Den 32-årige colombianske Arkéa-Samsic-rytter Winner Anacona styrtede i sidste uge under MTB-træning hjemme i Colombia. Styrtet resulterede i skader i ansigtet, på knæet og nyren.
Annonce
32-årige Winner Anacona styrtede i sidste uge under træning hjemme i Colombia og måtte efterfølgende sys og opereres.
Ifølge franske L’Equipe mistede Anacona ikke bevidstheden efter styrtet, men han havde behov for en operation i ansigtet og venstre knæ skulle sys. Ydermere fik Anacona skader på ribbenene og nyrerne i styrtet.
Colombianerens franske hold Arkéa-Samsic skriver i en pressemeddelelse, at man var i konstant kontakt med lægerne i Colombia, men det forlyder ikke, hvor længe colombianeren skal være væk fra cyklen.
Anacona skiftede til det franske ProTeam forud for denne sæson, hvor han fulgte Nairo Quintana fra Movistar, hvor de havde kørt sammen siden 2015.
Anaconas største sejr i karrieren kom tilbage i 2014, hvor han vandt niende etape af Vuelta a España.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce