De bedste danske parløbsryttere skal dyste i 100 km parløb i Ballerup, når nytårsstævnet afvikles den 28. december i Ballerup Super Arena.
Annonce
Danmark er her og nu suverænt verdens førende nation i parløb. Med fire forskellige ryttere er det lykkes for Danmark at vinde alle World Cup parløb i denne sæson.
Michael Mørkøv/Lasse Norman vandt første afdeling i franske Saint-Quentin-en-Yvelines i oktober, Casper Folsach/Julius Johansen vandt afdelingen i canadiske Milton, Casper Folsach/Lasse Norman sejrede i Berlin, mens Casper Folsach/Julius Johansen netop har vundet afdelingen i London. Alle disse fire ryttere er med, når der den 28. december afholdes Nytårsstævne og 100 km parløb i Ballerup Super Arena.
Casper Folsach og Julius Johansen skal køre 100 km parløbet som par nummer to, mens Lasse Norman og Michael Mørkøv stiller til start som par nummer syv. Dermed er der lagt op til et opgør om VM- og OL-pladser blandt de stærke danske ryttere på en aften, som Michael Mørkøv virkelig ser frem til.
“Det er altid specielt at køre på hjemmebane i Ballerup. Nytårsstævnet med 100 km parløbet har udviklet sig til virkelig at være en stor og festlig aften. En fyldt hal og Lasse som makker. Det bliver ikke meget bedre," lyder det fra Michael Mørkøv.
Men der kommer også konkurrence udefra til de to stærke danske par. Blandt andre skal hollænderne Niki Terpstra og Pim Ligthard køre som par nummer to, belgiske Jasper Stuyven og danske Mads Pedersen som par nummer seks samt Marc Hester og belgiske Iljo Keisse som par nummer ni.
Den komplette startliste offentliggøres senere i denne uge.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce