Troels Jensen

Selvfølgelig gjorde han ikke det. Spørgsmålet er baseret på Stephan Djurhus (fra veloropa) analyse af Fuglsang i forbindelse med den verserende "ikke" sag.
Jeg tænker bestemt, at hans udsagn var ment som en metafor, da 10% jo ville betyde, at han kom ca. halv time før hjem end de øvrige konkurrenter.
Pointen i denne start er ikke at svine Stephan Djurhus til,- nej pointen er, at gode præstationer alene kædes sammen med(også af eksperter), at rytterne har forbedret deres fysiske formåen.
Selv om jeg ikke har siddet på rammen, tænker jeg, at det umuligt kan være hele forklaringen? I DR har vi en anden ekspert, der omtales i følgende uddrag:

Ekspert 'løfter øjenbrynet' over præstationer.
Lars Nybo, der er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, har fulgt Jakob Fuglsang og resten af Astana holdets præstationer i 2019.
Præstationer, som i følge Lars Nybo har været "exceptionelle".
- Når præstationer stikker ud, som de gør her, både for holdet og for enkeltpersoner, så er der grund til at være skeptisk. Så er der i hvert fald grund til at sige, at så løfter vi øjenbrynet og kigger nærmere på det, for at forstå det, siger Lars Nybo.
Idrætsforskeren fortæller, at han endnu ikke hørt forklaringer om træning eller kost fra Jakob Fuglsang eller Astana, der kan forklare de forbedrede resultater.
- De skal have fået markant bedre vejledning, end de har fået de foregående år, hvilket kan være svært at tro, da man tænker, at de har været godt vejledt tidligere. Så jeg har ikke hørt nogen forklaringer i den retning, der kan forklare en exceptionel sæson, siger Lars Nybo.
Lars Nybo understreger dog, at sportspræstationer kan overraske.
- Der er nogle gange nogle hold, der overpræsterer, og der skal man ikke afskrive sig muligheden for, at det kan ske, siger han.

Så var Fuglsangs 2019 exceptionel? Et godt pejlemærke for det, er jo at sammenligne med 2018.
Inden vi kommer til det, synes jeg, det er værd at bemærke at Fuglsangs rolle hos Astana har ændret sig markant over årene.

I årene 2013-2016 vil jeg tillade mig at sige at Fuglsangs rolle var luksus hjælperytter, primært for Nibali og tildels for Aru.
I årene efter 2016 (og efter Nibali forlod holdet) har Fuglsangs rolle vokset markant. I 2017 var han formentlig højt i hierarkiet, men ikke en decideret kaptajn, som holdet satsede fuldt ud på.
Officielt gik han ind til touren i 2017 (efter den overraskende sejr i Dauphine) som sidestillet kaptajn med Aru.
I 2018 var Fabio Aru væk, og da bruddet skete relativt sent, blev der ikke fundet en ny kaptajn erstatning.
Jakob blev her formentlig givet temmelig frie rammer til at vælge alt, som han ville, og selvom hierarkiet var langt mindre defineret, har han haft status som kaptajn.
I 2018 blev Fuglsangs danske træner Rune Andersen også tilknyttet holdet.

Den historiske opridsning fortæller, at det først er i de sidste 2-3 år, at Jakob har haft frie rammer til at planlægge sin sæson, og kun i de sidste 1-2 år har kunnet forvente holdets fulde opbakning i de løb, som han satsede på.
Betyder det noget for ens præstation, at man er kaptajn og får holdets fulde opbakning i planlægning og i løb? Det håber jeg da, for ellers er der vel ingen grund til at have en kaptajn.
Det exceptionelle i ovenstående er at Jakob i så sen en alder bliver kaptajn.
Mange af de andre kaptajner på plus 33 har været kaptajner siden de typisk var 28+. Hvorfor Jakob først i en alder af 32+ blev kaptajn skyldes jo mange forhold,
men et problem er hans manglende spurt-evner, der altid vil forhindre ham i at blive en decideret vinder-maskine.

Der er også ofte nogen, der drager den konklusion, at når man er 33+ er man i sin karrieres efterår, og derfor er det naturligt at man falder i niveau. Jeg vil ikke bruge så meget energi på denne
påstand, men blot konstatere, at blandt de aldrende top 100 ryttere fra 2018 (dem der er 34+ i dag) klarede ca. halvdelen sig bedre i 2019 sæsonen. Hvad der sikkert er helt rigtigt er, at hvis du får en skade som 33+ er det sværere at vende tilbage til top-niveau, men jeg har ikke undersøgt dette nærmere. Forbliver du derimod skadesfri, er der rigtig stor sandsynlighed for, at du som 33+ får en rigtig fin sæson, hvis du allerede tilhører top 100.

