Han var på forhånd udpeget som favorit, og det levede han til fulde op til.

32-årige Michael Woods viste sig i en klasse for sig på Milano-Torinos afsluttende Superga-stigning, og selvom Alejandro Valverde også viste tænder undervejs, fik Woods sin hævn fra VM i 2018, hvor netop Valverde sejrede.

Både verdensmesteren Mads Pedersen og Michael Valgren var synlige undervejs i løbet, men på en afslutning som ikke passer nogen af dem, blev Jakob Fuglsang med sin ottendeplads bedste dansker.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Løbsreferat:

En kølig og overskyet dag mødte feltet i Lombardiet, hvor der som ventet blev det lagt aggressivt ud med flere angreb, og da Valerio Agnoli (Bahrain Merida)og Marco Canola (Nippo Vini Fantini) angreb var blevet neutraliseret kom Joan Bou (Nippo Vini Fantini) fri efter seks kilometer. Han fik hurtigt selskab af Remi Cavagna (Deceuninck-Quick Step) og Daniel Savini (Bardiani) og senere også af Nicolas Dalla Valle (UAE) og Joey Rosskopf (CCC).

Kvinteten i front fik ikke for alvor lov at køre væk, men midt i feltets jagt indtraf imidlertid et større styrt, som involverede folk fra Groupma FDJ, Mitchelton-Scottt, Bardiani og UAE, og styrtet fik feltet til at gå i stå, og efter 15 kilometer havde udbruddet øget til 1.50.

Mens regnen begyndte at falde, øgede udbruddet til 4.50 efter 25 kilometer, og afstanden voksede med yderligere et minut over de næste ti kilometer, så det nåede et maksimum på 5.52. Herefter begyndte feltet imidlertid at reagere under ledelse af Jonathan Caicedo (EF) og Jasha Sütterlin (Movistar), der stod for jagten.

Efter en time, hvor hele 48,2 kilometer var blevet tilbagelagt, havde de reduceret afstanden til 5.35. en time senere var gennemsnitsfarten faldet til 46,2 kilometer i timen, og udbruddets forspring lå her på lige knapt fem minutter.

EF og Movistar kontrollerer

Med 75 kilometer igen overtog Lachlan Morton og Jaime Castrillo temposætningen for henholdsvis EF og Movistar, og de fik afstanden til at falde. Ved indgangen til de sidste 70 kilometer havde udbruddet kun fire minutter, men kort efter blev feltet ramt af endnu et styrt, denne gang med ryttere fra Lotto, Trek, Katusha, Bardiani og Bahrain, og derfor var forspringet med 60 kilometer til mål stadig på fire minutter.

Forrest i feltet fik EF og Movistar hjælp fra både Ineos og Bora-hansgrohe, og stille og roligt barberede de fire hold sekunder af forspringet, så der med 38 kilometer igen kun var 2.45 imellem de to grupper.

Sådan fortsatte feltet med at reducere udbruddets forspring, og forrest begyndte flere hold at blive synlige. Den regnbuestribede verdensmestertrikot, der som bekendt sidder på danske Mads Pedersen (Trek-Segafredo), var med 30 kilometer igen helt fremme i feltet, hvor han kørte Bauke Mollema, Gianluca Brambilla og Guilio Ciccone i position.

Udbruddet hentes

Den intense positionskamp i feltet forud for første opstigning af Superga-stigningen fik sekunderne til at rasle af forspringet, og da udbruddet med 23 kilometer til mål ramte stigningen, var det blot med godt et minut ned til feltet.

Stigningsprocenterne fik straks Remi Cavagna til at angribe, og mens Joey Rosskopf gik efter, lod de tre øvrige lykkeriddere til at give fortabt, og snart var kun Cavagna og Rosskopf i front.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Med 20 kilometer til mål var det dog også slut for Rosskopf, og kort efter også for Cavagna, der altså ikke kunne gentage sin solobedrift fra Vueltaens 19. etape.

Kort før toppen angreb Brambilla (Trek-Segafredo), men Tao Geoghegan Hart (Ineos) var opmærksom, og selvom Brambilla rundede toppen først, var det med resten af feltet og Geoghegan Hart lige i hjulet.

Med lidt over ti kilometer til mål angreb Philippe Gilbert(Deceuninck), men heller ikke den stærke belgier fik lov for Geoghegan Hart.

Finalen

Med fem kilometer til mål svingede det overraskende store felt igen ind på Superga-stigningen, og denne gang var det med Jakob Fuglsang i førsteposition. En kilometer inde på stigningen kom Fuglsang med et reelt angreb, men danskeren fik ikke lov.

Det fik storfavoritten Michael Woods til gengæld, og EF Education First-rytteren fik Gorka Izagirre (Astana) og Jack Haig (Mitchelton-Scott) med sig. Trioen fik sig et lille hul, inden Davide Gaudu (Groupama-FDJ) angreb i feltet.

Der var ikke mange meter ned til først Gaudu og feltet, og med 2,6 kilometer til toppen kørte Woods ganske simpelt Haig og Izagirre ud af hjulet. Bagfra kom Gaudu dog op, mens Adm Yates (Mitchelton-Scott) Alejandro Valverde (Movistar) og Egan Bernal (Ineos) rev sig fri af feltet.

De tre fik hurtigt kontakt til Izagirre og Haig, som ikke kunne hænge på ret længe. Med én kilometer til mål fik trioen kontakt til de to forreste, og samtidig nærmede Tiejs Benoot (Lotto Soudal) og Bauke Mollema (Trek) sig bagfra.

Med 600 meter igen angreb Benoot Mollema, og han kom straks op til kvintetten forrest, hvor han straks forsøgte at angribe. Det fik Michael Woods dog effektivt lukket ned.

Dermed lignede finalen en lækkerbisken for sidste års verdensmester, men med blot få hundrede meter til mål, satte Michael Woods så voldsom en forcering ind, at de andre måtte slippe.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Alejandro Valverde var eneste mand, der kunne følge canadieren, men snart måtte også han opgive at følge EF-kaptajnen, der slet og ret var stærkeste mand på dagen.

Selvom Valverde til allersidst kom tæt på Woods, fik canadieren sin hævn fra finalen ved VM i Salzburg i 2018, hvor han måtte se sig besejret af selvsamme Valverde (og Romain Bardet). Det er Woods’ bare fjerde professionelle sejr.

Simon Yates blev treer, mens Jakob Fuglsang blev ’best of the rest’ med en ottendeplads - 33 sekunder efter Woods.