Ved det netop overståede ZLM Tour blev det til en samlet sejr for Mike Teunissen, der blandt andet henviste danske Mads Würtz Schmidt til tredjepladsen.
Annonce
Med to andenpladser og en tredjeplads i det hollandske etapeløb var det nok for Mike Teunissen til at løbe med den samlede sejr efter, at han startede godt på prologen med kun at blive slået af Jos Van Emden. Selvom han i resten af løbet havde fokus på at hjælpe Dylan Groenewegen i spurterne, så slog han stadigvæk til, når han fik chancen for selv at køre efter et godt personligt resultat.
"Det er en fed sejr for mig personligt. Generelt skal jeg forberede spurterne for Dylan [Groenewegen red.]. Nogle gange får jeg min egen chance, og så gælder det om at gribe den med begge hænder. Jeg er meget glad for at have vundet, og jeg kan tilføje dette etapeløb til min sejrsliste," lød det fra Mike Teunissen efter løbet.
Groenewegens løb ødelagt af styrt
Dylan Groenewegen var nede at skrabe jorden på 2. etape, hvilket ifølge ham selv har gjort, at han ikke kunne sove optimalt de efterfølgende dage. Det har gjort ham mere træt end sædvanligt, men nu vil han tage en slapper efter løbet og restituere, inden han gør sig klar til sæsonens næste udfordringer. Når han skal kigge tilbage på løbet er det dog også med stor tilfredshed.
"Vi kørte super godt som et hold. Det er jeg meget tilfreds med. Jeg har selv vundet to gange, mens Jos [Van Emden red.] og Amund [Grøndahl Jansen red.] tog en etapesejr og [Teunissen red.] den gule trøje. Så vi kan ikke klage, tænker jeg," fortæller Dylan Groenewegen.
Den 6. juli er både Mike Teunissen og Dylan Groenewegen klar igen, når startskuddet til dette års Tour de France lyder i Bruxelles.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce