Lasse Sørensen

Nu siger jeg lige noget, og jeg ved godt, jeg bliver upopulær på det, men jeg vil gerne høre, om der bare er en enkelt forbundsfælle derude: Alt ved det her nye Bjarne Riis-projekt gør mig rasende - og jeg er fuldstændig enig med Michael Rasmussen.
https://www.feltet.dk/nyheder/rasmussen_virtu_cyclings_partnerskab_med_ntt_er_en_redningsplanke/

MTN-holdet blev skabt for at få afrikansk cykelsport til at vokse og at uddele cykler og dermed livsglæde og udfoldelsesmuligheder gennem en velgørenhedsfond. Bjarne Riis opbyggede verdens bedste cykelhold fra bunden med sine helt særlige evner som sportsdirektør, hvert år hårdt kæmpende for holdet overlevelse.

Da Riis og Seier startede deres storstilede projekt i 2016, hvor de ville kreere et økonomisk levedygtigt cykelimperium på cykelrejser, en ambitiøs motionscykel ved navn Virtu og på længere sigt et cykehold på højeste niveau, så troede jeg på det!

Siden da har jeg mistet al respekt for Riis. For når man nu ikke længere har evnerne til at skabe et hold, så har man heldigvis pengene til at kompensere for det. Først købte de to eksisterende og fremragende cykelhold, Team TreFor og Bo Handbergs BMS BIRN, samtidig med at de smed Niels Kristian Andersen, skaberen af Virtu-cyklen, på porten og stjal navnet, og millionerne raslede ud af bunden på projektet.

Men ak, når nu ikke evnerne rækker til at tiltrække sponsorer, så man kan udvikle sit eget projekt, er det jo meget nemmere at dreje nøglen om på sine hold og efter måneders frem og tilbage endelig bare købe sig ind i et WorldTeam, der stod og ventede på en saltvandsindsprøjtning.

Det virker til at være lige meget, hvad det er, bare Riis' navn står et sted i ledelsen, og bare vi hiver et lille dansk navn ind, så det ser ud, som om vi gør noget for dansk cykelsport. Vi skal altså tilbage til 2017 for at finde resultater, der berettiger Michael Carbel til en WorldTour-kontrakt.

Jeg ved ikke længere, hvad Riis' hjerte banker for - om det handler om dansk talentudvikling, sportslige ambitioner, økonomi eller bare personlig egopleje. Og når man kigger på tidligere forløb med Niels Kristian Andersen og Bo Handberg, kan man virkelig blive betænkelig ved, hvad Riis og Seier gør ved sydafrikanerne, hvis danskerne pludselig finder et bedre tilbud. Skal Douglas Ryder til at ryste i bukserne?

Riis var engang en ihærdig holdejer, der årligt kæmpede for at holde liv i sit selvskabte og dybt imponerende cykelprojekt. Nu lader det til, at Riis er blevet ligeglad med at skabe noget, bare han ejer noget.

Shoot.