Brian Willum Petersen

Så blev det fjerde søndag i advent og der blev endelig tid til en længe ventet opdatering og afklaring om vinderen af Super Sprint Statistics 2020. En vinder der for første gang nogensinde siden jeg lavede min første statistik for 15 år siden, (endda 17 år siden, hvis man tæller de to første mindre pålidelige udgaver med), der ikke blev en sprinter:

Det blev Primoz Roglic' år, ingen tvivl om det. På trods af en næsten aflyst cykelsæson formåede sloveneren alligevel at hive 12 sejre med hjem fra året der er gået, heriblandt monument-sejren i Liége-Bastogne-Liége og den samlede sejr i Spanien Rundt. Efter det kunne han så hyldes som sejrherre på UCI's verdensrangliste og med årets Vélo d'Or i den anden hånd. Nu kan han så føje endnu en pris til CV'et i 2020, da han som den første ikke-sprinter nogensinde vinder SSS-ranglisten 2020. At han så måtte se Tour-sejren glide ud af hænderne på den sidste enkeltstart og at de tre store grand tours fylder ekstra meget på årets SSS-rangliste, da mange mindre løb er blevet aflyst på trods af at de grand tours blev gennemført er en anden sag. Det betyder ikke at han kom let til det, men vi vil næppe se en grand tour vinder vinde SSS-ranglisten igen foreløbig .... selvom 2021 indtil videre er godt i gang med en gentagelse af aflysninger fra flere af de mindre løb på UCI-kalenderen og at en herre ved navn Remco Evenepoel nok vil komme sulten tilbage og æde det hele, men nu må vi se. Primoz Roglic hev ikke mindre end 83 point hjem fra en godt bjergrig Vuelta, der ikke efterlod sprinterne mange chancer for at hamle op med den velkørende slovener i kampen om SSS-guldet. Særligt to sprintere havde dog chancen: Størst var den hos Sam Bennett, der før vueltaen førte over Roglic med 33 point. Han lagde da også fint ud med at vinde fjerde etape, men når man efterfølgende bliver deklasseret på 9. etape og sat af på 15. etape, så taber man hurtigt muligheden for 20 point. Helt symbolsk blev det så da han netop tabte til Pascal Ackermann i Madrid. Ackermann gik nemlig ikke ned på de fire sprintermuligheder i vueltaen, han vandt faktisk to af dem. Og maksimalt udbytte fra de to andre ville kun have givet 4 point mere. Hermed tager Ackermann altså andenpladsen fra sin tidligere holdkammerat på Bora-Hansgrohe, og Quick-Steps nye indkøb må nøjes med en tredjeplads. Dermed må man også bare konstatere at et så bjergrigt løb sætter sprinterne så meget til vægs, at pointkonkurrencen i løbet nok i hvert fald intet har med spurter at gøre, og selv hvis begge sprintere havde vundet alle fire oplagte muligheder, så var det ikke nok til at tage SSS-ranglisten fra Roglic. På fjerdepladsen finder vi Peter Sagan der efter Giro d'Italia gik på en meget tidlig juleferie, og som spået blev at finde længere nede af listen igen i år. På femtepladsen finder vi årets bedste belgier (ja bedre end van Aert og Evenepoel) der med sin kørsel i vueltaen faktisk opnåede fem muligheder for top ti placeringer, da han var med hjemme på 10. etape i modsætning til Bennett og Ackermann, men dog kun fik et par point ud af det. Resten af listen bliver en gentagelse af opdateringen fra oktober måned, da Pogacar, Ulissi, Almeida, Demare og van Aert alle gik på vinterferie. På tolvtepladsen finder vi Biniyam Ghirmay der lidt ud af det blå førte ranglisten frem til midten af september, og med det uheldige rygnummer finder vi endnu engang Jakob Fuglsang, nøjagtig som sidste år.

Danmarks Top 5:
13. Jakob Fuglsang - 111,0 point.
29. Mads Pedersen - 79,7 point.
39. Magnus Cort Nielsen - 69,1 point.
45. Søren Kragh Andersen - 66,4 point.
144. Mikkel Frølich Honoré - 32,6 point.

Det blev et underligt år, hvor der blev vendt op og ned på det jeg kendte når jeg laver sprinterstatistik. De fleste flade etapeløb og små løb som sprinterne typisk vinder blev aflyst, mens man stædigt holdt fast i det publikum ville se - de lange, bjergrige etapeløb og vilde monumenter. Selv Paris-Roubaix måtte dog i sidste ende give fortabt til den frygtede virus, som Fernando Gaviria ikke bare kunne smage på resultatlisten hvor han blev holdets kun fjerdebedste rytter på SSS-ranglisten, men også måtte indkassere hele to gange med flere ugers karantæne på den arabiske halvø og et los hjem fra Giro d'Italia. Alligevel formåede han at slutte sæsonen på en fornem 14. plads og holdet fik som det tredje nogensinde hattrick af ryttere på årets top 10. Hvis jeg skal vælge fem ryttere med potentiale med udgangspunkt fra i år ville jeg dog kigge mere i retning af Quick-Steps stjerneskud Almeida der viste sig fænomenalt frem i giroen, russeren Alexander Vlasov der slutter året på 15. pladsen og som bare bliver bedre og bedre, den italienske formel-1 Filippo Ganna, der ikke er specielt ny på World Touren, men i år har løftet sig til et uhyggeligt højt niveau, selvfølgelig Evenepoel der to 9 sejre på en halv sæson der ovenikøbet var så plaget af coronavirus, at den nok snarere talte for en kvart og et wildcard kunne være den tjekkiske hurtighed Adam Toupalik der slutter året som nr. 91, men kom meget bag på mig.

Så blev det tid til årets næstsidste opdatering, her mens spændingen stiger og vinderen af årets SSS-rangliste skal findes i et Vueltafelt der kører den spanske rundtur helt ind i november (som det ser ud indtil videre):

Peter Sagan er på falderebet af 2020 og en bunke aflyste løb i coronaens navn tilbage i toppen af SSS-ranglisten, hvor han plejer at være - og det er endda på trods af at 2020 nok hellere bør glemmes end gemmes i forhold til hans tidligere niveau, hvis det dog ikke havde været for den enkelte etapesejr i giroen der skrev ham ind i historiebøgerne over folk der havde vundet etaper i alle tre grand tours, og endelig gav ham en sejr efter 15 måneders sejrstørke for den ellers sejrsvante slovak. Også i giroen måtte han dog se sig slået i jagten på pointtrøjen og hvis man ellers synes at Sagan ofte fik sekundære placeringer i forvejen er det kun blevet tydeligere i år, og nu ser det endegyldigt ud til, at han får svært ved at genvinde tronen på SSS-ranglisten. Nok fører han ranglisten lige nu, men allerede mens jeg skriver har både Sam Bennett og Primoz Roglic passeret ham i den spanske rundtur, og der er ikke flere løb tilbage i den afkortede kalender at hente point i. Det så ellers godt ud for Sagan at Sam Bennett kun opnåede en ottendeplads og sølle 3 point ved Scheldeprijs Vlaanderen, men da han stod på startstregen i Vueltaen vidste man nok hvad klokken havde slået. Derimod ser holdkammeraten Pascal Ackermann på tredjepladsen knap så faretruende ud i kampen om SSS-sejren, da oktober ikke ligefrem har flasket sig for tyskeren der kun opnåede to tredjepladser i BinckBank Tour inden han udgik, og indtil videre kun har kvitteret med en fjerdeplads i Spanien. På fjerdepladsen finder vi Caleb Ewan der derimod kom stærkt tilbage efter sine træthedstegn i slutningen af den bjergrige rundtur i Frankrig, da han vandt Scheldeprijs, men de hårdere løb Gent-Wevelgem og Tre Dage ved Panne var ikke australierens kop te og med DNF-stempel på sidstnævnte løb gik sæsonen på hæld, så han skrev sig ud af den sidste duel om den ukendte SSS-titel. Det samme kan man måske sige om Tourvinderen Pogacar på femtepladsen, der dog opnåede top 10-placeringer i både Liége-Bastogne-Liége og Fleche Wallonne (hvor hans spurt blev ødelagt) efter VM, hvor han agerede hjælperytter for Roglic, og det gav ham akkurat nok point til at holde sig foran en flyvende genkomst af Diego Ulissi, som jeg også omtalte ved sidste opdatering, der dermed rykker frem på sjettepladsen med ikke mindre end to etapesejre i den italienske oktobertur, som han altid giver kulør. Endnu mere flyvende end João Almeida på syvendepladsen kunne nogen dog næppe være i giroen, hvor han scorer ikke mindre end 71 point til SSS-banken i samme cykelløb. For at have en chance for at vinde løbet måtte han køre for hvert enkelt bonussekund og etapeplacering, og med en god enkeltstart oven i købet farer portugiseren sikkert ind i top 10, da han allerede i forvejen lå i top 60 med top 10-placeringer i stort set alle løb han havde kørt i år. Det er i øvrigt første rytter fra Portugal i top 10, på trods af at Rui Costa i mange år har kørt habile resultater hjem. På ottendepladsen finder vi Arnaud Demare der endelig virker til at have fundet de gode gamle sprinterben frem igen, sammen med Filippo Ganna prægede han giroen med ikke mindre end 4 etapesejre og gav Sagan baghjul i kampen om pointtrøjen, men da 2,1-rangerede etapeløb Tour Poitou-Charentes en Nouvelle Aquitaine ikke er med på SSS-ranglisten mangler han tydeligvis de 41 point det kunne have blevet til dér i kampen om ranglisten, og sørgsmålet er nu om giroens kørsel er nok til at han kan blive i top 10. Mere sort ser det ud for Wout van Aert på niendepladsen, som udelukkende satsede på brostensløbene efter VM. Det giver kun to løb, som han gjorde det godt i (men ikke vandt), da Paris-Roubaix som bekendt blev aflyst grundet Covid-19, og så er top 10 i den grad i fare, når ryttere bagved tæller en altopslugende mand som Primoz Roglic og sprinteren og landsmanden Jasper Philipsen. Roglic vandt som bekendt Liége-Bastogne-Liége og smadrer i øjeblikket konkurrenterne i Vueltaen i sådan en grad at vinderen af SSS-ranglisten måske for første gang nogensinde skal findes hos en rytter der slet ikke er sprinter. Spørgsmålet er om Sam Bennett holder friskheden gennem bjergene og vinder de chancer der kommer og om det er nok, eller om bjergafslutningerne er flest og Roglic nupper både Vueltaen, etaperne og SSS-titlen. Alternativt kan Ackermann eller Philipsen true udfaldet, men der ser ikke sådan ud lige pt. Bedste dansker på ranglisten er stadig Jakob Fuglsang, nu på 12. pladsen med 111 point.