
Annemarie Worst tog sæsonens første sejr i søndagens World Cup-afdeling i Koksijde.
Annonce
For første gang i over ét år lykkedes det Annemarie Worst at hente en sejr i cykelcross.
Den 25-årige hollænder løb med sejren i World Cup-afdelingen i Koksijde, hvor hun var stærkest i det yderst sandpræget løb.
Denise Betsema sluttede på andenpladsen, mens Lucinda Brand rundede podiet af på tredjepladsen.
Lucinda Brand fører fortsat i den samlede World Cup-stilling.
Løbsreferat
Shirin van Anrooj fik en fremragende start på løbet. Den unge hollænder lå i spidsen på første omgang, inden Carmen Alvarado, Annemarie Worst, Puck Pieterse, Fem van Empel, Denise Betseme og Lucinda Brand kom op til hende.
Derfor var der dannet en frontgruppe med syv hollændere på vej ud på anden omgang. Carmen Alvarado var uheldig og fik en punktering, hvorfor hun nu skulle til at lukke hullet op til sine seks landskvinder.
Samtidig lavede Annemarie Worst en forcering og fik et lille hul til resten af frontgruppen, der blev splittet på ny. Denise Betsema satte efter, og hun hentede hendes landskvinde på vej ud på tredje omgang.
Lucinda Brand var nærmeste forfølger til Worst og Betsema. Verdensmesteren var 16 sekunder efter frontduoen på vej ud på næstsidste omgang, mens Shirin van Anrooij var yderligere seks sekunder efter.
Annemarie Worst kørte ud på sidste omgang i ensom majestæt. Hun havde 12 sekunder ned til Denise Betsema og 18 sekunder ned til Lucinda Brand.
Det skulle også lykkedes for Annemarie Worst at holde konkurrenterne bag sig hele vejen til målstregen. Her rakte hun armene i vejret og fejrede sejren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce