Efter ny dopingsag: Wildcard-hold trækker sig fra Giro d’Italia
15. april 2021 09:53Foto: Vini Zabù KTM
af Benjamin Blirup Cilleborg

ProTeam Vini Zabú har i en årrække haft problemer med dopingdomme. Endnu et tilfælde i år har fået bægeret til at flyde over, og holdet trækker sig fra deres helt store sæsonmål, Giro d’Italia.

 

Annonce

Vini Zabú har valgt at trække sig fra årets Giro d’Italia. 

 

Det fortæller holdet på deres sociale medier. Dermed misser ProTeamet deres helt store sæsonmål, der for flere ProTeams kan afgøre deres fremtidige sæsoner.

 

Vini Zabú har i flere år haft dopingsager hængende over sig, og da holdet for nylig blev ramt af endnu et, har holdet taget konsekvensen og trukket sig fra Giro d’Italia. Holdet risikerer at få en generel udelukkelse af UCI grundet der har været to sager det seneste år.

Luca Scinto rasende! Må ikke aflevere dunk til rytter og tyrer den i jorden

SE ALLE GIRO-ETAPER I FULD LÆNGDE UDEN REKLAMER

 

 

I marts måned afleverede Matteo de Bonis en positiv prøve for EPO, og under sidste års Giro d’Italia måtte Matteo Spreafico udgå med en positiv prøve for stoffet ostarin.

 

Holdet ville ikke vente på UCI’s afgørelse og har derfor selv taget valget om at trække sig.

Annonce

 

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT? SÆT DET LIGE HER.

 

Vil sende et klart budskab

I holdets pressemeddelelse fortæller Vini Zabú, at de har truffet valget for at sende et signal til omverdenen.

 

“Det her er en lektie til alle atleter, der forsøger at snyde. Vores valg om ikke at deltage i Giro d’Italia bør gøre det klart, at en enkelt rytters aktioner kan have vidtrækkende konsekvenser for de personer, der ønsker at få et hold til at køre løb,” udtaler holdet.

 

“Vores tilbagetrækning fra det vigtigste løb i italiensk cykelsport er en handling baseret på kærlighed til sporten,” understreger Vini Zabú holdet.

 

Holdet understreger, at deres hovedsponsor fortsætter som planlagt. 

Annonce

 

Arrangørerne af Giro d’Italia, RCS Sports, har endnu ikke udtalt sig om tilbagetrækkelsen.

INFO
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Anacona efter sejr: Jeg har arbejdet hårdt for denne succes

Landevej

Veteran tæt på sejr: Den slags muligheder kommer ikke ofte

Landevej

Se alle Giro-etaper uden reklamer

Landevej

Video i artiklenFavoritvurdering: Søndagens løb i Frankrig, Ungarn og Spanien

Landevej

Video i artiklenOptakt: 9. etape af Giro d’Italia

Landevej

Video i artiklenGiro d'Italia-analyse: Varsel om brud på 13 års tørke?

Landevej

Video i artiklenFølg søndagens store bjergetape i Appenninerne

Landevej

Annonce