Amerikanske Ruth Winder tog første stik i Lotto Belgium Tour, hvor hun i dag sejrede på den kun fem kilometer lange prolog.
Annonce
I den belgiske by Mettet var der lagt op til en lynhurtig duel mod uret, da det professionelle felt i dag skulle ud på fem kilometers prolog. Det endte med en tæt sejr til Ruth Winder (USA), som er taget med det amerikanske landshold til løbet, hvor hendes normale mandskab Trek-Segafredo ikke deltager.
Hun kørte næsten samme tid som Mieke Kröger (Tyskland). Virtu-rytteren og Winder kørte begge de fem kilometer på kun seks minutter og 48 sekunder, men der var altså hundrededele, som adskilte de to, hvorfor Winder kan iklæde sig løbets førertrøje.
Podiets sidste plads gik til Coryn Rivera (USA), som var hele 12 sekunder langsommere end sin landsmand. Der var også tidligt på prologen dansk deltagelse, da Trine Schmidt stillede til start for det belgiske mandskab Illi Bikes CT. Det blev dog til en beskeden plads som nummer 73, godt 51 sekunder efter Winder.
Danskeren er det eneste umiddelbare danske islæt, man kommer til at opleve i det belgiske løb, som fortsætter i morgen med anden etape til Dadizele over 123,5 kilometer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce