Den danske Katusha-rytter viste god form, da han spurtede sig til en tredjeplads på tredje etape af ZLM Tour og desuden rykkede op på podiet i det samlede klassement.
Annonce
Forud for sin mulige udtagelse til årets Tour de France, bekræftede Mads Würtz Schmidt, at han er klar, hvis hans navn er at finde på den endelige trup til den franske rundtur.
I det hollandske etapeløb ZLM Tour skulle feltet på tredje etape bevæge sig igennem et hårdt og kuperet terræn med flere kendte stigninger fra Amstel Gold Race.
"Jeg synes, at det var en god dag fra os alle sammen. Planen var at gøre løbet hårdt fra begyndelsen. Vi vidste, at Dylan Groenewegen er i god form og muligvis kunne overleve bakkerne. Så det var den rigtige beslutning. Jenthe (Biermans) gik tidligt i udbrud, og da det blev samlet, fortsatte vi med at holde hastigheden. Mine holdkammerater gjorde et super arbejde hele dagen. Jeg kunne spare meget energi,” forklarer Mads Würtz Schmidt.
På Eyserbosweg splittede feltet, og Würtz Schmidt slap afsted i den forreste gruppe, men da den senere etapevinder, Amund Grøndahl Jansen, angreb kort før mål, slap kræfterne imidlertid op for den hårdføre dansker.
”Slava (Viacheslav Kuznetsov, red.) lancerede mit angreb og på Eyserbosweg splittede feltet. Finalen var kaotisk. Kommissæren kom fem kilometer før mål og sagde, at det vil være en omgang i stedet for to omgange. Amund Grøndahl Jansen angreb 800 meter før mål, og jeg kunne ikke følge ham. Han var super stærk. Men jeg er virkelig tilfreds med min præstationer og, hvordan holdet arbejdede i dag. I morgen vil der være en ny spurt, og jeg vil forsvare min samlede tredjeplads." lyder det fra Katusha-danskeren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce