Prøv vores nye app
Zakarin tog flot etapesejr - Roglic og Nibali tabte tid
24. maj 2019 17:22Foto: Sirotti
af Christian Frese

Det blev Ilnur Zakarin, der vandt den første reelle bjergetape i årets Giro d´Italia, da russeren kørte alene i mål efter at have været del af et stort udbrud. Mikel Nieve blev nummer to foran Mikel Landa, der kørte stærkest op ad den sidste stigning. Jan Polanc tabte tid, men fører fortsat løbet. 

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ilnur Zakarin vandt årets første bjergafslutning i Giro d´Italia, da russeren slog 27 andre udbrydere på 13. etape og kørte alene i mål. Mikel Nieve blev nummer to, mens Mikel Landa blev første mand fra favoritgruppen over stregen på tredjepladsen.

 

Bagved spanieren var favoritkampen splittet i atomer, og rytterne kom i mål én og én. Richard Carapaz, Bauke Mollema og Rafal Majka var de næste ryttere over stregen, mens Primoz Roglic og Vincenzo Nibali begge viste svaghedstegn og tabte næsten tre minutter til Zakarin og 1.37 til Landa.

 

Jan Polanc sad med favoritgruppen til bunden af den sidste stigning og begrænsede sit tab i tilstrækkelig grad til at beholde førertrøjen.

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr

 

Etapereferat

Fredag var det endelig blevet tid til den første bjergafslutning i årets Giro d´Italia. 13. etape bød nemlig på 196 kilometer, tre bjerge og over 5000 højdemeter før afslutningen på toppen af kategori 1-stigningen, Lago Serru (20,3 km, 5,9 %).

 

Inden da skulle rytterne dog først forcere kategori 1-stigningen, Colle del Lys (14,9 km, 6,4%, max. 12,0%), og den nye kategori 2-stigning, Pian del Lupo (9,4 km, 8,7%, max. 14,0%), og der var derfor også lagt op til hård kamp i bjergkonkurrencen.

 

Fire mand manglede fra gårsdagens gennemførende, da hverken James Knox, Roger Kluge, Jakub Mareczko eller Giacomo Nizzolo tog starten med de øvrige ryttere i Pinerolo.

Annonce

 

Ingen ryttere kom fri på de indledende kilometer, hvilket skyldtes et højt tempo i feltet. Således blev over halvdelen af feltet sat af, da etapens første bakke blev forceret efter 20 kilometer.

 

Det forreste felt fortsatte den opskruede fart efter bakken, men alligevel lykkedes det for Jose Joaquin Rojas, Alexis Vuillermoz, Thomas De Gendt og Christopher Juul at slippe væk. Gruppen holdt dog kun få kilometer, før der igen var skabt samling i front.


Stort udbrud med klassementsfolk kører

Kort efter lykkedes det så endelig for en gruppe at køre mere afgørende væk fra feltet - og det var en stor en af slagsen. Hele 28 ryttere prøvede lykken, og heriblandt sad flere prominente navne.

 

Andrey Amador, Hector Carretero, José Joaquin Rojas (Movistar), Tony Gallopin, Alexis Vuillermoz (AG2R-La Mondiale), Mattia Cattaneo, Fausto Masnada (Androni-Sidermec), Dario Cataldo, Ion Izagirre, Andrey Zeits (Astana), Antonio Nibali, Domenico Pozzovivo (Bahrain-Merida), Davide Formolo (Bora-hansgrohe), Victor De La Parte (CCC), Joe Dombrowski (EF), Krists Neilands, Ruben Plaza (Israel Cycling Academy), Thomas De Gendt (Lotto Soudal), Christopher Juul-Jensen, Mikel Nieve (Mitchelton-Scott),  Eddie Dunbar, Tao Geoghegan Hart (Ineos), Antwan Tolhoek (Jumbo-Visma), Ilnur Zakarin (Katusha-Alpecin), Bauke Mollema, Gianluca Brambilla, Giulio Ciccone og Nicola Conci (Trek-Segafredo) udgjorde udbruddet.

 

Feltet gik herefter en smule i stå, hvilket både tillod udbruddet at køre et par minutter væk og flere ryttere at komme tilbage efter at have været sat. Helt bagerst sluttede Mark Renshaw og Giovanni Lonardi sig til Ignatas Konovalovas som dagens udgåede ryttere.

 

De forreste holdt stort set sammen over dagens første kategoriserede stigning, hvor kun De Gendt måtte give fortabt. På toppen var det Ciccone, som tog maksimumpoint, mens feltet anført af Jumbo-Visma var 2.35 efter. Herfra resterede 133 kilometer til mål.

 

I udbruddet var det særligt Trek-Segafredo, der satte farten. Amerikanerne havde fået kaptajnen, Mollema, med i gruppen og var derfor interesseret i høj fart. I feltet fik Roglic´ tropper fra Jumbo-Visma hjælp fra UAE Team Emirates med den førende Jan Polanc.

 

Læs også
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

 

På nedkørslen mistede løbet desværre Team Ineos´ Teo Geoghegan Hart, der styrtede for tredje gang i løbet og som konsekvens måtte udgå.

 

Jumbo-Visma og UAE holdt snor i udbruddet med farlige folk som Zakarin og Mollema, men i front fik Trek nu også hjælp af Juul, der havde selskab af Nieve for Mitchelton-Scott. Forspringet faldt dog langsomt med 90 kilometer til mål.

 

Det fik Astana og Movistar til at give en hånd med i udbruddet, og afstanden blev stabiliseret på omkring to minutter i bunden af etapens anden stigning.


Løbet eksploderer på anden stigning

På stigningen gik Brambilla og Ciccone i front for Mollema, og som konsekvens begyndte udbruddet at miste flere folk. Rojas, Neilands og Antonio Nibali var blandt de slagne ryttere. Senere faldt også Plaza, De La Parte, Juul, Cataldo og Cattaneo fra.

 

Nede i feltet begyndte de tunge Jumbo-Visma-hjælpere at tabe tid, men midt på bjerget satte Miguel Angel Lopez sin luksushjælper, Pello Bilbao, i front. Spanieren øgede omgående farten, hvilket fik feltet til at eksplodere.

Annonce

 

Polanc var hurtig væk, og snart sad kun følgende ryttere tilbage: Bilbao, Lopez, Vincenzo Nibali, Esteban Chaves, Lucas Hamilton, Simon Yates, Primoz Roglic, Rafal Majka, Mikel Landa, Richard Carapaz, Pavel Sivakov, Tanel Kangert og Hugh Carthy.

 

Udbruddet mistede hurtigt et minut af forspringet, mens Gallopin slap udbruddet. Udskilningen stoppede dog herefter i favoritgruppen, selvom Astana fortsatte det hårde arbejde med nu Cataldo og Bilbao.

 

På toppen tog Ciccone igen førstepladsen i bjergspurten. I alt 17 ryttere var tilbage i frontgruppen, men favoritgruppen var nu bare 1.10 efter. Både Kangert og Chaves blev sat af nær toppen i denne. Polanc var yderligere ét minut efter.

 

På nedkørslen kom den pink førertrøje imidlertid tilbage til favoritterne, som også voksede i kraft af, at Pozzovivo og Zeits blev kaldt tilbage fra frontgruppen. Astana havde tydeligvis store planer med Lopez, og reducerede afstanden til kun 30 sekunder med 40 kilometer igen.

 

Zeits var dog herefter alene om at føre for Astana, hvilket betød, at frontgruppen igen trak en smule fra. Da vejen langsomt begyndte at stige med omkring 25 kilometer igen, havde de forreste 50 sekunder.


Begivenhedsrig sidste stigning

Her valgte Masnada at køre tidligt i front, og italieneren fik Dombrowski, Izagirre, Carretero og Ciccone med sig. Gruppen opbyggede med det samme 40 sekunder til resten af udbryderne. Blandt favoritterne havde Landa meldt om gode ben, og Movistar var derfor begyndt at tage del i føringerne.

Annonce

 

Læs også
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

 

Med 20 kilometer igen måtte Mollema så endelig selv i aktion, og hollænderen formindskede konkurrenterne i forfølgergruppen til bare Zakarin, Dunbar, Nieve, Tolhoek, Amador, Gallopin og Formolo.

 

De fem forreste holdt dog fast i et forspring på 30 sekunder til forfølgerne og var nu hele 2.30 foran et felt, der pludselig var gået totalt i stå. Nibali ville dog ikke lade etapesejren gå ad hænde og sendte Damiano Caruso i front.

 

Oppe foran var Ciccone faldet tilbage til forfølgerne for at hjælpe Mollema, og den lille italiener lukkede hurtigt hullet mellem de to grupper.

 

10 ryttere var derfor i front med 17 kilometer igen og med et forspring på 2.15 til favoritterne. Snart var frontgruppen dog igen splittet, da Carretero, Amador, Dombrowski, Masnada og Izagirre måtte slippe.

 

Med 15 kilometer igen var det så blevet tid til det første favoritangreb. Landa accelererede, og ingen kunne svare igen. Polanc blev endegyldigt sat, og ved slovenerens side var overraskende Yates, som igen havde en dårlig dag.  