Men lad os nu kigge på 2018. Fuglsang endte som nummer 30 på Pro cycling stats 2018-12-31 verdensrangliste og som nummer 27 på UCI verdensrangliste. Det er bestemt ikke dårligt, men selvfølgelig heller ikke nummer 3 som han endte på begge lister i 2019-12-31.
2018 sæsonen startede for Jakob rigtig fint med en samlet 3. plads i Volta a la Comunitat Valenciana (2.1) og en samlet 4. plads i Vuelta a Andalucia Ruta Ciclista Del Sol (2.HC), men sæsonens første store mål Paris-Nice blev desværre ødelagt på 1. etape, da Jakob uheldigt blev fanget af et styrt 4 km fra mål og tabte alle chancer for et personligt resultat.
I stedet blev han ofret som hjælperytter for Luis Leon Sanchez, selvom han efter sigende var en af de alle stærkeste på konge-etapen.
Det må selvfølgelig have været en stor skuffelse, men heldigvis vendte Fulgsang stærk tilbage til Amstel Gold Race. Her blev det til en 8. plads, men de fleste husker vel holdkammeraten Valgrens sejr, og måske husker nogen også, hvor mange gange Fulgsang angreb i finalen i forsøget på at trætte konkurrenterne eller alternativt slippe væk. I Wallone blev det til en 16. plads, hvorefter det blev til en 10. plads Liege-Baston-Liege. Bemærk dog at Fuglsang kom ind med 6-mands gruppen, der måtte slås om 4. pladsen. Igen havde Fulgsang forsøgt at angribe i finalen, men han slap ikke væk, og Bob Jungels havde forlængst sikret sig sejren.

Efter Adenner ugen blev det til en samlet 4. plads i Tour de Romandiet efter et par herrer Roglic, Bernal og Porte inden den stod på pause indtil Tour de Suisse.
I Tour de Suisse blev det til en samlet 2. plads efter Porte, selvom det hele syntes tabt efter en miserabel holdtidskørsel. Herefter var håbet igen tændt for et godt Tour de France, men med en samlet 13. plads blev det en skuffelse. Fuglsang har aldrig rigtig formået at hæve sit høje niveau fra forberedelsesløbene og frem mod Tour de France som alle de øvrige tour-stjerner kan. Han har måske også en svaghed med restitutionen i uge 3, som Emil fra feltet ofte refererer til, men ofte har han dog længe inden udspillet sin rolle.

Efter Tour skuffelsen kom han aldrig helt tilbage i top form i resten af 2018, dog med et par hæderlige resultater i de italienske efterårs- klassikere.

Så hvad ændrede sig i 2019? Udover at Fuglsang var selvskrevet kaptajn, styrkede Astana holdet omkring de uge- lange etapeløb og kuperede endagsløb med tilgangen af Izagirre brødrende. I min optik havde Fuglsang haft en fantastisk 2018- sæson, og skulle vel i virkeligheden ikke ændre så meget. Lidt mere held og taktisk snilde kombineret med et stærkere hold, der ville ofre sig for ham, burde være nok.

Som i 2018 startede Fuglsang stærkt i de samme spanske 2019 optakts løb, hvor holdet formåede at lægge så meget pres på Wellens at han knækkede, og Jakob fik sejren i Vuelta a Andalucia Ruta Ciclista Del Sol.
Resten er næsten for kendt til, at en gennemgang er nødvendig, men i modsætning til 2018 havde han et perfekt forår, hvor alt flaskede sig. Liege-Baston-Liege sejren på den nye rute og i koldt og regnfuldt vejr, var selvfølgelig højdepunktet, men det mest ekstraordinere var nok 2. pladsen i Wallone. Generelt vil jeg mene, at støtten til Jakob fra holdet var væsentlig stærkere i 2019 end i 2018, hvilket måske kom allermest til syne i Dauphine, hvor en sprængfarlig sidste etape blev kontrolleret så overbevisende, at ingen af de nærmeste konkurrenter kunne eller ville af sted. Men i mange af de andre løb var holdet også godt, omend vi i DK altid forventer mere.

Touren i 2019 gik som den plejer, frister man sig til at sige, selvom jeg syntes Jakob kørte bedre taktisk, og ikke brændte fuldstændig sammen i starten, hvor han plejer at sætte masser af tid til. Det kunne stadig havde været spændende at se ham i den 3. uge.
I modsætning til de forrige år havde Fuglsang også et rigtig godt efterår. Her tænker jeg også at kontrakt situationen har motiveret ham ekstra til at komme tilbage, og vise at han var god også efter styrtet i Touren.

Så hvad er konklusionen:
2019 var et fantastisk år hvor alt spillede med undtagelse af Touren. Var den exceptionel og 10% bedre en i 2018? Ja mht. resultatet, men i min optik bestemt ikke ift. Jakobs fysiske formåen. Her er der mange andre faktorer, der også spiller ind, og derfor kan det sikkert også være svært at forklare præcist hvad Jakob selv har ændret, for at det gik så godt og skal han det?

Jeg håber og tror, at Fuglsang kan køre endnu en fantastisk sæson, og heldigvis er alder ikke en hindring.