Alles \u00f8jne var rettet mod ham. Et hollandsk f\u00e6nomen i den st\u00f8rste hollandske klassiker, men samtidig kaptajn p\u00e5 et lille hold uden reel st\u00f8tte og med blot f\u00e5 WorldTour-l\u00f8bs erfaring i bagagen.<\/p>","
P\u00e5 mange m\u00e5der var der et n\u00e6rmest urimeligt stort pres p\u00e5 Mathieu van der Poel f\u00f8r s\u00f8ndagens Amstel Gold Race. Alligevel var de f\u00e6rreste vel i tvivl om, at den 24-\u00e5rige rytter ville pr\u00e6stere.<\/p>","
Og pr\u00e6stere - det gjorde van der Poel som ventet, men det var nok de f\u00e6rreste, der kunne have forudset, hvordan l\u00f8bet og s\u00e6rligt dets afslutning ville udforme sig.<\/p>","
Her er, hvordan Mathieu van der Poel vandt et af de mest dramatiske WorldTour-l\u00f8b i nyere tid.<\/p>","
Intet udbrud fik lov at k\u00f8re i l\u00f8bets f\u00f8rste 25 kilometer, og van der Poels data afsl\u00f8rer da ogs\u00e5, at feltets ryttere ikke var skr\u00e6mte af de 265 kilometer, som l\u00e5 forude. 319 watt i l\u00f8bets f\u00f8rste halve time m\u00e5tte van der Poel tr\u00e6de i l\u00e6 af andre ryttere i feltet.<\/p>","
Da udbruddet f\u00f8rst var sluppet afsted, gik farten betragteligt ned i feltet. Et tempo, der blot kr\u00e6vede 169 watt af van der Poel over 25 kilometer, tillod de forreste at f\u00e5 over otte minutters forspring, inden feltet stabiliserede afstanden.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
På dette tidspunkt havde rytterne passeret fire bakker, men mange flere ventede, hvilket gjorde løbet til en højintensiv affære præget af konstante og hårde intervaller på mellem to og seks minutter med blot få minutters pause imellem hver bakke.
Over de næste 50 kilometer havde van der Poel et gennemsnit på 256 watt, men bag dette gennemsnit ligger otte kraftudladninger på mellem 360 og 420 watt på bakkerne undervejs. Udbruddet bibeholdte imidlertid deres store forspring i denne periode.
Astana presser konkurrenterne
Denne tendens med ufortrødne skift i intensitet fortsatte i løbets næste 50 kilometer (fra kilometer 100 til 150), hvor tempoet dog også stille og roligt blev sat i vejret i Lotto Soudal og Astanas jagt på et hårdt løb.
I forhold til de foregående 50 kilometer lå van der Poels gennemsnitswatt nemlig 19 watt højere (275 mod 256), og pulsen var gennemsnitligt steget med 12 slag/min (138 mod 126). På bakkerne måtte van der Poel stadig køre mellem 390 og 420 watt i op til seks minutter for at følge feltet.
Løbets første 150 kilometer blev kørt på 3:50 timer (39,1 km/t) og krævede i gennemsnit 255 watt af van der Poel. Endnu manglede dog godt 110 kilometer, men det fik ikke særligt Astana til at slække på tempoet.
Kazhakerne fortsatte deres hårde føringsarbejde, og derfor forblev løbssituationen uforandret over de næste mange kilometer. Tempoet blev støt højere og højere, feltet blev stadig mindre og mindre, og sidstnævnte gjorde sig ligeledes gældende med udbrydernes forspring.
Fra 110 til 50 kilometer fra mål måtte van der Poel på bakkerne til tider op og ramme over 500 watt i gennemsnit, og ingen bakker blev nu forceret med mindre end 400 watt fra hollænderens side.
Den øgede intensitet på bakkerne afspejlede sig også i det samlede gennemsnit for den 60 kilometers lange periode (289 watt), hvilket sendte van der Poels puls op på 149 slag/min gennemsnitligt i de 1:30 time, som de 60 kilometer tog.
Astanas opslidende tempo havde barberet udbrydernes forspring ned på 1:25, men van der Poel sad velplaceret i feltet, efterhånden som rytterne nærmede sig Gulperberg (400 m, 9 %) og efterfølgende nøglestigningerne Kruisberg (800 m, 7,5%), Eyserbosweg (1100 m, 8,1%) og Keutenberg (700 m, 9,4%).
Van der Poel indleder finalen men bliver sat
I bunden af Gulperberg var facit 215 kilometer kørt, 5:23 timer i sadlen (40,0 km/t), 265 watt i gennemsnit og en gennemsnitlig puls på 134 slag/min for van der Poel, men finalen og de sidste 45 kilometer ventede, og ikke overraskende var det den evigt aggressive hollænder, der selv åbnede for favoritangrebene.
Corendon-Circus-rytteren kunne nemlig ikke skjule sin styrke længere, da rytterne ramte Gulperberg. En vanvittig og lang kraftudladning på enorme 842 watt i 43 sekunder betød, at van der Poel rev sig fri med Gorka Izagirre.
For at sætte van der Poels angreb i perspektiv, så kørte hollænderen hele 25,8 km/t i gennemsnit i de 43 sekunder, hvor vejen steg med næsten 13 %! Van der Poels puls steg da også her fra omkring 150 slag/min i bunden til 190 slag/min på toppen af bakken.
Efter en kort nedkørsel tog van der Poel sammen med Izagirre hul på den tre kilometer brede og flade vej frem mod de næste vigtige stigninger, og her stod det klart, at hollænderen havde sat sig selv i en svær situation blot få sekunder foran feltet.
Van der Poel måtte nemlig i disse tre kilometer pumpe 412 watt ned i pedalerne for blot at holde et minimalt forspring til sine konkurrenter, som derimod kunne spare kræfter på hjul af deres holdkammerater i det jagende felt.
Duoen blev da også hentet inden Kruisberg, og efter at have brugt mange kræfter på angrebet var van der Poel ikke i stand til at svare igen, da Julian Alaphilippe og Jakob Fuglsang stak på stigningen.
652 watt i 1:24 placerede hollænderen i tredje gruppe bag Alaphilippe og Fuglsang samt en trio med Matteo Trentin, Michal Kwiatkowski og Michael Woods. Omkring 35 kilometer resterede.
Herfra gik et større forfølgelsesløb i gang stigning for stigning. Næste udfordring var Eyserbosweg (523 watt i 2:32), efterfulgt af den lettere Fromberg (434 watt i 2:34) og den svære Keutenberg (513 watt i 2:38).
På sidstnævnte reduceredes tredje gruppe betragteligt, men van der Poel klarede udskilningen. Gruppen var dog næsten et helt minut efter Alaphilippe og Fuglsang med godt 25 kilometer tilbage.
Fra toppen af Keutenberg ventede et let faldende stykke på lige over seks kilometer, som van der Poel forcerede med 261 watt, før en nedkørsel tog rytterne ned til bunden af den berømte Cauberg (1200 m, 5,8 %) med 18 kilometer til mål.
Van der Poel virkede dog ikke længere til at have overskuddet og nøjes med at følge konkurrenterne i gruppen på Cauberg. Dette krævede dog også hele 594 watt i 1:25, hvilket imidlertid ikke bragte gruppen meget tættere på de to forreste.
Næste stigning var den relativt lette Geulhemmerweg, og her kørte Romain Bardet væk fra forfølgergruppen i jagten på Maximillian Schachmann, der havde angrebet efter Cauberg. Også Simon Clarke og Bauke Mollema forsvandt op ad vejen, mens en passiv og tilsyneladende færdig van der Poel så til fra gruppen.
Jagten på Fuglen og en dramatisk afslutning
Hollænderen var dog ikke mere træt, end at han kunne træde 494 watt i 1:49 på Geulhemmerweg, og da rytterne ramte løbets sidste reelle bakke, Bemelerberg, med syv kilometer igen, tog van der Poel endelig initiativ til at optage forfølgelsen af de førende ryttere.
Hollænderen angreb i bunden af bakken med 650 watt i 11 sekunder og trak derefter med i alt 420 watt i 6:15 det meste af vejen til toppen med flere ryttere på hjul. Ifølge tiderne var van der Poel-gruppen dog stadig over 45 sekunder efter Alaphilippe og Fuglsang med blot 4,5 kilometer til mål.
Ikke desto mindre havde van der Poel ikke givet op, og mens kameraerne fokuserede på det taktiske spil mellem Alaphilippe og Fuglsang, nærmede van der Poel-gruppen sig kraftigt bagfra.
Fra 4,5 kilometer og til opløbssvinget med 900 meter igen holdt van der Poel, modsat de to førende, nemlig kæden stram med 379 watt, og ud af det blå dukkede hollænderen og resten af forfølgergruppen så pludselig op bag de forreste, der nu også inkluderede Kwiatkowski, på den allersidste kilometer.
De afsluttende meter behøver næppe nærmere beskrivelse.
På billeder, der er gået verden rundt, kunne tilskuere og Tv-seere blot se målløse til, da van der Poel først tog fronten af gruppen med 600 meter tilbage og siden kørte op til og lige forbi de tre forreste, før han i suveræn stil kunne spurte over stregen til en populær hjemmesejr.
Og wattene bag van der Poels vanvittige sidste 600 meter? Først 25 sekunder siddende med 660 watt for at lukke hullet op til Fuglsang, Kwiatkowski og Alaphilippe og derefter 1199 watt i 15 sekunder stående, hvilket sendte hollænderen flyvende forbi konkurrenterne og derefter var rigeligt til at afvise Clarke på stregen.
Stats
Løbets første 215 km frem til angrebet på Gulperberg: 265 W i 5:23 timer.
Angreb på Gulperberg: 842 W (11,22 W/kg*) i 43 sekunder. De første 11 af disse var med 1116 W, og i de 43 sekunder kom poweren aldrig under 600 W.
Stigninger efter Gulperberg:
Kruisberg: 652 W (8,69 W/kg) i 1:24. 39 km fra mål.
Eyserbosweg: 523 W (6,97 W/kg) i 2:32. 37 km fra mål.
Fromberg: 434 W (5,79 W/kg) i 2:34. 32 km fra mål.
Keutenberg: 513 W (6,84 W/kg) i 2:38. 28 km fra mål.
Cauberg: 594 W (7,92 W/kg) i 1:25. 18 km fra mål.
Geulhemmerweg: 494 W (6,59 W/kg) i 1:49. 14 km fra mål.
Bemelerberg: 420 W (5,60 W/kg) i 6:15. 7 km fra mål.
Spurten: 1199 W i 15 sekunder med 1400 W som max. Gennemsnitspower for de sidste 600 meter var 866 W i 41 sekunder og gav van der Poel en puls på omkring 190 slag/min på hele opløbet.
Hele løbet: 278 W (3,70 W/kg) i 6:27 timer. Fra Gulperberg og til målstregen (44 km på 1:03 timer) var gennemsnitspoweren på 345 W.
Gennemsnitlige- og maksværdier:
Speed | 40.4km/h | 92.5 km/h |
Heart Rate | 140bpm | 192 bpm |
Cadence | 84 | 176 |
Power | 278W | 1,400W |
Calories | 4,257 |
Temperature | 25℃ |
Elapsed Time | 6:27:50 |
Løbet var, ifølge van der Poels data, på i alt 260 kilometer og inkluderede omkring 3.500 højdemeter.
*Rytterens power-, hastighed- og pulsdata er hentet fra Strava.com og vægten fra Procyclingstats.com. I sidstnævnte står van der Poel listet til at veje 75 kilo.
Tidligere artikler i serien:
Sebastian Finis kraftpræstation
De Gendts vilde soloridt
Mitchelton-Scotts mesterværk
Sidevindsdrama i Paris-Nice
Lutsenkos medrivende Omloop
Ackermann slår Kittel, og Sosa dyster med Lopez
Ryan Gibbons´ flotte fjerdeplads på hjemmebanen
Sutterlins udbrud, Van Poppels spurt og Chris Hamiltons klassementsjagt i Tour Down Under