tidligere par nummer syv - Michael Sandstød eller Jimmi Madsen. 
 

Alle deltagere vil få en grundig instruktion i banekørsel, og bagefter få I mulighed for at køre forskellige konkurrence i de klassiske banediscipliner. Der vil blive stillet rigtige banecykler med fastnav til rådighed til alle. Ligesom der også vil være mulighed for at låne cykeltøj, cykelsko og cykelhjelm.


Det er en unik oplevelse for alle og den perfekte gave til cykelentusiasten. En banecykelevent kan også bruges, som en god oplevelse med fx venner eller som personalearrangement.


Den 250 meter lange indendørsbane er træningsfacilitet for det danske banelandshold samt vært hvert år for det københavnske 6-dagesløb. Som ekstra blærerøvsfaktor kan du efter din deltagelse sige, at du har kørt på banen, der var vært ved VM i banecykling i 2010.


Du behøver ikke være hverken professionel eller have prøvet det før. Alle kan være med og opleve suset på de skrå brædder. Tidligere på årets deltog vores motionscykelhold, Team Motionsfeltet.dk, i et af banearrangementerne se beretningen her og få et indblik i, hvad du kan forvente dig.
 

Du får udover oplevelsen også en gratis billet til åbningsaftenen ved det københavnske 6-dagesløb, som afvikles den 30. januar 2020.

Billetten har en værdi af 200 kroner. 

 

 

- 2 timers banecykling med professionel instruktør samt lån af banecykel med fast nav, cykelsko, -hjelm og -tøj.
 

- Instruktion og gode tips fra de professionelle instruktører.


- Konkurrencer i de klassiske banecykeldiscipliner.


- Omklædnings- og badefaciliteter.


DET MED SMÅT:

- Medbring den kvittering du modtager pr. mail efter betaling.


- Medbring selv drikkedunk og evt. selv cykeltøj, -handsker og -hjelm.


- Værdibeviset (kvitteringen) giver adgang til det valgte banearrangement.


- Der deltager max 25 pr. hold.


- Mødetid er 20 minutter før eventen starter.


- Der gives ikke pengene retur på værdibeviser.


FØLGENDE DATOER KAN DU TILMELDE DIG:

September
Søndag den 29. september 2019 kl. 14.00 til 16.00

Oktober
Søndag den 27. oktober 2019 kl. 14.00 til 16.00

November
Søndag den 10. november 2019 kl. 14.00 til 16.00

December
Søndag den 8. december 2019 kl. 14.00 til 16.00



Prisen er 750 kroner per deltager. Inkluderet i prisen er hele banearrangementet og den gratis billet til 6-dagesløbet 2020 Nærmere informationer om 6-dagesløbet fås ved arrangementet.

 

Fornavn:
*
Efternavn:
*
Email:
*
Telefon:
*
Vælg produkt:
Antal pladser:
*

OBS: Det antal pladser du angiver er reserveret 15 minutter efter du påbegynder betaling, herefter frigives de igen. Husk også at felter markeret med * skal udfyldes.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Maritim Hotel i Braunlage er med sin centrale placering midt mellem Harzens højeste bjerge og tæt på områdets mest spændende byer det perfekte udgangspunkt for et cykelophold.

Med en længde på 110 kilometer og en bredde på 40 udgør Harzens bjergkæde et kæmpe område, der strækker sig ind i tre delstater - Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen - og cykelruterne er anlagt overalt. Men de mange muligheder betyder også, at det kan være en udfordring at orientere sig og vælge ud, især hvis man besøger Harzen for første gang.

 

I udkanten af Harzens vintersportscentrum, Braunlage, finder man Maritim Hotel. Det ligger på et højdedrag med flot udsigt til Harzens sydlige skove og bjerge, få hundrede meter fra hotellet starter opkørslen til Niedersachsens højeste bjerg Wurmberg, og syv kilometer mod nord rager Brocken op. Maritim Hotel har kort sagt Harzens bedste og mest udfordrende cykelterræn lige uden for døren.

 

Harzen har flere gode bike-parks, og den ene ligger lige bag hotelletFoto: M. Gloger HTV

 

På landevej og bjergsider

Uanset om man kommer for at køre single-tracks på mountainbiken, bestige højder på landevejsraceren eller dyrke downhill ned ad bjergsiderne, er forholdene optimale i og omkring Braunlage.

                     

Som nævnt ligger det 971 meter høje Wurmberg umiddelbart bag hotellet, og her finder man Bike Park Braunlage, der er Harzens største.

 

Liften kører dagligt mellem 9:45 og 17:00, og mulighederne strækker sig fra et mere end tre kilometer langt downhill-spor med 400 meters faldhøjde til et endurotrail og et freeride-spor. I alt venter 18 kilometer spor, og både cykler og beskyttelsesudstyr kan lejes.

                     

På landevej er mulighederne talrige. Flere af Harzens klassiske ruter passerer gennem Braunlage, og den måske mest kendte - den 102 kilometer lange rundtur i Nationalpark Harz - passerer gennem Braulage.

 

Turen inkluderer naturligvis højdepunktet Brocken og byder på mere end 2.200 højdemeter, og er man til endnu flere stejle opstigninger, ligger de kendte udfordringer Steile Wand i Osterode samt Breite Strasse i Sankt Andreasberg inden for kort afstand. Her er stigningsprocenterne tocifrede.

 

Kulinariske fristelser på cykelturen

                  

Höhenfieber på mountainbiken

I Harzen finder man omkring 1.000 kilometer afmærkede mtb-spor, og kort kan rekvireres på turistkontorer og hos cykeludlejere, ligesom man kan downloade ture fra nettet. Udfordringer fås i forskellig længde og sværhedsgrad, og jeg vælger at prøve kræfter med den lokale klassiker Höhenfieber. Den er 27 kilometer lang, og 675 højdemeter skal overvindes.  

 

Sporet starter ved Wurmberg-liften, og det går opad fra første meter. Opkørslen foregår ad de skovstier, der om vinteren fungerer som pister, så opstigningen er jævn og teknisk overkommelig.

 

Undervejs kører jeg gennem nåleskov, og jo højere, jeg kommer op, åbnes for bedre og bedre udsigter. Helt oppe troner et skihoptårn, der kan ses viden om, og under den kolde krig havde NATO opsat lytteposter, der kunne nå langt ind bag jerntæppet.

 

Höhenfieber-turen fører dybt ind i Harzens skove

 

Turen fortsætter over den gamle DDR-grænse, der gik umiddelbart bag Wurmberg, og her tager jeg en afstikker på den lange betonelementvej, som det østtyske grænseværn patruljerede på ind til 1989. Komfortmæssigt er det en rystende oplevelse at køre på de ujævne elementer, det hopper op og ned, men jeg får et stykke nærværende koldkrigshistorie helt ind på livet.

           

Sporet fører herefter forbi Achtermannshöhe, der er Harzens tredjehøjeste bjerg. Også her er udsigten formidabel, og for at få det hele med parkerer jeg cyklen og tager det sidste stykke til fods. På den kuperede rute tikker højdemeterne hurtigt ind på cykelcomputeren, men intet sted er sporet uoverkommeligt, og Höhenfiebers rangering som rød rute passer fint.

 

Flere små hytter og restauranter langs sporet lokker med forfriskninger, men jeg er mere fristet af Hotel Maritims wellness-afdeling, der venter forude.

 

På Maritim Hotel er der god mulighed for at slappe af efter cykelturen

 

Gearet til cykling

Efter turen venter forkælelsen, så jeg får hurtigt vasket cyklen og låst den inde i den specielt indrettede kælder. Den næste time foregår i poolen, saunaen og wellness-afdelingen, de ømme muskler løsnes op, og jeg udveksler cykelhistorier med et par af hotellets andre gæster.

 

Min pakkeløsning indeholder en treretters menu, så om aftenen bliver depoterne fyldt op med skinke & melon, roastbeef og lokale oste til dessert. Som firestjernet hotel holder Maritim et højt niveau hele vejen igennem.

                     

Maritim Hotel er vant til at modtage cykelgæster, og hvor nogle kommer individuelt eller som par, ankommer rigtig mange som grupper. De fleste af hotellets cykelgæster er gengangere og har egne guider med, men er der brug for det, kan hotellet både formidle cykelleje og lokale guider.

                      

Mit ophold i Harzen er helt igennem komplet. Maritim Hotel udgør den komfortable base, og det omkringliggende terræn indbyder til meget mere cykling, end man kan nå på en miniferie.

 

I Sankt Andreasberg, der ligger få kilometer fra Braunlage, bydes på tocifrede stigningsprocenter

 

Fakta om Maritim Hotel

Beliggenhed: Det firestjernede hotel ligger på et højdedrag i udkanten af kurbyen Braunlage, lige hvor skoven starter.        

Maritim Hotels hjemmeside

Priseksempler: 2 overnatninger med halvpension (den ene aften serveres en tre-retters menu, den anden aften arrangeres grillbuffet).

Priser fra 105 €/person. 1 overnatning med halvpension fås fra 63 €/person.

 

Værelse på Maritim Hotel

 

Alternative aktiviteter

 

Turen ad den gamle østtyske patruljevej er en oplevelse, man kun kan få i Harzen

 

Med tog til Brocken 

I de nærliggende byer Schierke samt Sankt Anne Höhe afgår tog til toppen af Brocken. Turen med det gamle damplokomotiv er et must, og man føler sig hensat til en hel anden tidsalder, når toget snor sig mod toppen gennem de dybe skove. Harzer Schmalspurbahns rutenet byder på 400 broer og viadukter, og der kan købes enkeltbilletter fra omkring 30 €.

 

Besøg en mine                 

Harzens metal- og mineralholdige bjerge har gennem historien bragt stor velstand til området, og minedrift har gennem århundreder været Harzens vigtigste indtægtskilde. I Grube Samson i Sankt Andreasberg var minegangene mere end 800 meter dybe, og da produktionen var på sit højeste, udvandt man mere end 3.000 kilo sølv om året. Guidede ture arrangeres dagligt
.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Facts om rejseguiden - bliv en del af den!

Skandinaviens førende portal for cykelsport besøges dagligt af tusindvis af mænd, kvinder, drenge og piger – i alle aldre. Mange af disse er selv aktive ryttere og søger mod spændende udenlandsk cykelterræn, hvor de ønsker at overvinde sig selv, klargøre sig til den kommende sæson eller blot få sig en cykeloplevelse med hjem.

I 1. januar 2013 lancerede Feltet.dk en Rejseguide for at gøre denne voksende gruppe opmærksomme på de tilbud og muligheder, som findes. Frem for at søge i timevis kan man her danne sig et overblik over spændende og attraktive cykelrejser/udbyder. Rejseguiden er inspireret af den Skoleguide, som allerede findes på Feltet.dk.

Feltet.dk har gennemsnitligt ca. 33.000 daglige besøgende, hvoraf 60% er i alderen 30-60 år og dermed blandt de mest cykelrejselystne. De får på Rejseguiden en unik mulig for at finde og læse om cykelrejser og – muligheder – samlet på ét sted.

Ønsker du at blive et del af Feltet.dks rejseguide - så kontakt Bjarne fra Feltet.dk på Mail: bjarne@feltet.dk eller 22 25 89 66