Annonce

 

Landa fik kontakt med sin holdkammerat Carretero, som straks derefter førte for spanieren. Nærmest Movistar-duoen var Pozzovivo, Lopez, Nibali, Carapaz, Roglic og Majka. Denne gruppe var 1.35 efter de forreste, som nu kun talte Ciccone, Nieve, Mollema og Zakarin.

 

Kort efter faldt også Amador tilbage til Carretero og Landa, og Movistar-rytterne øgede til konkurrenterne, hvor Pozzovivo førte for Nibali.

 

20 sekunder var Landa foran gruppen, mens Polanc og Yates-gruppen var yderligere 25 sekunder efter. Sidstnævnte fik snart selskab af Lopez, da colombianeren fik en defekt.

 

Mens Lopez faldt tilbage, kom Sivakov op til Roglic-gruppen. Bagved denne fik Lopez og Yates hjælp af henholdsvis Izagirre og Hamilton. Afstandene var med otte kilometer igen 1.40, 1.55 og 2.25. Alt var derfor stadig åbent med den sværeste del af målbjerget tilbage.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Kort efter var både Carretero og Amador færdig, og Landa skulle derfor gøre arbejdet færdig solo. Ikke desto mindre begyndte den tidligere Giro-treer langsomt at øge afstanden til Roglic-gruppen.

Annonce

 

Spanieren var 30 sekunder foran gruppen med fem kilometer igen, mens Ciccone gjorde sit føringsarbejde færdig for Mollema i front. Gruppen havde stadig 1.15 til Landa.


Zakarin kører solo

Én kilometer senere angreb Zakarin så i trioen, og hverken Nieve eller Mollema kunne svare igen. Mitchelton-Scott-rytteren var tættest på, men russeren sejlede væk og lignede pludselig en etapevinder.

 

I Roglic-gruppen var Pozzovivo færdig, og Formolo, der var kommet tilbage fra udbruddet, tog kortvarigt over. Det fik dog en ende, da Nibali angreb. Majka, Carapaz og Roglic kom med, mens Sivakov måtte give fortabt.

 

Majka var næste mand til at forsøge sig, og polakken fik selskab af Carapaz, mens Nibali og Roglic kiggede på hinanden og i samme forbindelse også lod Sivakov køre forbi. Bagfra nærmede Lopez sig samtidig de to favoritter.

 

Oppe foran var Nieve langt fra færdig, og den lille spanier kom tilbage til Zakarin med tre kilometer tilbage. Duoen var stadig ét minut foran Landa og så dermed ud til at skulle afgøre etapesejren. Roglic og Nibali havde på dette tidspunkt tabt 1.25 til Landa.

 

Sloveneren så for første gang i årets løb sårbar ud, men Jumbo-Visma-rytteren havde dog stadig overskud til at presse Nibali med et angreb. Italieneren hang dog på efter at have tabt et par meter.

Annonce

 

Hang på gjorde Nieve imidlertid ikke længere i front, da Zakarin med 1,9 kilometer tilbage igen kørte væk fra spanieren. Derefter var Landa nu næste mand, da han havde hentet og passeret Mollema.

 

Denne gang var der imidlertid ingen tvivl: Nieve ville ikke få kontakt med Zakarin igen. Russeren havde omkring 15 sekunder ved kilometerporten og kørte få minutter senere i mål til en flot etapesejr, der gav ham et gevaldigt hop i den samlede stilling.

 

Nieve kørte skuffet over stregen 35 sekunder senere, mens Landa tabte yderligere 45 sekunder på tredjepladsen. Udenfor tv-billederne var Carapaz kørt fra Majka og blev firer. Roglic og Nibali fulgtes ad til mål og tabte 2.57 til vinderen.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. april 2024

Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
LIVE nu: Stærkt udbrud afsted på kuperet Romandiet-etape
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Annonce

Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Annonce

Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
Landevej
Pogacar pulveriserer konkurrenterne med den perfekte opskrift
Landevej
Sådan var Pogacar atter suveræn
Landevej
Vidunderbarn fuldender UAE-dominans i tilbagevendt løb
Landevej
Jakobsen fremhæver dansk stortalent efter første dsm-triumf
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund hjælpe Jakobsen til sin første sejr i år
Landevej
Topplacering giver dansk avancement på sidstedagen
Landevej
Video i artiklenFabio Jakobsen overlegen i Tyrkiet
Landevej
Optakt: Liege-Bastogne-Liege
VIS FLERE

Annonce