Adam Yates følte sig på intet tidspunkt presset, da han i dag forsvarede sin førertrøje i Cro Race helt indtil løbets endelige podium, som han sluttede øverst på.
Annonce
Mitchelton-Scott og britiske Adam Yates havde styr på konkurrenterne i dagens Cro Race, hvor ingen kom til at true britens samlede sejr. Alessandro Fedeli tog den sidste etape, men det gjorde ikke et udslag i klassementet.
“I dag gik helt perfekt. Vi ville ikke bruge alt for mange kræfter for tidligt i løbet, og så ikke have nogen til finalen, hvor det hele kunne gå amok. Fra starten af ugen ville vi vinde en etape, og så håbede vi, at klassementet ville følge med, og det var faktisk, hvad der skete,” siger Adam Yates i en pressemeddelelse.
Adam Yates fortæller dog, at mandskabet var vågent hele dagen, da han sagtens kunne udfordres af nogle af de ryttere, som var tilstede i løbet. Derfor hvilede de langtfra på laurbærrene på dagens sidste etape, som sluttede i den historiske bymidte i Zagreb.
”Vi havde en god blanding af ryttere her, og med nogle af de mere giftige finaleomgange kunne vi nemt have mistet kontrollen, men vi forblev fokuserede, og vi var aldrig rigtig på hælene i løbet af ugen,” siger Yates yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce