Nogen ryttere er bedre end andre til at være i en selvtræningsperiode, og spørger man Bradley Wiggins, gavner denne periode Chris Froome ekstra meget.
Annonce
Ingen ryttere havde inden denne forudset, at de ville få en ekstra vintertræningsperiode midt i sæsonen. Sådan endte det dog som bekendt med covid-19, og det appellerer meget til omstillingsparathed og selvdisciplinen hos rytterne.
Det er ingen hemmelighed, at der er forskelle på, hvordan man tackler sådanne situationer på holdene. For den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins, er der ingen tvivl om, hvem af klassementsrytterne, der gavnes mest af den nuværende pause.
Han fremhæver nemlig hans tidligere holdkammerat og rival Chris Froome over hollandske Tom Dumoulin. De to påvirkes nemlig helt forskelligt af den nuværende pause.
”Jeg er sikker på, at Froome med sit mindset om at være en sand mester i træningsrutiner nok skal komme igennem denne situation på den bedst mulige vis. Det er også sandt, at der er mange ryttere, som skal bruge løb for at banke rusten af efter en længere periode uden løb som eksempelvis Tom Dumoulin,” siger Wiggins.
Wiggins fortæller også, at andre ryttere motiveres af et kommende kontraktudløb, hvor de indtil videre ikke har haft chancen for at markere, hvad de kan.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce