Tim Wellens vandt i går enkeltstarten i Polen Rundt foran Jonas Vingegaard, men det var ikke første gang, belgieren triumferede i det polske.
Annonce
Tim Wellens forbedrede i går sin allerede gode historik med Tour de Pologne.
Den belgiske mester i enkeltstart besejrede som bekendt Jonas Vingegaard i kampen mod uret, og det passede Wellens rigtig fint, at det skete netop i Polen.
”Jeg havde det rigtig godt i dag. Selvfølgelig prøver jeg altid at vinde, men sejren var alligevel uventet. Jeg har gode minder her, så jeg er altid motiveret for at komme tilbage. Desuden var det en rute, der passede mig godt,” fortalte Tim Wellens efter etapen.
Wellens tog en vanvittig sejr i Polen Rundt tilbage i 2016, hvor løbet var præget af et brutalt regnvejr - lige som Wellens kan lide det. Belgieren vandt femte etape med næsten fire minutter ned til andenpladsen, hvilket var mere end rigeligt til at cementere en samlet sejr.
Nogen samlet sejr bliver det dog ikke til i år. Den kamp styrtede UAE-stjernen nemlig ud af på første etape, og det har han allerede affundet sig med.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce