Michael Woods ser frem til Tour Down Under og afslører, hvorfor han er så god, når det er stejlt.
Annonce
Årets første WorldTour-løb er lige om hjørnet. Tour Down Under begynder på tirsdag, og for Michael Woods bliver det et glædeligt gensyn med det løb, der kickstartede hans karriere i 2016.
”Det var mit første løb på WorldTouren for EF, og det blev et gennembrud for mig. Jeg blev nummer fem, og det betød, at folk begyndte at respektere mig, både i feltet og internt på holdet,” siger canadieren til EF Education Firsts hjemmeside.
Den 32-årige rytter er tidligere løber, og han afslører, at der specielt er et sted, han glæder sig til at gense. Samtidig giver han faktisk også en grund til, hvorfor han klatrer så godt når procenterne er høje.
”Jeg glæder mig til fjerde etape, hvor vi skal op over den berygtede ”Corkscrew” (proptrækker, red.) bakke. Den er virkelig stejl, og det er min store fordel, for så kan jeg stå op og træde. Så er det ligesom at løbe på cyklen, og det er min styrke. At løbe på cyklen.”
Woods bliver kaptajn i Tour Down Under på følgende Ef Education First-hold:
Michael Woods
Mitchell Docker
Daniel McClay
Lachlan Morton
Thomas Scully
James Whelan
Alberto Bettiol
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce