Den tidligere løber står foran sin debut i den franske Grand Tour, og målet er klart.
Annonce
Der er blot to dage til, at Tour de France bliver skudt i gang, og her skal Michael Woods for første gang give sig i kast med verdens største cykelløb. Den 32-årige canadier er nemlig blandt de otte EF Education First-ryttere, der er taget med til Frankrig.
Efter den dårlige optakt til Touren, hvor han var nødt til at udgå af Critérium du Dauphiné, glæder han sig nu til at komme i gang. Han skal ikke køre klassement, og i stedet vil han forsøge at vinde sin anden Grand Tour-etape.
”Det er meget specielt for mig, især fordi jeg kom så sent ind i cykelsporten. Jeg fulgte sporten som løber, og jeg så Touren hver sommer. Jeg var ikke fan af cykling, men jeg var fan af Touren. Jeg kender mange folk hjemme i Canada, der har det på samme måde,” siger Woods ved holdets pressekonference.
”Jeg vil gerne have noget individuel succes. Jeg ser frem til at gøre det godt, og jeg vil prøve at vinde en etape. Hvordan det sker afhænger af, hvordan det går de første dage. Hvis jeg kan forblive uskadt og rask, vil jeg gerne i nogle udbrud senere i løbet.”
Michael Woods' første Grand Tour-etapesejr kom på 17. etape af sidste års Vuelta a España.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce