\u201dJeg vil virkelig pr\u00f8ve at vinde nogle store l\u00f8b nu. Jeg er ved at finde ud af, hvordan man vinder p\u00e5 WorldTouren. Det betyder ikke, at jeg kommer til at vinde eller have succes i alle l\u00f8b. Jeg ved, at jeg vil l\u00f8be ind i nogle fiaskoer, men jeg er meget mere konsekvent nu,\u201d siger Woods.<\/p>","
Woods er f\u00f8dt i Toronto, og han har bestemt ikke haft en hel almindelig karriere som professionel cykelrytter. F\u00f8rst i 2016 blev han professionel p\u00e5 sit nuv\u00e6rende hold, der dengang hed Cannondale-Drapac.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Forinden havde han som så mange andre canadiske børn spillet hockey, inden han som ung kastede sig over løb. Han står stadig noteret for den canadiske juniorrekord i tre kilometer løb, en bedrift der også gav ham et stipendium til University of Michigan.
En skade som følge af overtræning fik ham dog til at lægge løbeskoene på hylden, og mens han arbejdede i en skotøjsbutik i Ottawa begyndte han sideløbende at låne sin fars cykel. To år senere havde han sikret sig sin første kontinental-kontrakt.
”Jeg kom til holdet uden at vide hvem jeg var som rytter og hvad jeg var i stand til. Jeg var ikke en typisk neopro. Jeg er heldig med at have haft sportsdirektører og holdledere, der troede på mig. Jeg havde ingen erfaring på WorldTouren, da jeg sluttede mig til holdet, men Jonathan Vaugthers sagde, at jeg kunne vinde en af Ardenner-klassikerne. […] Jeg har ikke vundet en endnu, men med den succes jeg havde sidste år, er det løb, vi ved, jeg kan vinde,” slutter Michael Woods.
Procyclingstats mener at vide, at Woods’ ’flerårige aftale’ gælder til og med 2021-sæsonen.